Aftenfalken er fortrinsvis en insekt spiser – med hovedvægt på div. arter græshopper, biller og myrer, suppleret med guldsmede, døgn- og vårfluer, hvepse, humlebier og edderkopper, samt stankelben – som er et meget yndet bytte. I vinterkvarteret fanges mange termitter. Ungerne opmades dog overvejende med hvirveldyr: firben, nyudfløjne småfugleunger (Eks.vis. Munk, Sanglærke, Rødrygget Tornskade og Pirol), div. padder, smågnavere og spidsmus. Fanger kun sjældent voksne fugle i flugt.
Fourageringsteknikken er ofte standjagt fra et fast element, pæle eller træer hvorfra den ses spejdende efter bytte. Her fra udfører den ganske korte jagter efter registreret bytte.
Men den udfører også søgeflugt lavt over terrænet, skiftevis i glid og musende stilling. Lander på jorden, går et stykke, muser igen osv. Insekter fortæres ofte i luften.
Under jagt på flyvende insekter minder fuglen meget om en Lærkefalk. Fuglen stryger med hurtige, ikke særligt dybe vingeslag ofte helt lavt over jorden, men ses også højt til vejrs i samme forehavende. Men den er hurtigere og mere akrobatisk, med sine lynhurtige manøvrer end Lærkefalken. Men generelt, så tager den mindre bytte end Lærkefalken, som har stor forekærlighed for guldsmede.
En aftenfalk er en graciøse rovfugl, og den matcher nemt guldsmedenes evner i luften, når de på akrobatisk vis fanger flyvende insekter.
Den jager hovedsaligt i to perioder; om formiddagen og sent på eftermiddagen som dog kan strække sig til langt ud på aftenen.