Aftenfalk
En ung aftenfalk som denne ligner nærmest til forveksling en lille, lys ung lærkefalk

Aftenfalken er en elegant, lille falk, og ungfuglen kan godt ligne en tårn- eller lærkefalk. Men den er tydeligt mindre og lettere. I formen ligner den lærkefalk, men har relativt større hoved, slankere krop, kortere vinger

Aftenfalk

Ungfugl / ikke kønsmoden hun

Falco vespertinus – Red-footed Falcon

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Falconiformes)
Familie: Falke (Falconidae)

Det er en virkelig oplevelse at følge denne elegante rovfugls jagt og søgning efter bytte.

Den smukke og i Danmark relativ sjældne Aftenfalk besøgte os i efteråret 2019 i Odsherred. Her var jeg så ”heldig”, at tilbringe flere timer i dens selskab, samt at møde den på et tidspunkt, hvor den var særdeles aktiv. Se den fange en stor gnaver, en mus og en græshoppe – og ellers bare ”promovere” sig selv til flotte portrætter på denne side

Hør dens stemme

Aftenfalken

Arten er i Danmark en fåtallig trækgæst og en noget sjældnere sommergæst fra Østeuropa og Rusland – og har aldrig med sikkerhed ynglet her i landet.

Den er ikke særlig stor, og med sine grå/sorte farver, falder den godt ind i skovens skyggeagtige mosaik, så det kan godt være lidt af et problem, at finde den.
Men heldigvis kan den godt lide, at have overblik, og sidder derfor ofte og spejder på en enlig træstub, i toppen af et træ, eller en gren der rager ud fra et træ, hvorved det ikke er helt umuligt at spotte den alligevel.

Stor forskel på voksen og ungfugl

Aftenfalken optræder i tre forskellige dragter; ungfugl (de fleste billeder her på siden), adult han og adult hun (billeder af den voksne fugl kan ses længere nede på siden. Derudover ses den i mange forskellige overgangsdragter mellem ungfugl og adult (voksen).

Hannen er meget karakteristisk, helt skifersort med teglrød undergump og ”bukser”, rød vokshud på næbbet og røde ben.

Hunnen (som jeg personligt anser for den ”smukkeste”) har orangegul isse, sort øjen- og skægstribe (hænger sammen og danner en ”banditmaske” omkring øjet), hvid kind og strube; hele oversiden er sølvgrå med sorte tværstriber (inkl. hale), kropsundersiden er ustribet orangegul.

Ungfugl – ligner hunnen, men er brunlig med lyst gulbrune fjerrande på ryg og oversidens forvinge; undersiden er blegt gulhvid med mørke længdestriber, og på vingerne ses en bred sort bagkant; hovedtegningen er som hunnens, men på gulhvid bund og med fint mørkstribet isse så der dannes et lyst bånd om nakken

Aftenfalken yngler ofte i kolonier

Den yngler ofte i kollektiver fra Østeuropa til Mongoliet og Lena-floden. Dens træk til og fra det sydafrikanske overvintringsområde fører den over Middelhavet, hvor den undervejs i stor grad udsættes for ulovlig jagt. Denne jagt er én af flere uheldige påvirkninger, som er skyld i den store tilbagegang i den europæiske population, som arten har været udsat for.

Migrationen kan være langvarig, og strække sig over mange uger, hvorunder der gøres ophold i de lande som passeres.

Aftenfalken er en af de mest sociale rovfuglearter. Både under trækket og ved ynglepladsen optræder den flokvis og danner egentlige kolonier, der kan tælle flere hundrede par. I ynglesammenhæng slår Aftenfalke sig oftest ned i trægrupper med rågekolonier, hvor de pga. deres sene ankomst kan blive nødt til at smide nogle af de oprindelige beboere ud. En Råge er væsentlig større end en Aftenfalk, og iagttagelser fra Ungarn tyder på, at falkene må hjælpe hinanden med at jage Råger af rederne.

Aftenfalken er dog ikke direkte afhængig af at yngle kolonivis – også enlige par kan forekomme. Men de par, der yngler i kolonier, får i gennemsnit flere unger på vingerne end de enlige par.

At aftenfalk BÅDE muser og behændigt snapper insekter i luften på ganske akrobatisk vis, er artstypisk; Lærkefalk muser dog ikke, og forsøger tårnfalken sig som luftjæger virker den langt mere klodset og besværet, og må ofte opgive jagten.

Aftenfalken har fået sit navn, fordi den ofte jager i skumringen, hvor dens føde af større insekter er mest aktiv.

En aftenfalk er en virkelig elegant flyver, og har fået sit navn, fordi den ofte jager i skumringen, hvor dens føde af større insekter er mest aktiv. Den har sine vinterkvarterer i Afrikas sydlige lande som for eksempel Zimbabwe, Botswana og Namibia. I vores vinterhalvår jager falkene i flokke store insekter i de afrikanske savanneområder.

Føden

Aftenfalken er fortrinsvis en insekt spiser – med hovedvægt på div. arter græshopper, biller og myrer, suppleret med guldsmede, døgn- og vårfluer, hvepse, humlebier og edderkopper, samt stankelben – som er et meget yndet bytte. I vinterkvarteret fanges mange termitter. Ungerne opmades dog overvejende med hvirveldyr: firben, nyudfløjne småfugleunger (Eks.vis. Munk, Sanglærke, Rødrygget Tornskade og Pirol), div. padder, smågnavere og spidsmus. Fanger kun sjældent voksne fugle i flugt.

Fourageringsteknikken er ofte standjagt fra et fast element, pæle eller træer hvorfra den ses spejdende efter bytte. Her fra udfører den ganske korte jagter efter registreret bytte.

Men den udfører også søgeflugt lavt over terrænet, skiftevis i glid og musende stilling. Lander på jorden, går et stykke, muser igen osv. Insekter fortæres ofte i luften.

Under jagt på flyvende insekter minder fuglen meget om en Lærkefalk. Fuglen stryger med hurtige, ikke særligt dybe vingeslag ofte helt lavt over jorden, men ses også højt til vejrs i samme forehavende. Men den er hurtigere og mere akrobatisk, med sine lynhurtige manøvrer end Lærkefalken. Men generelt, så tager den mindre bytte end Lærkefalken, som har stor forekærlighed for guldsmede.

En aftenfalk er en graciøse rovfugl, og den matcher nemt guldsmedenes evner i luften, når de på akrobatisk vis fanger flyvende insekter.

Den jager hovedsaligt i to perioder; om formiddagen og sent på eftermiddagen som dog kan strække sig til langt ud på aftenen.

En lydløs jæger

Når aftenfalken i et kraftfuldt afsæt forlader sin observationspost, kommer den ind i et helt specielt let, elegant og graciøst svæv mod sit udvalgte bytte. Et totalt lydløst svæv, som efterfølgende ofte bringer den videre med kløerne fulde.

Herefter vender den igen tilbage til sit udgangspunkt, hvor den går i gang med at fortære det nedlagte bytte (hvis det ikke foregår svævende i luften). Oftest er det en græshoppe eller en guldsmed som er dens hoved foder – men her er det en ganske stor gnaver – af mig ukendt art.

Aftenfalk
Aftenfalk
En ganske stor gnaver blev byttet denne gang

Aftenfalken er det åbne landskabs lille falk,, og den sidder ofte frit fremme på tråde eller stolper, hvorfra den har fuldt udsyn over omliggende græsmarker

Her lidt portrætter hvor den sidder frit og fint i det åbne landskab

I see you - but who cares

Næste bytte er noget mindre

Nemlig en mus, som efter lidt bearbejdning på det nærmeste kan sluges i en enkelt mundfuld

Det spejdes – et nyt bytte spottes og bringes tilbage til pælen

Mæt og tilfreds

Aftenfalkens hoved-føde-emner er dog ikke pattedyr - men insekter

Når falken har spottet en græshoppe, slår den ikke til med det samme. Den lander, stopper gerne op, og tager bestik af byttet, før den slår til.

Når byttet er set lidt an, bliver det med præcision taget

Endnu et bytte er i “hus”

Voksen aftenfalk

Den voksne og udfarvede aftenfalk adskiller sig tydeligt fra undfuglen

Aftenfalk
Voksen Aftenfalk - hun
Voksen Aftenfalk - hun
Voksen Aftenfalk - han
Voksen Aftenfalk - han

Se Aftenfalken jage og muse

Se mere om Aftenfaklen i Danmarks Fugle og Natur  i – Felthåndbogen

Explore The Largest Natural World Encyclopaedia Online:

Wildscreen Arkive

Aftenfalk

En god side om Tårnfalk, andre falke arter og andre fugle – med mange billeder og videoer:

The Internet Bird Collection

Translate »