Familien omfatter omkring 65 arter af rovfugle udbredt over hele verden. De adskiller sig fra mange andre grupper af rovfugle ved at dræbe deres bytte med næbbet i stedet for med kløerne. Til brug for det har de en nedbuling i form af en tand på hver side af næbet (falketanden), som er anvendelig til at overklippe nervetrådene i byttets nakke.
Caracaraer er dog ofte ådselædere, og har derfor ikke brug for at dræbe byttet.
Falkene er desuden kendetegnet ved ikke at bygge rede som de fleste øvrige rovfugle. I stedet overtager de andres fugles efterladte reder eller lægger æggene i en fordybning på nøgne klippehylder eller lignende. Caracaraer adskiller sig dog også på dette punkt fra de øvrige medlemmer af familien – for de bygger rede.
Det er en fantastisk oplevelse at følge denne elegante og smukke lille rovfugl. Se den fange en stor gnaver, en mus og en græshoppe – og ellers bare “promovere” til flotte portrætter
I Danmark har vandrefalken aldrig været en talrig ynglefugl. Men ved Stevns Klint har den i mange år været ganske produktiv.
Den er verdens hurtigste flyver
Tårnfalken er en smuk lille rustrød falk med sine mange små med sorte jævnt fordelte pletter, og Danmarks mest udbredte rovfugl.
Taget under ét er familien udbredt over det meste af verden og, er generelt knyttet til åbne landskaber. De bygger i hovedtrækket ikke rede, i stedet yngler de direkte på klippeafsatser eller i hule træer, eller de overtager reden fra andre fugle af passende størrelse.
De voksne er udpræget insektædende, meget sociale og yngler i kolonier, hvilket bl.a. gælder for både eleonora- og aftenfalk som især findes i Middelhavsområdet. De yngler meget sent på sommeren, idet de bl.a. opfodre ungerne med trækfugle, som er på vej sydover.
Falkene er fuglenes jagerfly, som kan opnå en utrolig fart og har en helt suveræn manøvredygtighed. Deres jagtteknik bygger på, at de med stor fart på til omkring 390 km i timen, slår deres bytte i luften, så det bevidstløs tumler til jorden, hvor det så er et nemt bytte at aflive. Falkene har nemlig ikke et kraftigt næb til af aflive byttet med, som de øvrige dagjagende rovfugle fra Høgefamilien Accipitridae.
Nogle arter i familien ( især Jagtfalken ( Falco rusticolus) har dog en såkaldt falketand på over-næbbet. Den ses som en “nedbuling” på overnæbet, hvis funktion menes at lette aflivning af byttet således, at den får bedre mulighed for at brække byttedyrets nakke.
familien råder over verdens hurtigste flyver – Vandrefalken.
Falke-ordenen (Falconiformes) omfattede ind til for få år siden alle dagaktive rovfugle, og blev betragtet som en slægt i en fælles orden af rovfugle (ørne, høge, våger m.fl.). Men nyere forskning i fuglenes DNA (2008) har vist, at de udviklingsmæssigt er udskilt fra denne gruppe ret tidligt i fuglenes udviklings-historie, og i virkeligheden er tættere beslægtet med bl.a. Papegøjer. Nærmeste slægtninge er i rækkefølge; New Zealand papegøje, Kakadue, Papegøje og lidt fjernere Spurvefugle.
Falkene er derfor efterfølgende blevet omfattet af deres egen orden, som er den oprindelige orden ”Falconiformes”, som tidligere indeholdt de store ørne, høgene mf. Falkeordenen omfatter således udelukkende slægterne; caracara, latterfalk, skovfalk, pygmæfalk, falk og tårnfalke gruppen.
Da Falconiformes havde sit navn efter falke-slægten Falcon, var det falkene som forblev i denne gamle orden. Alle andre rovfugle slægter blev flyttet og indsat i en ny orden ”Accipitriformes”.
Der har siden 2008 eksisteret to ordener af dagaktive rovfugle
“Falconiformes” og “Accipitriformes” (øvrige rovfugle)”.
Falke-ordenen kom herefter til udelukkende at udgøres af en enkelt familie, nemlig familien ”Falconidae”, der er opdelt i tre underfamilier ”Falconinae (falke)”, “Herpetotherinae latter- og skovfalke” og Polyborinae (caracara)”.
Den samlede Falke-familie (Falconidae) , består samlet af 11 slægter med 65 arter, og er udbredt over hele verden – hvoraf Falcao-slægten med vandrefalken er én.
I Danmark yngler 3 arter Tårn-, Lærke- og Vandrefalk, og som trækgæster optræder
Dværgfalk og Aftenfalk. Jagtfalken ses som en sjælden strejfgæst.
Alle familiens medlemmer er elegant udseende rovfugle, som i størrelse varierer de fra 20 til 60 cm. Flugtsilhuetten er karakteristisk med lange spidse vinger og en ret lang hale. De er eminente flyvere, og mange arter tager næsten udelukkende deres bytte (insekter, fugle) i luften, og det kan bestå af alt, lige fra flyende myrer til større måger. De ses mest i luften i aktiv flugt, men holder meget af at sidde tydeligt fremme på en udgået gren, i toppen af en busk, på pæle, klipper, sten og lignende for at observerer deres territorie.
Familien er opdelt i følgende slægter og underfamilier:
For at give forståelse for hvor falkene er placeret i fuglenes komplekse stamtræ, og illustrerer deres ”tætte” slægtskab til papegøjer og spurve, er det nødvendigt, at tegne overblik over den samlede fugle gruppe, som betegnes ”Aves”. Til det må vi først gå helt tilbage til den helt overordnede og startende klassificering, samt betydningen af betegnelsen ”Aves” – og definere det;
Defination:
Alle moderne fugle er samlet i en overordnet gruppe som betegnes ”Aves”. I litteraturen kan man dog også støde på betegnelsen ”Neorithes” i stedet for ”Aves”. Den tekniske forklaring omkring de to betegnelser skal jeg undlade her.
Specifikt er Aves gruppen er opdelt i mange ordener, men i første omgang er gruppen opdelt i to superordener; Palaeognathae , som inkluderer strudsefugle og de svagt flyvende tinamuer samt de vidt forskellige Neognathae , der indeholder alle andre fugle (se boksen her under).
Teksterne i boksen her under er dynamiske, og et tryk på den giver yderligere uddybende faktuelle oplysninger om emnet
Strudse (Tinamuer), Neoaves (alle andre fugle), Anseriformes og hønsefugle udgør 5 klader (grupper af familier der kan føres tilbage til én enkelt stamfader).
Neoaves er en klade, der består af alle moderne fugle med undtagelse af strudsefugle og slægtninge samt ænder, høns og slægtninge. Næsten 95% af alle kendte arter af de moderne fugle findes i neoaverne – fx falkeordenen.
Neoaves består af 7 overordnede klader kaldet “magnificent seven”. Disse 7 klader består af så af yderligere beslægtede grupperinger, som på et tidspunkt i det taksonomiske forløb ender op, i de ordener vi normalt kender, og ofte går lige til fra Aves gruppen.
Neroaves er igen opdelt i flere grupper, hvor den ene er kladen Telluraves (Tellur-aves) (se boksen nedenfor). Telluraves er en nylig defineret klade med land- og trælevende fugle, og omfatter lidt over 3/4 af alle fuglearter.
Neroaves er igen opdelt i flere grupper, hvor den ene er kladen Telluraves (Tellur-aves) (se boksen nedenfor). Telluraves er en nylig defineret klade med land- og trælevende fugle, og omfatter lidt over 3/4 af alle fuglearter.
De 7 grupper i ”Neroaves”
En accepteret hypotese om Australaves gruppen er, at de alle har deres oprindelse fra ”Australasien”. Australaves splitter (deles) i to grupper ”Cariamiformes (seriemaer) og Eufalconimorphae”. Sidstnævnte deles igen i tre ordener; Falconiformes (falke) og Psittacopasserae (papegøjer) og Passeriformes (spurvefugle) (se boks her under ).
Til illustration over den store slægtmæssige afstand der er mellem de to rovfugle grupper Høge og Falke til Ugler så hører ugler til i kladen Afroaves og høge og falke til i Australaves. De to store klader fremkom ved den opdeling der forekom mellem de tidlige fugle, da landmasserne begyndte at drive fra hinanden – Afrika (Afroaves) tog nogle arter med til områderne på globens Afrika-side, og Australaves tog fuglene i landområderne Australien og Asien med sig. Senere spredte de to store grupper til resten af verden.
Som det kan ses af diagrammet her under, er spurve og papegøjer falkenes nærmeste slægtninge
*Eufalconimorphae er en klade af fugle, der består af spurve, papegøjer , falk , caracaras og skovfalk (men ikke andre rovfugle). Sidstnævnte findes slægtmæssigt et godt stykke væk – i kladen Afroaves.
**Psittacopasserae er en taxon (gruppe) af fugle, der består af Passeriformes (spurvefugle) og Psittaciformes (papegøjer).
Spurvefugle med sangfugle og papegøjer deler evnen til vokalindlæring. Således er det muligt, at vokalindlæring og den tilsvarende sang, var til stede i en forfader til Psittacopasserae.
British Trust for Ornitlogy – BTO
The CornellLab og Ornitology – Cornell
National Geographic – MAGAZINE
Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER
En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER
Se mere om fugle på DOF Pandion