Rovfugle og ugler står slægtskabs-mæssigt forholdsvis langt fra hinanden, men for overskuelighedens skyld, og det forhold, at de begge lever af jagt/rov på de samme dyrearter, bringes de her samlet.
Men – hvorfor er uglen ikke en rovfugl ?
Den lever da af at fange og jage byttedyr på samme måde som musvåger, høge og de andre “rovfugle?”
Hvorfor er alle kødædende fugle ikke rovfugle?
Ikke Nordiske fugle
Det er altid en naturoplevelse af de helt store, at møde en af de danske rovfugle eller en af vores ugler i naturen.
Der findes omkring 10.000 kendte, nulevende fuglearter, hvilket gør fuglene til den mest artsrige gruppe af de firelemmede dyr. Af disse udgør rovfuglene godt 290 arter, og uglegruppen består af 230 arter.
Rovfugle i Danmark
De Danske rovfugle udgøres af 20 arter, som ses regelmæssigt. Heraf er de 14 ynglefugle, og udgøres af følgende arter:
Fiskeørn, glenter, hvepsevåger, kærhøge, ørne, våger og falke.
Taget bogstaveligt har begrebet “rovfugl” en bred betydning som omfatter mange fugle som lever af dyr, samt fugle som lever af meget små insekter.
Almindeligt karaktertræk hos rovfuglene er stærke fødder som kan gribe og holde om byttet, de såkaldte “fangere”. Fangerne kan klemme så stærkt om byttet, at det derved dræbes. Gribbe mangler dog denne egenskab, da de normalt lever af ådsler. Det store og stærkt krumme næb anvendes til at flå byttet.
Jagtteknik
Næsten alle rovfugle i Danmark udnytter det åbne land som fødesøgningsområde. De enkelte arter er hver især tilpasset forskellige byttedyr, og hver art jager med sin særlige tilpassede teknik.
I yngletiden opretholder de fleste rovfugle et relativt snævert afgrænset fødeterritorium omkring parrets redested. I vinterhalvåret forekommer rovfuglene derimod noget mere spredt og tilfældigt fordelt i landskabet, omend visse arter også i den kolde årstid opretholder et vinterterritorium.
Det er i det åbne vinterlandskab, at man især lægger man mærke til rovfuglene. Da optræder både musvåge, fjeldvåge og tårnfalk almindeligt langs vejene, hvor fuglene ofte ses siddende på pæle og i træer eller „musende“ over græsrabatten op til vejen. En rovfugl „muser“, når den med højt løftede, blafrende vinger – næsten som en helikopter – står stille over samme sted, mens den koncentreret spejder efter mus på jorden. Især fjeldvågen, tårnfalken og fiskeørnen, men lejlighedsvis også musvågen, mestrer teknikken.
Men deres jagtmetoder er vidt forskellige.
Hos danske rovfugle tager glenten eksempelvis udelukkende ådsler, mens de vævre vandrefalke, lærkefalke og dværgfalke udelukkende tager deres bytte i luften, hvor de via deres hurtighed kan indhente det og slå deres lange skarpe kløer i deres kroppe. Helt modsat jager den mere kortvingede spurvehøg, som mere er bygget til at manøvrere imellem krat, træer og buske, hvor de anvender et bagholdsangreb som deres foretrukne jagtmetode.
Men ofte slår de hurtige rovfugle også deres bytte til jorden med voldsom kraft, så det mindre byttedyr bevidstlød tumler til jorden, hvor de så hentes af jægeren.
Opdelingen.
Langt de fleste af rovfuglene henregnes til familien høgefugle, men omfatter også ørne, glenter, våger, kærhøge, glenter og gribbe. Disse familier udgør “de egentlige rovfugle”.Rovfugle i Danmark
Men også Fiskeørnen som adskiller sig fra andre rovfugle på mange områder udgør sin egne familie.
Her ud over findes to særlig gruppe inden for rovfugle:
De amerikanske gribbe og kondorer (Cathartidae) som er en familie af syv arter, hvis taxonomiske placering er, at de tilhører rovfugle ordenen. De er afgrænset til Nord- og Sydamerika, og udviklingsmæssigt mere betragtes som ”modificerede” storke.
Den anden gruppe er, den meget ejendommelige sekretærfugl (se dette link), som udgør sin egen familie i rovfugle ordenen.
Rovfugle er klassificerede i 5 familier
Rovfuglene er formelt klassificerende i fem familier fordelt i to ordnerne; Falconiformes og Accipitriformes.
Tidligere var alle rovfugle samlet i ordnen Falconiformes, men nyere DNA-studier tyder på, at falke og caracaraer er nærmere beslægtet med papegøjer og spurvefugle end med resten af rovfuglene. Muligvis skal også vestgribbene (Cathartidae) betragtes som en selvstændig orden, Cathartiformes. Rovfugle i Danmark
- Accipitridae: Høge, ørne, glenter, våger, den gamle verdens gribbe med flere
- Pandionidae: Kun fiskeørn (nogle gange klassificeret under Accipitridae)
- Sagittariidae: Kun Sekretærfugl (nogle gange klassificeret under Accipitridae)
- Cathartidae: Amerikanske gribbe og kondorer
- Falconidae: Falke og caracaraer
De traditionelle navne for de forskellige grupper, dvs. høge, ørne, våger, gribbe og glenter osv., er mere baseret på fuglenes udseende end på deres slægtsskab. Navnene er derfor ikke altid samstemmende med den systematiske klassifikation.
Rovfugle i Dankark i dag, er ikke helt som de var for få år siden.
Den hjemlige bestand
I takt med havørnens bestandsstigning herhjemme og i landene omkring os er antallet af overvintrende ørne i vækst. Havørnen optræder om vinteren fortrinsvis nær kysten, ved fjorde og ved vore store søer med betydelige forekomster af rastende svømmefugle. Inde i landet vælger den gerne lokaliteter med mange gæs. Særlig gode ørnelokaliteter er de sydvestsjællandske fjorde, Tystrup-Bavelse Søerne, Nyord og Storstrømmen, Smålandsfarvandet og Sakskøbing Fjord, Maribosøerne, det lavvandede Lambo-farvand syd for Lolland, Guldborgsund, de sydfynske søer, Vejlerne, Ringkøbing Fjord og Vadehavet – især omkring Fanø.
Overvintrende kongeørne var tidligere en midtsjællandsk specialitet. Men efter at denne ørn med et ynglepar i Lille Vildmose siden 1999 er indlemmet i vor egen ynglefuglefauna, er fugletårnene ved Tofte Sø og Høstemark Skov i Østhimmerland nu de sikreste lokaliteter. Her kan både det lokale kongeørnepar og ungfugle fra tidligere kuld observeres.
Vandrefalken synes år for år at tiltage i antal. Både som trækkende og som overvintrende. Det er en følge af markant stigende bestande i vore nabolande. Hvor fuglen tidligere sås enkeltvis, kan man nu se flere vandrefalke på de bedste lokaliteter. Falken opholder sig gerne kystnært på steder med store forekomster af rastende ænder, vadefugle og måger. Med de enestående forekomster af overvintrende kystfugle er Vadehavet en toplokalitet for vandrefalken. Et sted mellem 20 og 30 vandrefalke raster samtidigt her i efterårsperioden. Andre gode, faste lokaliteter er Vejlerne, Limfjordstangerne, Nyord, Tystrup-Bavelse Søerne, Vestamager og Saltholm. I 2001 etablerede et ynglepar sig på Møns Klint efter 29 års fravær.
Ugler
Ugle-ordenen (Strigiformes).
Ugle ordenen inddeles i to familier med i alt 230 arter, der er udbredt over hele verden på nær Antarktis. Uglerne kaldtes tidligere også for de nataktive rovfugle, de er ikke beslægtede med rovfuglene. De inddeles normalt i to nærtstående familier: slørugler (Tytonidae) og egentlige ugler (Strigidae), som udgør langt den største del af ugle-ordenen. Uglernes nærmeste slægtninge er natravnfuglene.
Den en gruppe af højtspecialiserede fugle, der som hovedregel er nataktive. De kendes typisk ved deres kompakte krop, store hoveder og store fremadrettede lysfølsomme øjne.
Ugler er med få undtagelser nat- eller skumringsaktive rovdyr. Hos de mest udpræget nataktive arter opfanger deres yderst specialiserede øjne lyset 2-3 gange så effektivt som hos mennesker. Øjnene har en overvægt af lysfølsomme sanseceller i nethinden og relativt få farveopfattende sanseceller, hvilket øger lysfølsomheden på bekostning af opløsningen (skarpsynet) og farvesynet. I dagslys ser ugler mindre skarpt end mennesker og rovfugle, men dog skarpere end natlevende pattedyr som fx katte.
Uglens hørelse er specielt udviklet, således at de kan opfange højfrekvente lyde (fra f.eks. gnavere). Ofte er det ydre øre asymmetrisk udformet, hvilket gør uglerne bedre i stand til at lokalisere, hvorfra lyden kommer.
Næsten hele kroppen er dækket af fjer, der gør den glat og strømlinet. Fjerene er bløde, hvilket gør dem næsten lydløse, når de jager deres bytte.
Til forskel fra de fleste rovfugle sluger uglerne byttet helt og gylper klumper af ufordøjet føde op. Rovfugle i Danmark
Levevis og tilpasning der kan minde om slægtskab
Rovfugle og ugler er (som nævnt) ikke nært beslægtede selv om begge grupper lever af jagt på mindre dyr, faktisk står de to fugle-grupper fjernt fra hinanden i systematikken over fugle familier og slægtskaber. Tidligere henregnede man på grund af deres forholdsvis identiske måde jage på, deres krumme næb og kløer som nært beslægtede. Men ved nyere metoder til at påvise slægtskaber, har det vist sig, at de slægtskabsmæssigt faktisk står ganske langt fra hinanden.
Deres ligheder skyldes blot naturlig tilpasning til deres måde at leve på.
Uglernes nærmeste slægtninge er natravnene.
Jagtteknik.
Bortset fra en enkelt ugle-gruppe (fiskeugler fra Afrika og Asien), har ugler ikke udviklet nær så mange jagtmetoder som de daglevende rovfugle. Ingen ugler fanger således deres bytte i luften som falke og høge, og ingen lever af ådsler. Dog må det nævnes, at høgeuglen i perioder med mange store natlevende insekter, gerne tager dem især i yngleperioden, hvor de store proteinrige natsværmere udgør et et betydeligt fødetilskud
I Danmark yngler 7 ugle arter:
- Kirkeugle(Athene noctua)
- Mosehornugle(Asio flammeus)
- Natugle(Strix aluco)
- Perleugle(Aegolius funereus)
- Skovhornugle(Asio otus)
- Slørugle(Tyto alba)
- Stor hornugle(Bubo bubo)
Når talen falder på de danske ugler, må de fleste af os nok konstatere, at vi kender forbavsende lidt til deres forekomst og deres liv i nattens mørke. Det er synd, for uglerne er som tusmørkets og nattens lydløse jægere nogle særdeles spændende og højt tilpassede fugle.
Ud af disse syv ynglende arter er de tre primært tilknyttet skov eller andre tilgroede biotoper med gamle træer, nemlig natugle, skovhornugle og perleugle. Stor hornugle kan også findes i skov, men findes oftere i gamle, forladte grusgrave. To arter, slørugle og kirkeugle, findes i det åbne landbrugslandskab, og den sidste art, mosehornugle, forekommer meget fåtalligt i store og udstrakte eng- og marsklandskaber
Andre ugler som ses i Danmark:
- Dværghornugle(Otus scops)
- Høgeugle(Surnia ulula)
- Kapugle(Asio capensis)
- Lapugle(Strix nebulosa)
- Plettet hornugle(Bubo africanus)
- Prærieugle(Athene cunicularia)
- Slagugle(Strix uralensis)
- Sneugle(Nyctea scandiaca)
- Spurveugle(Glaucidium passerinum)
- Stribet dværghornugle(Otus brucei)
- Ørkennatugle(Strix butleri)
Sløruglen som udgør sin egen gruppe af ugler, har været tæt på at uddø i Danmark.
For blot 20 år siden var sløruglen, der ofte er blevet kaldt verdens smukkeste ugle, tæt ved at uddø i Danmark. Dengang var der kun 25 par i hele landet, mens antallet formentlig runder de 500 par i år.
Sløruglens føde består hovedsaligt af spidsmus og smågnavere, som den jager over åbne marker, enge og moser om morgenen og i skumringen
Sløruglen regnes for en af verdens mest udbredte fuglearter, men i Danmark lever den på kanten af sin nordlige grænse.
Den tilhører en helt anden gruppe af ugler end de andre danske uglearter. Den kan ikke som de andre ugler opbygge et fedtlag om vinteren og er derfor meget sårbar over for kolde og fugtige perioder.
Sløruglen er således helt afhængig af at kunne komme indendørs i lader og andre bygninger, når det bliver koldt. I Danmark har den brug for hjælp fra mennesker, da den på det nærmeste ikke kan bo ude i naturen i vores vintre. Men på grund af perioder med milde vintre, og dermed mange mus de senere år, samt det forhold, at der er iværksat en velfungerende redningsplan for sløruglen, er den negative udvikling nu vendt.
Rovfugle i Danmark
HVAD ER EN ART?
Arten er en af de mest fundamentale enheder i biologien, men på trods af
dette, findes der ikke en entydig biologisk definition af begrebet, men
derimod adskillige der mere eller mindre anvendes after behov. Det bedst
kendte artsbegreb er nok det biologiske artsbegreb, som defineret af Ernst
Mayr (1942). Han grupperer individer der sammen kan få fertilt afkom i samme art.
Individer fra samme art deler derfor en fælles genpulje, og er
formeringsmæssigt isoleret fra andre arter, dvs. de kan ikke udveksle gener
med andre arter. Det mest anvendte artsbegreb er det morfologiske
artsbegreb, der grupperer individer der adskiller sig morfologisk fra andre
individer i samme art. Rovfugle i Danmark.
Af andre mindre anvendte artsbegreber kan nævnes det økologiske artsbegreb der kategoriserer individer der deler en bestemt økologisk niche i samme art og det evolutionære artsbegreb, der kategorisere individer der fylogenetisk har samme stamfader i samme art.
Det evolutionære artbegreb minder om det biologiske, men anddrager tidsdimensionen og, at en art udvikler sig over tid, og at nye arter opstår ved artdannelse. Rovfugle i Danmark
Hvad er en underart!
Underarter defineres almindeligvis som grupper af organismer af den samme art, der er i stand til at få fertilt afkom, men ikke krydses indbyrdes under naturlige forhold på grund af geografisk isolation, seksuel selektion eller af andre grunde. Forskelle mellem underarter er normalt mindre tydelige end forskelle mellem arter. Da arter udvikler sig gradvist ved at lokale bestande isoleres fra hinanden (ligesom underarter, blot i længere tid), vil der findes grænsetilfælde, hvor det er en skønssag, om der er tale om en art eller underart.
En underart er inden for den biologiske systematik en rang lige under art. En underart kan også betegne en takson af denne rang, det vil sige en gruppe af organismer, f.eks. dyr eller planter, der har en række fællestræk, men som ikke udgør en selvstændig art Rovfugle i danmark
Defination af "art"
Defination af art: en afgrænset gruppe af individer, som ligner hinanden på væsentlige punkter, og som, indbyrdes kan frembringe frugtbart afkom.
Individer inden for samme art kan parre sig og få forplantningsdygtigt afkom. Hvilket kaldes det biologiske artsbegreb.
(dvs. at arter normalt består af individer, der ikke udveksler arvemateriale med individer fra andre arter)
En sektion om Rovfugle i Danmark – Danske rovfugle og ugler
Definition af arter, underarter og racer:
Individer tilhører den samme art, hvis de kan parre sig og få levedygtigt afkom, som også er i stand til at reproducere sig.
Det er ikke usædvanligt, at to individer af nært beslægtede arter rent faktisk kan producere afkom. For eksempel kan en hest (som mor) og et æsel (som far) parre sig og producere levedygtigt afkom. Disse kaldes muldyr, men muldyr er som oftest sterile og ude af stand til selv at reproducere – de er sterile. Hest og æsel tilhører derfor to forskellige arter.
Arter er adskilt ved at de sammen ikke kan få bæredygtigt afkom.
En underart er en rang lige under art.
Underarter defineres almindeligvis som grupper af individer af den samme art, der er i stand til at få fertilt afkom, men under naturlige forhold ikke krydses, enten på grund af geografisk isolation, seksuel selektion eller andre grunde.
Race:
Racer er en systematisk opdeling af individer indenfor en bestemt art. En art kan altså udgøres af mange racer. Et eksempel er naturligvis hunde eller katte, som begge kan opdeles i mange racer. Hund og kat henhører under hver sin art
Fælles for racer er at de allesammen kan få afkom sammen, som igen kan få afkom. Derfor tilhører de stadig samme art. Rovfugle i Danmark
- Definition af en race: “gruppe individer som tilhører samme art og har fælles, arveligt betingede fysiske kendetegn, for menneskers vedkommende f.eks. vedrørende hudfarve, ansigtsform eller kropsbygning, kendetegn der adskiller dem fra andre grupper inden for arten.”
Inspiration og viden om Rovfugle i Danmark er hentet fra Dansk Orientontologisk Forening, Wikipedia, Politikkens Store Fuglebog, Rovfugle I Europa, Fugle felthåndbogen og forskellige sider om fugle på internettet
Se mere om fugle på: