Sortspætten - en af skovens sjældent sete fugle

På tur til Nordsjælland, for at se efter sortspætten

Udflugten resulterede i flere lange besøg ved dens redehul. Ved redehullet er der ikke den store aktivitet, men med et par timers mellemrum er der tilsyneladende vagtskifte. Vagtskiftet indledes med at en af fuglene ankommer i et træ i nærheden, og giver nogle ikke så høje kurrende lyde, hvorefter den i reden værende fugl, begynder at stikke hovedet ud, for at få kontakt for at spotte den anden.

Sortspætte (Dryocopus martius)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spættefugle (Picformes)
Familie: (Picidae)

Sortspætten er en forholdsvis ny yngleart i Danmark. Den indvandrede i 1960erne til Nordøstsjælland og Bornholm og har siden spredt sig til Fyn og Jylland.

Den er den største og mest markante spætteart i Europa, og selv om den er ganske sky, kan ses, hvis man yder en lille indsats for at komme ud til dens ynglesteder.

En Sortspætte er en fåtallig ynglefugl i Danmark – ca. 200-300 par. Den findes bedst i Midt- og Sønderjylland og i Nordsjælland samt ved Middelfart, hvor dens trommen kan høres over store afstande. Sortspætten yngler i både nåleskov, ældre bøgeskov og blandskov, men den foretrækker områder med ældre bøgeskov.

Arten er i fremgang, men med svingninger fra år til år. Sortspætten overvintre i Danmark.

Det er utvivlsomt de færreste der har set den sky sortspætte, men den minder på ingen måde om andre af vores fugle, så man er ikke i tvivl hvis det sker. Dette møde havde jeg søgt i årevis, og det var absolut en privilegie endelig at opleve det.

Fakta om Sortspætten

  • Den er 40-50 cm lang, og har et vingefang på op til 73 cm. og vejer ca. 325 g.
  • Yngler i april-juni, får ét kuld pr. på og lægger 4-6 æg
  • Indgangshullet til reden er 10-15 cm, og den er op til 50 cm dyb. Redehullet laves ofte mindst 10 meters højde.
  • En sortspætte slider et næb op i løbet af ét år, men hornlaget vokser konstant, så næbet har en konstant størrelse.
  • En sortspætte udfører ca. 8-12.000 hak med næbet pr. dag
  • Sortspætten lever i et fast forhold med samme mage gennem flere år.
  • En sortspætte spiser ca. 1000 myrer eller 900 barkbiller i blot et enkelt måltid.

 

 

Mit første besøg ved sortspættens redehul

Ved mit første besøg overværede jeg to skifte. Ved første skift, fløj fuglen direkte ud uden den sædvanlige signalering til den rugende mage. En ”langsom” reagerende fotograf havde ikke den ringeste mulighed for et gennemført et  ”skud”. Jeg havde forpasset min mulighed for billeder, og var klar over, at nu ville der ikke ske noget ved reden i en rum tid. 

Jeg gik derfor en tur rundt i området og besluttede, at jeg måtte prøve, at opleve endnu et skift. Jeg forberedte mig på ventetid, fik anbragt en træstup som siddeplads, og var klar til en lang vagt – heldigvis havde jeg kaffen med 🙂 

Men at holde øje med et hul i 15-17 meters højde, kræver at nakken konstant er lagt godt tilbage i en noget umagelig vinkel, for bare et øjebliks uopmærksomhed kunne betyde, at et par korte glimt af et sortspættehoved, der så ud af hullet for at sikre sig fri bane, og at der vitterlig er en partner der ude, der kan overtage rugningen – men hvad gør man ikke for at se en sortspætte, og måske få et billede af den.

Jeg var heldig, efter én time og fyrre minutter skulle der skiftes, og et hoved kom ud for at spotte omgivelserne (ingen direkte udflyvning som ved første skift – heldigvis). Desværre er udflyvningen utrolig hurtig, men billeder af et hoved i hullet blev det da til denne gang 🙂 

Men det er ganske interessant at se hvordan den rugende forældre stikker hovedet udenfor, når den andens signal om nærhed høres. Den rugende ser sig godt og grundigt omkring for at se magen og for at se, og der skulle være en eventuel fare i nærheden, før den flyver ud. Kort efter flyver den anden forældre direkte ind i redehullet.

Glad gik jeg hjemad, med tanker om, at næste gang jeg arriverer for at betragte de to fugle (og måske unger), så skulle jeg ha min stol med, og måske – campingbordet 🙂 

Hannen tjekker grundigt i alle retninger før han flyver ud
Hunnen kommer til

Nu skal sortspætte ungerne ud i den ”wilde” natur

To unger – én han og én hun kom på vingerne.

Sidste gang jeg var ved redehullet var jeg virkelig heldig, jeg overvære sortspætten punke sine unger ud fra deres trykke omgivelser. Det gik ikke stille af, han-ungen skræppede og skældte da forældrene ikke bragte mad – hannen så godt nok gal og utilfreds ud. Mine tanker gik faktisk til tegneseriefiguren ”Søren Spætte”. Der var en slående lighed. 

Ved daggry blev der fodret. Begge forældre afleverede hver ét måltid til de to unger. Men så forsøgte hunnen at få dem ud, men det resulterede bare i en gevaldig opsang fra den ”forurettede” han-unge. Han forventede helt tydeligt – mere mad. Da det ikke lykkedes forlod hun træet, og viste sig ikke siden.

Efter en times tid ankom hannen, og forsøgte få ungerne ud. Men med samme resultat. Ung-hannen råbte og skældte og lavede en frygtelig ballede. Han ville ha’ mad – det var tydeligt 🙂 

Den voksne han så efterhånden temmelig fustreret og opgivende ud, da han hoppede om på siden af hullet, og for sidste gang forlod han også træet.

Han-ungen brugte nu en god tid med forsat at skræppe og skælde ud halvt hængende ud af reden (hun-ungen forholdt sig passiv og afventende, helt inde i reden). Men der kom ingen forældre – og tænk; to besøg ved rede-hullet uden at der vankede mad 🙁  

Efter at ha’ været passet og fodret konstant i alle døgnets timer, var man nu helt alene. Ingen svarede, når “skæld-ud-tonen” ind imellem ændrede sig, til det kendte spætte-kald – ingen stak hovedet ind med en lækkerbisken – ingen.

Kun han-ungen teede sig, ofte hængende langt ud af reden. 

Efter 2 1/2 times råben og skræppen var adrenalinen på så højt niveau, at den unge sortspætte han sprang ud og forsvandt i skoven

Det var en hård måde de to unger kom ud i verden på, forældrene skred simpelhen, og kom ikke tilbage. Efter 4 1/2 time var dramaet overstået. 

En super oplevelse og et virkelig privelegie, over flere gange (i timer), at sidde på min medbragte stol eller en træstup, at få lov til at seog følge denne forholdsvis sjældne fugle adfærd.

DOF anslår, at der i 2015 fantes 100 par sortspætter i landet, men arten har været under fremgang, og der gættes på, at der i dag findes omkring 200-250 par.

Sortspætten lever i vid udstrækning af myrere. Dens udbredelse i DK afspejles i nogen grad af dens yndlibgsføde – herkulesmyren. Men den findes dog også hvor herkulesmyren ikke findes, her regner man med, at den lever af røde skovmyrer i stedet.

Notat fra Pandorion.

Hvert par sortspætte har brug for mindst to huller gennem hele året. Det skyldes, at de altid overnatter i hvert sit hul. I selve yngletiden er hannens overnatningshul lig redehullet.

Efter ungernes udflyvning ser man kun sjældent sortspætteunger, og de vender ikke tilbage til reden. Forældrene ved, hvor de sidder, ofte godt skjult på stammen af hvert sit træ, og der er kun lidt kommunikation i forbindelse med fodring.

Ungernes dagopholdssted kan sagtens være langt fra reden. Familien opløses efter få uger.

 

Translate »