Sortspætte

Sortspætte 15

Sortspætten - en af skovens sjældent sete fugle

Aftenfalk 16 9 72
Sortspætte 15

På tur til Nordsjælland, for at se efter sortspætten

Udflugten resulterede i flere lange besøg ved dens redehul. Ved redehullet er der ikke den store aktivitet, men med et par timers mellemrum er der tilsyneladende vagtskifte. Vagtskiftet indledes med at en af fuglene ankommer i et træ i nærheden, og giver nogle ikke så høje kurrende lyde, hvorefter den i reden værende fugl, begynder at stikke hovedet ud, for at få kontakt for at spotte den anden.

Sortspætte (Dryocopus martius)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spættefugle (Picformes)
Familie: (Picidae)

Sortspætten er en forholdsvis ny yngleart i Danmark. Den indvandrede i 1960erne til Nordøstsjælland og Bornholm og har siden spredt sig til Fyn og Jylland.

Den er den største og mest markante spætteart i Europa, og selv om den er ganske sky, kan ses, hvis man yder en lille indsats for at komme ud til dens ynglesteder.

En Sortspætte er en fåtallig ynglefugl i Danmark – ca. 200-300 par. Den findes bedst i Midt- og Sønderjylland og i Nordsjælland samt ved Middelfart, hvor dens trommen kan høres over store afstande. Sortspætten yngler i både nåleskov, ældre bøgeskov og blandskov, men den foretrækker områder med ældre bøgeskov.

Arten er i fremgang, men med svingninger fra år til år. Sortspætten overvintre i Danmark.

Sortspætte 28

Det er utvivlsomt de færreste der har set den sky sortspætte, men den minder på ingen måde om andre af vores fugle, så man er ikke i tvivl hvis det sker. Dette møde havde jeg søgt i årevis, og det var absolut en privilegie endelig at opleve det.

Fakta om Sortspætten

  • Den er 40-50 cm lang, og har et vingefang på op til 73 cm. og vejer ca. 325 g.
  • Yngler i april-juni, får ét kuld pr. på og lægger 4-6 æg
  • Indgangshullet til reden er 10-15 cm, og den er op til 50 cm dyb. Redehullet laves ofte mindst 10 meters højde.
  • En sortspætte slider et næb op i løbet af ét år, men hornlaget vokser konstant, så næbet har en konstant størrelse.
  • En sortspætte udfører ca. 8-12.000 hak med næbet pr. dag
  • Sortspætten lever i et fast forhold med samme mage gennem flere år.
  • En sortspætte spiser ca. 1000 myrer eller 900 barkbiller i blot et enkelt måltid.

 

 

Sortspætte 23

Mit første besøg ved sortspættens redehul

Ved mit første besøg overværede jeg to skifte. Ved første skift, fløj fuglen direkte ud uden den sædvanlige signalering til den rugende mage. En ”langsom” reagerende fotograf havde ikke den ringeste mulighed for et gennemført et  ”skud”. Jeg havde forpasset min mulighed for billeder, og var klar over, at nu ville der ikke ske noget ved reden i en rum tid. 

Jeg gik derfor en tur rundt i området og besluttede, at jeg måtte prøve, at opleve endnu et skift. Jeg forberedte mig på ventetid, fik anbragt en træstup som siddeplads, og var klar til en lang vagt – heldigvis havde jeg kaffen med 🙂 

Men at holde øje med et hul i 15-17 meters højde, kræver at nakken konstant er lagt godt tilbage i en noget umagelig vinkel, for bare et øjebliks uopmærksomhed kunne betyde, at et par korte glimt af et sortspættehoved, der så ud af hullet for at sikre sig fri bane, og at der vitterlig er en partner der ude, der kan overtage rugningen – men hvad gør man ikke for at se en sortspætte, og måske få et billede af den.

Sortspætte 26
Sortspætte 27

Jeg var heldig, efter én time og fyrre minutter skulle der skiftes, og et hoved kom ud for at spotte omgivelserne (ingen direkte udflyvning som ved første skift – heldigvis). Desværre er udflyvningen utrolig hurtig, men billeder af et hoved i hullet blev det da til denne gang 🙂 

Men det er ganske interessant at se hvordan den rugende forældre stikker hovedet udenfor, når den andens signal om nærhed høres. Den rugende ser sig godt og grundigt omkring for at se magen og for at se, og der skulle være en eventuel fare i nærheden, før den flyver ud. Kort efter flyver den anden forældre direkte ind i redehullet.

Glad gik jeg hjemad, med tanker om, at næste gang jeg arriverer for at betragte de to fugle (og måske unger), så skulle jeg ha min stol med, og måske – campingbordet 🙂 

Sortspætte 25
Hannen tjekker grundigt i alle retninger før han flyver ud
Sortspætte 24
Sortspætte 22
Hunnen kommer til
Sortspætte 13
Sortspætte 11

Nu skal sortspætte ungerne ud i den ”wilde” natur

To unger – én han og én hun kom på vingerne.

Sidste gang jeg var ved redehullet var jeg virkelig heldig, jeg overvære sortspætten punke sine unger ud fra deres trykke omgivelser. Det gik ikke stille af, han-ungen skræppede og skældte da forældrene ikke bragte mad – hannen så godt nok gal og utilfreds ud. Mine tanker gik faktisk til tegneseriefiguren ”Søren Spætte”. Der var en slående lighed. 

Ved daggry blev der fodret. Begge forældre afleverede hver ét måltid til de to unger. Men så forsøgte hunnen at få dem ud, men det resulterede bare i en gevaldig opsang fra den ”forurettede” han-unge. Han forventede helt tydeligt – mere mad. Da det ikke lykkedes forlod hun træet, og viste sig ikke siden.

Efter en times tid ankom hannen, og forsøgte få ungerne ud. Men med samme resultat. Ung-hannen råbte og skældte og lavede en frygtelig ballede. Han ville ha’ mad – det var tydeligt 🙂 

Den voksne han så efterhånden temmelig fustreret og opgivende ud, da han hoppede om på siden af hullet, og for sidste gang forlod han også træet.

Han-ungen brugte nu en god tid med forsat at skræppe og skælde ud halvt hængende ud af reden (hun-ungen forholdt sig passiv og afventende, helt inde i reden). Men der kom ingen forældre – og tænk; to besøg ved rede-hullet uden at der vankede mad 🙁  

Sortspætte 15
Sortspætte 3
Sortspætte 2
Sortspætte 1

Efter at ha’ været passet og fodret konstant i alle døgnets timer, var man nu helt alene. Ingen svarede, når “skæld-ud-tonen” ind imellem ændrede sig, til det kendte spætte-kald – ingen stak hovedet ind med en lækkerbisken – ingen.

Kun han-ungen teede sig, ofte hængende langt ud af reden. 

Sortspætte 16
Sortspætte 10
Sortspætte 9
Sortspætte 8
Sortspætte 7
Sortspætte 8
Sortspætte 4
Sortspætte 5
Sortspætte 7

Efter 2 1/2 times råben og skræppen var adrenalinen på så højt niveau, at den unge sortspætte han sprang ud og forsvandt i skoven

Sortspætte 19
Sortspætte 18

Det var en hård måde de to unger kom ud i verden på, forældrene skred simpelhen, og kom ikke tilbage. Efter 4 1/2 time var dramaet overstået. 

En super oplevelse og et virkelig privelegie, over flere gange (i timer), at sidde på min medbragte stol eller en træstup, at få lov til at seog følge denne forholdsvis sjældne fugle adfærd.

DOF anslår, at der i 2015 fantes 100 par sortspætter i landet, men arten har været under fremgang, og der gættes på, at der i dag findes omkring 200-250 par.

Sortspætten lever i vid udstrækning af myrere. Dens udbredelse i DK afspejles i nogen grad af dens yndlibgsføde – herkulesmyren. Men den findes dog også hvor herkulesmyren ikke findes, her regner man med, at den lever af røde skovmyrer i stedet.

Notat fra Pandorion.

Hvert par sortspætte har brug for mindst to huller gennem hele året. Det skyldes, at de altid overnatter i hvert sit hul. I selve yngletiden er hannens overnatningshul lig redehullet.

Efter ungernes udflyvning ser man kun sjældent sortspætteunger, og de vender ikke tilbage til reden. Forældrene ved, hvor de sidder, ofte godt skjult på stammen af hvert sit træ, og der er kun lidt kommunikation i forbindelse med fodring.

Ungernes dagopholdssted kan sagtens være langt fra reden. Familien opløses efter få uger.

 

Se mere om fugle på DOF Pandion

Tårnfalk

Taarnfalk 4
falke

Tårnfalk

Tårnfalken (Falco tinnunculus) er den mest almindelige rovfugl i Danmark, og er udbredt over store dele af Europa, Asien og Afrika.

 Med en vægt på kun 180g, og en længde på 32-35 cm, samt et vingefang på 71-80 cm hører den til de små rovfugle.

Hannen kan kendes på sit grå hoved, rødbrune ryg og lysegrå hale med det sorte endebånd. Hunnen mangler de klare grå farver.

Den overfor viste er således en hun.

Tårnfalk

(Latin Falco tinnunculus) (Engelsk Common kestrel)

Orden: Falconiformes (Falke-ordenen) – udgøres af én familie
Familie: Falconidae – to grupper Falke og caracaraeer i alt 11 slægter, 65 arter
Sægt: Falco (falke) –  39 arter (én af de 11 slægter fra Falconidae)
Art: Alm. Tårnfalk – findes i “10 underarter”.

Der er dog ikke enighed om antallet af underarter de fire fugle-tjeklister imellem, idet de parvis anerkender forskelligt antal underarter:

HBW and BirdLife Internationale og The Howard and More anerkender 10 underarter.

Clements Checklists og IOC World Bird List  anerkender 11  (herved også iGoTera).

I teksten her listes 11 underarter,  som kan ses HER

Tårnfalken er lidt anderledes end sine slægtninge

Der er faktisk ikke meget falkeagtigt over tårfalken, for når tankerne går til falke gruppen, så er forestillingen hurtige og elegante flyvere, der kraftfuldt overrumpler deres bytte i luften – ja de omtales endda som fuglenes ”jagerfly”.

 Men hos Tårnfalken ser man en lille rovfugl, der med hurtige vingeslag står bom-stille (musende) i luften – ja den minder faktisk mere en lille helikopter.

 Det er Tårnfalken, som vi alle kender den, og selv om det måske ikke ser helt så elegant ud som andre jagende falke, så ser det alligevel imponerende ud, sådan som den næsten som en kolibri står helt stille, og venter på at byttet, skal komme i en fordelagtig stilling.

Dens bytte er meget varieret, og kan være alt lige fra flyvende myrer til større måger.

Falke
Tårnfakl
Tårnfalk
tårnfalk
Tårnfalk (4)
Tårnfalk
Taarnfalk 2a
Tårnfalk

Yngle habitater

Almindelige tårnfalke er meget pragmatiske i valg af ynglesteder, idet de yngler i klipper (bjergområder, stenbrud), på bygninger (gårde, kirker, højhuse) og i træer – enten åbenlyst (f.eks. på tage eller på afsatser af klipper og bygninger), huler.

Som jord-ynglende forekommer de normalt kun i områder med få træer (fx på øer i Nordsøen i klitterne og i moser med få rovdyr eller i nordlige egne som øer eller i steppeområder). Man kan sige, at Tårnfalken praktisk taget yngler ”overalt”.

Seksuel modenhed forekommer i tårnfalken i det andet leveår. Fuglene fører et monogamt partnerskab, der normalt varer hele livet. Arten yngler normalt en gang om året, i sjældne tilfælde produceres der et ekstra kuld.

Bytte

Tårnfalken  lever hovedsageligt af små pattedyr eller sangfugle. Byttearten er udpræget bestemt af lokale forhold. Falke, der lever i åbent dyrket land, jager overvejende de fleste musearter, væsler, og lignende pattedyr. De der lever i byer, spiser dog mest småfugle (såsom gråspurve) op til størrelsen af en due. Desuden er krybdyr og padder, regnorme og insekter som græshopper og biller (og andre hvirvelløse dyr) også inkluderet, især når bestandene af små pattedyr kollapser – selvom området, Efter at have forladt reden, lever unge tårnfalke hovedsageligt af insekter og andre hvirvelløse dyr

Taarnfalk 7
Tårnfaklen sidder ofte fuldt fremme, og skuer ud over sit lille "kongerige"
Taarnfalk 8
Taarnfalk 1
Taarnfalk 3
Taarnfalk 2
Falke
Tårnfaklen sidder ofte fuldt fremme, og skuer ud over sit lille "kongerige"
Falke

Underarter Af Almindelig Tårnfalk (Falco tinnunculus)

En række underarter af almindelig tårnfalk er kendt, de fleste af dem adskilles sig dog kun lidt fra hinanden. Men som nævnt i starten af teksten, så er der ikke enighed om antallet af underarter de fire fugle-tjeklister imellem, idet de parvis anerkender forskelligt antal underarter:

  • HBW and BirdLife Internationale og The Howard and More 10 underarter.
  • Clements Checklists og IOC World Bird List 11  (herved også iGoTera

Underarter

  • Falco tinnunculus tinnunculus
  • Falco tinnunculus perpallidus
  • Falco tinnunculus interstinctus
  • Falco tinnunculus objurgatus
  • Falco tinnunculus canariensis
  • Falco tinnunculus dacotiae
  • Falco tinnunculus neglectus
  • Falco tinnunculus alexandri
  • Falco tinnunculus rupicolaeformis
  • Falco tinnunculus archeri
  • Falco tinnunculus rufescens
Tårnfalk 5 1

En god side om Tårnfalk, andre falke arter og andre fugle – med mange billeder og videoer:

The Internet Bird Collection

Falke

Se mere om Aftenfaklen i Danmarks Fugle og Natur  i – Felthåndbogen

Explore The Largest Natural World Encyclopaedia Online:

Wildscreen Arkive

 

Aftenfalk

Aftenfalk

Aftenfalk

Aftenfalk
En ung aftenfalk som denne ligner nærmest til forveksling en lille lys ung lærkefalk

Falco vespertinus  
Red-footed Falcon

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Falconiformes)
Familie: Falke (Falconidae)

Aftenfalken er en elegant, lille falk, og ungfuglen kan godt ligne en tårn- eller lærkefalk. Men den er tydeligt mindre og lettere. I formen ligner den lærkefalk, men har relativt større hoved, slankere krop, kortere vinger

Det er en virkelig oplevelse at følge denne elegante rovfugls jagt og søgning efter bytte.

Den smukke og i Danmark relativ sjældne Aftenfalk besøgte os i efteråret 2019 i Odsherred. Her var jeg så ”heldig”, at tilbringe flere timer i dens selskab, samt at møde den på et tidspunkt, hvor den var særdeles aktiv. Se den fange en stor gnaver, en mus og en græshoppe – og ellers bare ”promovere” sig selv til flotte portrætter på denne side

Aftenfalken

Arten er i Danmark en fåtallig trækgæst og en noget sjældnere sommergæst fra Østeuropa og Rusland – og har aldrig med sikkerhed ynglet her i landet.

Den er ikke særlig stor, og med sine grå/sorte farver, falder den godt ind i skovens skyggeagtige mosaik, så det kan godt være lidt af et problem, at finde den.
Men heldigvis kan den godt lide, at have overblik, og sidder derfor ofte og spejder på en enlig træstub, i toppen af et træ, eller en gren der rager ud fra et træ, hvorved det ikke er helt umuligt at spotte den alligevel.

Stor forskel på voksen og ungfugl

Aftenfalken optræder i tre forskellige dragter; ungfugl (de fleste billeder her på siden), adult han og adult hun (billeder af den voksne fugl kan ses længere nede på siden. Derudover ses den i mange forskellige overgangsdragter mellem ungfugl og adult (voksen).

Hannen er meget karakteristisk, helt skifersort med teglrød undergump og ”bukser”, rød vokshud på næbbet og røde ben.

Hunnen (som jeg personligt anser for den ”smukkeste”) har orangegul isse, sort øjen- og skægstribe (hænger sammen og danner en ”banditmaske” omkring øjet), hvid kind og strube; hele oversiden er sølvgrå med sorte tværstriber (inkl. hale), kropsundersiden er ustribet orangegul.

Ungfugl – ligner hunnen, men er brunlig med lyst gulbrune fjerrande på ryg og oversidens forvinge; undersiden er blegt gulhvid med mørke længdestriber, og på vingerne ses en bred sort bagkant; hovedtegningen er som hunnens, men på gulhvid bund og med fint mørkstribet isse så der dannes et lyst bånd om nakken

Aftenfalken yngler ofte i kolonier

Den yngler ofte i kollektiver fra Østeuropa til Mongoliet og Lena-floden. Dens træk til og fra det sydafrikanske overvintringsområde fører den over Middelhavet, hvor den undervejs i stor grad udsættes for ulovlig jagt. Denne jagt er én af flere uheldige påvirkninger, som er skyld i den store tilbagegang i den europæiske population, som arten har været udsat for.

Migrationen kan være langvarig, og strække sig over mange uger, hvorunder der gøres ophold i de lande som passeres.

Aftenfalken er en af de mest sociale rovfuglearter. Både under trækket og ved ynglepladsen optræder den flokvis og danner egentlige kolonier, der kan tælle flere hundrede par. I ynglesammenhæng slår Aftenfalke sig oftest ned i trægrupper med rågekolonier, hvor de pga. deres sene ankomst kan blive nødt til at smide nogle af de oprindelige beboere ud. En Råge er væsentlig større end en Aftenfalk, og iagttagelser fra Ungarn tyder på, at falkene må hjælpe hinanden med at jage Råger af rederne.

Aftenfalken er dog ikke direkte afhængig af at yngle kolonivis – også enlige par kan forekomme. Men de par, der yngler i kolonier, får i gennemsnit flere unger på vingerne end de enlige par.

Aftenfalk 2

Aftenfalken har fået sit navn, fordi den ofte jager i skumringen, hvor dens føde af større insekter er mest aktiv.

Aftenfalk 6
En aftenfalk er en virkelig elegant flyver, og har fået sit navn, fordi den ofte jager i skumringen, hvor dens føde af større insekter er mest aktiv. Den har sine vinterkvarterer i Afrikas sydlige lande som for eksempel Zimbabwe, Botswana og Namibia. I vores vinterhalvår jager falkene i flokke store insekter i de afrikanske savanneområder.
Aftenfalk 13

Føden

Aftenfalken er fortrinsvis en insekt spiser – med hovedvægt på div. arter græshopper, biller og myrer, suppleret med guldsmede, døgn- og vårfluer, hvepse, humlebier og edderkopper, samt stankelben – som er et meget yndet bytte. I vinterkvarteret fanges mange termitter. Ungerne opmades dog overvejende med hvirveldyr: firben, nyudfløjne småfugleunger (Eks.vis. Munk, Sanglærke, Rødrygget Tornskade og Pirol), div. padder, smågnavere og spidsmus. Fanger kun sjældent voksne fugle i flugt.

Fourageringsteknikken er ofte standjagt fra et fast element, pæle eller træer hvorfra den ses spejdende efter bytte. Her fra udfører den ganske korte jagter efter registreret bytte.

Men den udfører også søgeflugt lavt over terrænet, skiftevis i glid og musende stilling. Lander på jorden, går et stykke, muser igen osv. Insekter fortæres ofte i luften.

Under jagt på flyvende insekter minder fuglen meget om en Lærkefalk. Fuglen stryger med hurtige, ikke særligt dybe vingeslag ofte helt lavt over jorden, men ses også højt til vejrs i samme forehavende. Men den er hurtigere og mere akrobatisk, med sine lynhurtige manøvrer end Lærkefalken. Men generelt, så tager den mindre bytte end Lærkefalken, som har stor forekærlighed for guldsmede.

En aftenfalk er en graciøse rovfugl, og den matcher nemt guldsmedenes evner i luften, når de på akrobatisk vis fanger flyvende insekter.

Den jager hovedsaligt i to perioder; om formiddagen og sent på eftermiddagen som dog kan strække sig til langt ud på aftenen.

Aftenfalk portræt 3b

En lydløs jæger

Når aftenfalken i et kraftfuldt afsæt forlader sin observationspost, kommer den ind i et helt specielt let, elegant og graciøst svæv mod sit udvalgte bytte. Et totalt lydløst svæv, som efterfølgende ofte bringer den videre med kløerne fulde.

Herefter vender den igen tilbage til sit udgangspunkt, hvor den går i gang med at fortære det nedlagte bytte (hvis det ikke foregår svævende i luften). Oftest er det en græshoppe eller en guldsmed som er dens hoved foder – men her er det en ganske stor gnaver – af mig ukendt art.

Aftenfalk
Aftenfalk 3
Aftenfalk 1
Aftenfalk 4
Aftenfalk 5
Aftenfalk 10
Aftenfalk 11
Aftenfalk 12
Aftenfalk
En ganske stor gnaver blev byttet denne gang

Aftenfalken er det åbne landskabs lille falk,, og den sidder ofte frit fremme på tråde eller stolper, hvorfra den har fuldt udsyn over omliggende græsmarker

Her lidt portrætter hvor den sidder frit og fint i det åbne landskab

Aftenfalk 1 4
Aftenfalk 14
Aftenfalk 2 2
Aftenfalk 5 3
I see you - but who cares
falk
Aftenfalk 4 3

Næste bytte er noget mindre

Nemlig en mus, som efter lidt bearbejdning på det nærmeste kan sluges i en enkelt mundfuld

Aftenfalk 4 2
Aftenfalk 9

Det spejdes – et nyt bytte spottes og bringes tilbage til pælen

Aftenfalk 15
1 3
1 9
1 4
2. Stirrer 5
3b. Aftenfalk 23 Edit 4b
3b. Aftenfalk 23 Edit 4a
3b. Aftenfalk 23 Edit 4
3a. Aftenfalk 23a aEdit a 4
3 3
2. Stirrer 2
1 4a
1 10a
Aftenfalk 8 2
3b. Aftenfalk 23 Edit 4c
4. Indvolde 2
4. Indvolde 1
5. Aftenfalk 23 Edit 2
5. Aftenfalk 24 Edit 2
5. Aftenfalk 24 Edit 1
5. Aftenfalk 24 Edit 3 4
5. Aftenfalk 24 Edit 3 5
5. Aftenfalk 24 Edit 3 7
5. Aftenfalk 24 Edit 3 6
Aftenfalk portræt 20a
Mæt og tilfreds

Aftenfalkens hoved-føde-emner er dog ikke pattedyr - men insekter

Når falken har spottet en græshoppe, slår den ikke til med det samme. Den lander, stopper gerne op, og tager bestik af byttet, før den slår til.

Aftenfalk 1 3
Aftenfalk 6 1
Aftenfalk 3 3
Aftenfalk 2 3
Aftenfalk 1 1

Når byttet er set lidt an, bliver det med præcision taget

Aftenfalk 3 1

Endnu et bytte er i “hus”

Voksen aftenfalk

Den voksne og udfarvede aftenfalk adskiller sig tydeligt fra undfuglen

Aftenfalk
Voksen Aftenfalk - hun
Donau Deltaet 3 2
Voksen Aftenfalk - hun
Donau Deltaet 2 2
Voksen Aftenfalk - han
Donau Deltaet 93
Voksen Aftenfalk - han

Se Aftenfalken jage og muse

Se mere om Aftenfaklen i Danmarks Fugle og Natur  i – Felthåndbogen

Explore The Largest Natural World Encyclopaedia 

Online:

Wildscreen Arkive

Aftenfalk

En god side om Tårnfalk, andre falke arter og andre fugle – med mange billeder og videoer:

The Internet Bird Collection

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy  – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Flight for survival

Every year

25. 000. 000

birds are killed illegally

Hvert år bliver gennemsnitligt 25.000.000 fugle ulovligt skudt, fanget eller forgiftet, fra de mindste sangfugle til de mest kraftfulde rovfugle. Følg syv fuglearters spektakulære trækrejser, og se de forskellige farer de står over for, i forbindelse nogle af de værste ulovlige fangststeder langs den Afrikanske-Euasian flyverute

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER

Jernspurvens sang

Translate »