Fuglekonge

Fuglekonge

Fuglekonge

Fuglekonge

(Regulus regulus)

Er en bemærkelsesværdig lille fugl, som med en kropsvægt på ned til 5g (svarende til et ark A5 papir), skal klare sig gennem kolde vintre, næsten udelukkende på at spise bladlus og til dels edderkopper gemt i træernes bark.

For at holde en fast kropstemperatur må den ofte hæve sit stofskifte. Men konsekvensen heraf er, at den må spise kontinuerligt. 

Uden mad kan den miste en tredjedel af sin kropsvægt på bare 20 minutter.

En bemærkelsesværdig lille fugl.

 

Fuglekonge

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Fuglekonger (Regulidae)
Slægt: Regulus 

Den er Europas mindste fugl med en længde på blot cirka 9 centimeter. Fuglekongen lever i det meste af den tempererede del af Europa og Asien.

Den yngler i nåletræer, men færdes udenfor yngletiden ofte i mindre flokke i træer og buske i såvel løv- som nåleskove, både højt til vejrs og tættere på jorden.

Udbredelse

Fuglekongen yngler over hele landet og mangler kun, hvor der ikke er tilstrækkeligt med granskov, som er et krav for dens eksistensmuligheder. Mange Fuglekonger overvintrer og den kan således betegnes som ”en delvis standfugl”. Men en del vælger at overvintrer i Vest- og Sydeuropa

I efteråret kommer talrige fuglekonger på træk gennem Danmark fra det øvrige Skandinavien, imod varmere himmelstrøg.

Forveksling og genkendelse

Kan forveksles med Rødtoppet Fuglekonge. Fuglekongen kendes dog på sit lyse, ikke stribede hoved, hvori det mørke øje virker stort og meget markant.

Ud over på størrelsen er fuglekongen let at kende på sin ”kongekrone” – en kort, gul-orange stribe med sorte kanter oven på hovedet, samt den hvide stribe lige over øjnene. Dens latinske navn “Regules” betyder “lille konge”.

Fakta

Vingefang: 13,5-15,5 cm
Længde: 8,5 – 9,5 cm
Vægt: 5-7 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 8-11 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 16 dage
Ungetid: 18-20 dage

Fuglekonge
Fuglekonge
Fuglekonge

Søger føde i flok

Om vinteren færdes Fuglekongen gerne i større grupper, somme tider i selskab med mejser og andre småfugle som den fourager sammen med. Disse flokke kaldes birdwawes/fugebølger, som i tætte formationer flyver gennem skoven på jagt efter føde.

Vinterdødeligheden iblandt fuglekonger kan i hårde vintre være dramatisk høj, faktisk så høj, at lokale bestande helt kan forsvinde. Til gengæld er de ganske produktionsdygtige til at genskabe en reduceret bestand.

For at overleve kulden, kan den øge sit stofskifte for at bevare sin faste kropstemperatur, men i meget stærk kulde kan den hurtigt risikere at opbruge alle sine energireserver på denne måde. Men konsekvensen heraf er, at den må spise kontinuerligt. 

Derfor ser man i stærk kulde, at småfuglene sætter sig på lunere steder og ofte klumper sig sammen mange individer på ét sted, så de hjælpes ad med at holde på varmen.

Fuglekonge
Fuglekonge

Fuglekongen har en bemærkelsesværdig adfærd

På vores breddegrader er det ikke normalt, at insektædende fugle også lever af insekter om vinteren –  men det gør en Fuglekonge.

Eksempelvis skifter Solsorten menukort. Om foråret, sommeren og i begyndelsen af efteråret lever den primært af kød og dens unger opfostres på insekter, orme og lignende proteinrig føde. Men da det ikke er føde, som er tilgængelig om vinteren, skifter solsorten til at spise bær og frø. Dog er de ikke mere tro mod denne vinter-menu end, at når de støder på et ådsel, kan finde på at spise det.

Kragefugle bl.a. skader, grønirisker og bogfinker udviser tilsvarende skift i kosten. Musvitter og blåmejser bliver også mere vegetarer i vintertiden, men ikke helt, for de har nemlig lært sig kunsten at finde overvintrende insekter i barken på træer og buske og pille disse ud med deres pincet-agtige næb.

Redebygningen er interessant.

Fuglekongen etabler sit yngleområde i marts-april, som håndhæves ved sang og andre lyde. Yderligere forsvarers det heftigt mod rivaliserende hanner, såfremt en sådan kommer nær. Ved revirets yderområder er der ofte langvarige sangdueller, som foregår ved, at de to med stor intensitet skiftevis synger til hinanden. Denne handling foregår regelmæssigt på samme sted, og gentages ofte flere gange om dagen.

Størrelsen på territoriet varierer, alt efter hvor meget føde der findes i området. Men én til tre hektar ( 10.000 – 30.000 kvadratmeter) er almindeligt. Hvilket svarer til omkring én til fire fodboldbaner. Et relativt stort areal for så lille en fugl.

Hannen er aktiv med at finde pladsen til reden, men det er hunnen, der vælger den endelige placering. En gran der grænser op til en af skovens lysninger, syntes at være det typiske redetræ. Reden placeres i en højde på 4-10 meter over jorden ofte midt på en hængende gren.

Fuglekongen er faktisk den eneste nordiske fugl (ud over pungmejsen), som bygger hængende reder i træernes grene. Dog ikke nær så yderligt som pungmejsen, som ofte placerer sin i grenens yderste spids, hængende frit ned fra denne.

Parret er fælles om at bygge reden, når det gælder for årets første rede. Reden til det næste kuld bygges ofte udelukkende af hannen, dog undtagen indgangshullets foring, som altid udføres af hunnen. Der går gerne 12 – 19 dage fra starten af byggeriet til det første æg er lagt.

Reden består af tre lag: et ydre lag med mos og lav godt sammenvævet med spindelvæv, et mellemlag med en løsere blanding af mos og lav. I det tredje og inderste en foring af fjer og muligvis hår. Foringen er betydelig og består af  over 2500 fjer. Det er især farvede krops-fjer fra andre fugle, der anvendes, f.eks  Mejse,  Sisken,  Rødhals, Dompap og Solsort. Fjerene samles fra skovbunden, og stammer ofte fra fugle, som har været rovfugles bytte.

Som noget ganske specielt, er der i den øverste del af reden anbragt større fjer, hvor spidsen vendes mod  redens åbningen, hvorved de fungerer som en slags dør. Det har helt klart en energibesparende funktion. 

Hunnen ruger alene og må konstant forlade reden for at få næring. Så snart hun er ude af reden, køles æggene af, så hun har ikke mange øjeblikke til at skaffe sig tilstrækkeligt med næring. Den praktiske “fjederdør” reducerer imidlertid ventilationen i redenkammeret, hvilket sænker æggenes nedkølingsproces.

Mange æg

Det første kuld påbegyndes gerne i starten af maj. Kuld nummer to kommer normalt i sidste halvdel af juni eller begyndelsen af juli. Hunnen overnatter i reden og lægger æg hver morgen til de 8-11 æg er lagt.

Ingen fugle er i Europa så lille som Fuglekongen, og ingen lægger så små æg som den – de vejer knap 0,8 gram. Men i forhold til størrelsen er ægget, som udgør 16 procent af fuglens kropsvægt, stadig større, end hvad der ses hos andre af vores spurve. Et kuld på elleve æg vejer således ca. otte gram eller ca. 60 procent mere end selve fuglen – en ufattelig præstation. 

For at klare et så stort fysiologisk krav, skal en æglæggende hun hver dag spise 2-3 gange sin egen vægt i den pågældende periode. For at danne æggeskaller på de enkelte æg, skal hun indtage en ganske betydelig mængde kalk, som hun henter ved at indtage op til 2,6 gram små snegle pr. dag.

Ud over at skulle indtage føde til et meget højt dagligt energiforbrug i forhold til sin kropsstørrelse, skal hun også afgive varme til en æg-masse, der vejer cirka halvanden gang så meget som hende selv. Idet hun skal holde æggene på et gennemsnit af lidt over 36 grader i mere end to uger. Den varmebevarende fjederdør i reden er derfor utrolig vigtig.

Da Hunnen er alene om at ruge, og ikke tilbydes mad fra hannen, må hun dagen igennem konstant forlade reden for at få næring. Så snart hun er ude af reden, køles æggene, så hun har ikke mange øjeblikke til at skaffe sig tilstrækkeligt med føde. Her kommer det praktiske fjederdør system virkelig til sin ret, idet den smarte opbygningen ganske effektivt reducerer varmetabet i redenkammeret.

Hunnen ruger kontinuerligt natten igennem. Men i løbet af dagen tvinges hun til at tage mange pauser for at finde føde. Selvom hanen lejlighedsvis besøger reden, tilbyder han hende ikke føde. 

Reden holdes omhyggelig ren af forældrefuglene, som holder reden helt fri for ungernes ekskrementer. Umiddelbart efter at ungen er blevet fodret, stikker den ende i vejret og slipper af med en hvidlige ”snavsepose”, som den voksne bærer væk fra reden. 13 dage gamle står børnene mod bagenden af reden og slipper selv af med posen.

Forældrene er fælles om at fodre ungerne med insekter og edderkopper, og efter ca. 10 dage har de nået samme vægt som forældrene selv. Ungerne er i reden mellem 17-22 dage, som er ganske lang tid i forhold unger fra tilsvarende fugle. Efter at havde forladt reden er ungerne afhængig af forældrefuglene i én til to uger.

Formidabel indsats

Fuglekongen får normalt to kuld om året, hvilket kræver konstruktion af to reden. Fuglene kan have store unger i den første rede, samtidig med at de har æg i den andet. Hanen har derfor hovedansvaret for at fodre det første kuld, mens hunnen ruger på de nye æg. I en kort overgangsperiode kan hunnen således alene skulle skaffe mad til ungerne i kuld nr. 2, samtidig hun også er nødt til at varme dem, mens hanen har travlt med at fodre de første unger.

Med to store kuld på tilsammen  16-22 æg, der skal holdes ved en gennemsnits temperatur på lidt over 36 grader i omkring 32 dage, er hunnens samlede energiforbrug tæt på at overstige hendes maksimale ydeevne. Det skal i den forbindelse huskes, at hun i modsætning til de fleste andre fugle og mindre pattedyr, ikke tilbydes føde af hannen i hele den krævende periode. En næsten umulig præstation af så lille et individ, som ikke vejer mere end et A4 ark papir.

Et par, der har normal succes, kan rejse 20 børn i en avlsæson, en helt utrolig præstation, som også kan være nødvendig, i de perioder, hvor en kold vinter har taget mange fuglekonge-liv.

 

 

Se mere om fugle på DOF Pandion

Aftenfalk

Aftenfalk

Aftenfalk
En ung aftenfalk som denne ligner nærmest til forveksling en lille lys ung lærkefalk

Falco vespertinus  
Red-footed Falcon

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Falconiformes)
Familie: Falke (Falconidae)

Aftenfalken er en elegant, lille falk, og ungfuglen kan godt ligne en tårn- eller lærkefalk. Men den er tydeligt mindre og lettere. I formen ligner den lærkefalk, men har relativt større hoved, slankere krop, kortere vinger

Det er en virkelig oplevelse at følge denne elegante rovfugls jagt og søgning efter bytte.

Den smukke og i Danmark relativ sjældne Aftenfalk besøgte os i efteråret 2019 i Odsherred. Her var jeg så ”heldig”, at tilbringe flere timer i dens selskab, samt at møde den på et tidspunkt, hvor den var særdeles aktiv. Se den fange en stor gnaver, en mus og en græshoppe – og ellers bare ”promovere” sig selv til flotte portrætter på denne side

Aftenfalken

Arten er i Danmark en fåtallig trækgæst og en noget sjældnere sommergæst fra Østeuropa og Rusland – og har aldrig med sikkerhed ynglet her i landet.

Den er ikke særlig stor, og med sine grå/sorte farver, falder den godt ind i skovens skyggeagtige mosaik, så det kan godt være lidt af et problem, at finde den.
Men heldigvis kan den godt lide, at have overblik, og sidder derfor ofte og spejder på en enlig træstub, i toppen af et træ, eller en gren der rager ud fra et træ, hvorved det ikke er helt umuligt at spotte den alligevel.

Stor forskel på voksen og ungfugl

Aftenfalken optræder i tre forskellige dragter; ungfugl (de fleste billeder her på siden), adult han og adult hun (billeder af den voksne fugl kan ses længere nede på siden. Derudover ses den i mange forskellige overgangsdragter mellem ungfugl og adult (voksen).

Hannen er meget karakteristisk, helt skifersort med teglrød undergump og ”bukser”, rød vokshud på næbbet og røde ben.

Hunnen (som jeg personligt anser for den ”smukkeste”) har orangegul isse, sort øjen- og skægstribe (hænger sammen og danner en ”banditmaske” omkring øjet), hvid kind og strube; hele oversiden er sølvgrå med sorte tværstriber (inkl. hale), kropsundersiden er ustribet orangegul.

Ungfugl – ligner hunnen, men er brunlig med lyst gulbrune fjerrande på ryg og oversidens forvinge; undersiden er blegt gulhvid med mørke længdestriber, og på vingerne ses en bred sort bagkant; hovedtegningen er som hunnens, men på gulhvid bund og med fint mørkstribet isse så der dannes et lyst bånd om nakken

Aftenfalken yngler ofte i kolonier

Den yngler ofte i kollektiver fra Østeuropa til Mongoliet og Lena-floden. Dens træk til og fra det sydafrikanske overvintringsområde fører den over Middelhavet, hvor den undervejs i stor grad udsættes for ulovlig jagt. Denne jagt er én af flere uheldige påvirkninger, som er skyld i den store tilbagegang i den europæiske population, som arten har været udsat for.

Migrationen kan være langvarig, og strække sig over mange uger, hvorunder der gøres ophold i de lande som passeres.

Aftenfalken er en af de mest sociale rovfuglearter. Både under trækket og ved ynglepladsen optræder den flokvis og danner egentlige kolonier, der kan tælle flere hundrede par. I ynglesammenhæng slår Aftenfalke sig oftest ned i trægrupper med rågekolonier, hvor de pga. deres sene ankomst kan blive nødt til at smide nogle af de oprindelige beboere ud. En Råge er væsentlig større end en Aftenfalk, og iagttagelser fra Ungarn tyder på, at falkene må hjælpe hinanden med at jage Råger af rederne.

Aftenfalken er dog ikke direkte afhængig af at yngle kolonivis – også enlige par kan forekomme. Men de par, der yngler i kolonier, får i gennemsnit flere unger på vingerne end de enlige par.

Aftenfalk 2

Aftenfalken har fået sit navn, fordi den ofte jager i skumringen, hvor dens føde af større insekter er mest aktiv.

Aftenfalk 6
En aftenfalk er en virkelig elegant flyver, og har fået sit navn, fordi den ofte jager i skumringen, hvor dens føde af større insekter er mest aktiv. Den har sine vinterkvarterer i Afrikas sydlige lande som for eksempel Zimbabwe, Botswana og Namibia. I vores vinterhalvår jager falkene i flokke store insekter i de afrikanske savanneområder.
Aftenfalk 13

Føden

Aftenfalken er fortrinsvis en insekt spiser – med hovedvægt på div. arter græshopper, biller og myrer, suppleret med guldsmede, døgn- og vårfluer, hvepse, humlebier og edderkopper, samt stankelben – som er et meget yndet bytte. I vinterkvarteret fanges mange termitter. Ungerne opmades dog overvejende med hvirveldyr: firben, nyudfløjne småfugleunger (Eks.vis. Munk, Sanglærke, Rødrygget Tornskade og Pirol), div. padder, smågnavere og spidsmus. Fanger kun sjældent voksne fugle i flugt.

Fourageringsteknikken er ofte standjagt fra et fast element, pæle eller træer hvorfra den ses spejdende efter bytte. Her fra udfører den ganske korte jagter efter registreret bytte.

Men den udfører også søgeflugt lavt over terrænet, skiftevis i glid og musende stilling. Lander på jorden, går et stykke, muser igen osv. Insekter fortæres ofte i luften.

Under jagt på flyvende insekter minder fuglen meget om en Lærkefalk. Fuglen stryger med hurtige, ikke særligt dybe vingeslag ofte helt lavt over jorden, men ses også højt til vejrs i samme forehavende. Men den er hurtigere og mere akrobatisk, med sine lynhurtige manøvrer end Lærkefalken. Men generelt, så tager den mindre bytte end Lærkefalken, som har stor forekærlighed for guldsmede.

En aftenfalk er en graciøse rovfugl, og den matcher nemt guldsmedenes evner i luften, når de på akrobatisk vis fanger flyvende insekter.

Den jager hovedsaligt i to perioder; om formiddagen og sent på eftermiddagen som dog kan strække sig til langt ud på aftenen.

Aftenfalk portræt 3b

En lydløs jæger

Når aftenfalken i et kraftfuldt afsæt forlader sin observationspost, kommer den ind i et helt specielt let, elegant og graciøst svæv mod sit udvalgte bytte. Et totalt lydløst svæv, som efterfølgende ofte bringer den videre med kløerne fulde.

Herefter vender den igen tilbage til sit udgangspunkt, hvor den går i gang med at fortære det nedlagte bytte (hvis det ikke foregår svævende i luften). Oftest er det en græshoppe eller en guldsmed som er dens hoved foder – men her er det en ganske stor gnaver – af mig ukendt art.

Aftenfalk
Aftenfalk 3
Aftenfalk 1
Aftenfalk 4
Aftenfalk 5
Aftenfalk 10
Aftenfalk 11
Aftenfalk 12
Aftenfalk
En ganske stor gnaver blev byttet denne gang

Aftenfalken er det åbne landskabs lille falk,, og den sidder ofte frit fremme på tråde eller stolper, hvorfra den har fuldt udsyn over omliggende græsmarker

Her lidt portrætter hvor den sidder frit og fint i det åbne landskab

Aftenfalk 1 4
Aftenfalk 14
Aftenfalk 2 2
Aftenfalk 5 3
I see you - but who cares
falk
Aftenfalk 4 3

Næste bytte er noget mindre

Nemlig en mus, som efter lidt bearbejdning på det nærmeste kan sluges i en enkelt mundfuld

Aftenfalk 4 2
Aftenfalk 9

Det spejdes – et nyt bytte spottes og bringes tilbage til pælen

Aftenfalk 15
1 3
1 9
1 4
2. Stirrer 5
3b. Aftenfalk 23 Edit 4b
3b. Aftenfalk 23 Edit 4a
3b. Aftenfalk 23 Edit 4
3a. Aftenfalk 23a aEdit a 4
3 3
2. Stirrer 2
1 4a
1 10a
Aftenfalk 8 2
3b. Aftenfalk 23 Edit 4c
4. Indvolde 2
4. Indvolde 1
5. Aftenfalk 23 Edit 2
5. Aftenfalk 24 Edit 2
5. Aftenfalk 24 Edit 1
5. Aftenfalk 24 Edit 3 4
5. Aftenfalk 24 Edit 3 5
5. Aftenfalk 24 Edit 3 7
5. Aftenfalk 24 Edit 3 6
Aftenfalk portræt 20a
Mæt og tilfreds

Aftenfalkens hoved-føde-emner er dog ikke pattedyr - men insekter

Når falken har spottet en græshoppe, slår den ikke til med det samme. Den lander, stopper gerne op, og tager bestik af byttet, før den slår til.

Aftenfalk 1 3
Aftenfalk 6 1
Aftenfalk 3 3
Aftenfalk 2 3
Aftenfalk 1 1

Når byttet er set lidt an, bliver det med præcision taget

Aftenfalk 3 1

Endnu et bytte er i “hus”

Voksen aftenfalk

Den voksne og udfarvede aftenfalk adskiller sig tydeligt fra undfuglen

Aftenfalk
Voksen Aftenfalk - hun
Donau Deltaet 3 2
Voksen Aftenfalk - hun
Donau Deltaet 2 2
Voksen Aftenfalk - han
Donau Deltaet 93
Voksen Aftenfalk - han

Se Aftenfalken jage og muse

Se mere om Aftenfaklen i Danmarks Fugle og Natur  i – Felthåndbogen

Explore The Largest Natural World Encyclopaedia 

Online:

Wildscreen Arkive

Aftenfalk

En god side om Tårnfalk, andre falke arter og andre fugle – med mange billeder og videoer:

The Internet Bird Collection

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy  – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Flight for survival

Every year

25. 000. 000

birds are killed illegally

Hvert år bliver gennemsnitligt 25.000.000 fugle ulovligt skudt, fanget eller forgiftet, fra de mindste sangfugle til de mest kraftfulde rovfugle. Følg syv fuglearters spektakulære trækrejser, og se de forskellige farer de står over for, i forbindelse nogle af de værste ulovlige fangststeder langs den Afrikanske-Euasian flyverute

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER

Jernspurvens sang

Translate »