Fugle i tekst og billeder
Denne sektion af min hjemmeside er indgangsportalen til mine fugle billeder. Her er tekster og billeder af Danske og Nordiske arter samt fra mine fototurer rundt forskellige steder i verden. Sektionen er til stadighed under udbygning.
Fuglene er opdelt i to grupper; “Danske og Nordiske fugle”, hvor fuglene er opdelt i arter og racer, samt “Birds Around The World”, hvor opdelingen er på enkelte de lande.
Fugle og deres udvikling
Der findes omkring 10.000 kendte, nulevende arter, hvilket gør fuglene til den mest artsrige gruppe af de firelemmede dyr, tetrapoderne. De findes i alle typer miljø, lige fra Arktis til Antarktis. I størrelse varierer fuglene fra den 5 centimeter lange bikolibri til den 270 centimeter høje struds. Fossilfund tyder på, at fuglene udviklede sig fra dinosaurerne i juratiden for 150-200 millioner år siden, og den tidligst kendte fugl er Archaeopteryx fra slutningen af denne periode. De fleste palæontologer mener, at fuglene er de eneste efterkommere af dinosaurerne, der forsvandt i den globale masseuddøen for omkring 65,5 millioner år siden.
En lang række fund peger på, at dinosaurerne er fuglenes forfædre – og at de bar fjerdragter længe inden fuglene lettede.
Få forskere mener dog, at det ikke er tilfældet – men.
Læs mere om fuglenes udvikling i et uhyre interessantindlæg på Videnskab.dk :
Milepæl i biologien: Sådan blev fugle til fugle
Her gives svar på giver svar på, hvorfor fugle kan flyve, synge og ikke har nogen tænder.
Hvornår opstod de moderne fugle
Hvornår opstod de moderne fugle. Der er i dag rimelig konsensus om, at de første af den type fugle vi kender i dag “de moderne fugle”, opstod i kridttiden. Det gælder f.eks. strudse, ande, høns, og med stor sandsynlighed vadere, måger og alker. Til den sidste gruppe hører, hvor mærkeligt det end lyder, også de landlevende rovfugle, som man mener sekundært er blevet landlevende.
Om de øvrige moderne fugle har umiddelbare rødder i kridttiden ved man ikke, men artsdannelsen fik særlig fart på for omkring 62- 63 Mio. år siden, efter den store katastrofe der fører Kridt over i Palæogen. Her forsvandt mange arter og hele grupper uddøde. Samtidigt med at de forsvandt, efterlod de ressourcer og nicher, der kun ventede på at blive udnyttet af de ovelevende arter. Men alt i alt har fugle, der meget lignede de nulevende, været på vingerne for måske næsten 100 millioner år siden. Fuglenes nedstamning og slægtskab undergår i disse år en gennemgribende revision, baseret på moderne molekylærbiologiske teknikker.
Efter kridttiden
Efter den store udryddelse ved afslutningen af kridttiden, ser det ud til, at kun er de moderne fugle der har overlevet, og der foregår i denne periode en hurtig udvikling af nye arter. Artsdannelsen foregår i områder der er blevet benævnt Gondwanaland og fortsætter i første omgang på de tre kommende kontinenter, Sydamerika, Afrika og Australien. Herfra spreder fuglearterne sig til Nordamerika, Europa og Asien, hvor artsdannelsen fortsætter
I Danmark har man truffet 467 forskellige fuglearter, heraf er 178 ynglende, mens 100 andre ses regelmæssigt på træk gennem landet. Størrelsen varierer fra den lille fuglekonge (5 gram) til den omkring 11 kilo tunge knopsvane.
Kæmpe DNA-studie afslører helt nyt om fuglenes historie:
Duen er tæt beslægtet med flamingoer og falke med papegøjer. Et kæmpe videnskabeligt studie har kortlagt 48 fuglearters arvemateriale, og det har givet overraskende resultater.
- Masseudryddelse baner vej for 10.000 fuglearter
- Menneske og fugl har fælles tale-gener
Læs en spændende artikel, der indeholder disse og andre ganske spændende udtalelser her.
Danske forskere bag verdens største genom-projekt
I verdens største sammenlignende genom-projekt vil danske forskere kortlægge genomerne fra flere end 10.000 fugle. Det åbner døre for meget ny forskning.
Når nye arter udvikles over hundrede tusinder eller millioner af år, er det én ting, men fuglenes eksplosive artsdannelse har gjort det umuligt med de traditionelle metoder at finde ud af, hvad der skete, hvilke arter der kom først, og hvordan stamtræet blev dannet.
Genomerne er den ypperste slægtskabsdata, så nu håber forskerne endelig at kunne få styr på stamtræet.
Fuglenes slægtskabshistorie er en gåde.
Fuglenes slægtskabshistorie har været en gåde i mere end 100 år, hvor forskere har forsøgt at gruppere fuglene i et slægtskabstræ ud fra deres fysiske træk.
»Man har for eksempel sagt, at alle fugle med svømmehud mellem tæerne måtte være i samme gruppe, men det har vist sig, at svømmehud er opstået uafhængigt af hinanden flere gange i historien,« siger Jon Fjeldså.
Spørgsmålet er så svært at løse på grund af fuglelinjernes eksplosive udvikling.
For 65 millioner år siden slog en gigantisk asteroide ned i Mexico og skabte global massedød. Den udryddede alle de store dinosaurer, men den ryddede også kloden, så nye dyreklasser kunne blomstre og tage over.
Repræsentanter for fuglene og pattedyrene overlevede, og mens pattedyrene erobrede landjorden, indtog fuglene luftrummet og spredtes hurtigt ud over hele kloden, hvor de specialiserede sig til alle de nu øde nicher.
Fra ganske få fugle sprang nye arter frem i et evolutionært ‘Big Bang’.
»For fuglene var det nærmest som et knips med fingeren, mens pattedyrene var lidt længere tid om det‚« siger Carsten Rahbek, Professor (macroecology), Research leader of the ‘Biodiversity and Macroecology’ Group, Department of Biology, University of Copenhagen
Et par spørgsmål som ofte har presset sig på:
- Hvorfor parrer fuglearter sig ikke med hinanden?
- Hvorfor ser man ikke raceblandinger inden for eksempelvis spurvefuglene?
- Hvorfor kan visse ande-arte indenbyrdes få ællinger?
- Hvorfor kan de utallige forskellige Vipstjert arter få unger sammen?
Svarene ligger i, at der er forskel på race og art, hvorved generne ikke nødvendigvis passer sammen. Etablerede parrings-forespil er forskellige, hvorved der ikke bliver samklang imellem de to køn.
Racer er en underinddeling inden for en art. Der findes for eksempel flere racer af høns, som alle er samme art, hvorimod en musvit og en blåmejse er to forskellige arter i samme fuglefamilie.
Spørgsmålet om to typer fugle kan parrer sig, afhænger således af, om der er tale om to forskellige arter eller to forskellige racer. Forskellige arters gener passer ikke sammen, men to forskellige racer fra samme art, kan få afkom, hvis generne passer sammen (hvad ofte er tilfældet) – men lige så ofte er disse ikke frugtbare, med mindre slægtskabet er meget tæt.
Definition af arter, underarter og racer:
- Individer tilhører den samme art, hvis de kan parre sig og få levedygtigt afkom, som også er i stand til at reproducere sig.
Det er ikke usædvanligt, at to individer af nært beslægtede arter rent faktisk kan producere afkom. For eksempel kan en hest (som mor) og et æsel (som far) parre sig og producere levedygtigt afkom. Disse kaldes muldyr, men muldyr er som oftest sterile og ude af stand til selv at reproducere – de er sterile. Hest og æsel tilhører derfor to forskellige arter, men de er så nært beslælgtet, at de på genniveau kan få levedygtigt afkom.
Arter er adskilt ved at de sammen ikke kan få bæredygtigt afkom.
*En underart er en rang lige under art.
*Underarter defineres almindeligvis som grupper af individer af den samme art, der er i stand til at få fertilt afkom, men under naturlige forhold ikke krydses, enten på grund af geografisk isolation, seksuel selektion eller andre grunde.
Race.
Racer er en systematisk opdeling af individer indenfor en bestemt art. En art kan altså udgøres af mange racer. Et eksempel er naturligvis hunde eller katte, som begge kan opdeles i mange racer. Hund og kat henhører under hver sin art
Fælles for racer er, at de alle kan få afkom sammen, som igen kan få afkom. Derfor tilhører de stadig samme art.
How did dinosaurs evolve beaks and become birds? Scientists think they have the answer:
September 27, 2017 by Michael J. Benton, The Conversation
- Once you know that many dinosaurs had feathers, it seems much more obvious that they probably evolved into birds. But there’s still a big question. How did a set of dinosaurian jaws with abundant teeth (think T. rex) turn into the toothless jaws of modern birds, covered by a beak? Two things had to happen in this transition, suppression of the teeth and growth of the beak. Now new fossil evidence has shown how it happened.
Read more at: https://phys.org/news/2017-09-dinosaurs-evolve-beaks-birds-scientists.html#jCp
En side om Fugle, fuglearter, fakta om fugle samt fugle i tekst og billeder