Slægten Fuglekonger
(Regulus)
Slægten fuglekonger
- Fuglekonge, Regulus regulus
- Rødtoppet fuglekonge Regulus ignicapilla
- Madeirafuglekonge, Regulus madeirensis
- Taiwanfuglekonge, Regulus goodfellowi
- Amerikansk fuglekonge, Regulus satrapa
- Rubinfuglekonge, Regulus calendula
I Danmark er fuglekongen den mest almindelige art. Fuglekongerne har tidligere været en del af sangerfamilien, men har fået deres egen familie som følge af molekylære undersøgelser af deres gener. Familiens arter er udbredt i Nordamerika og Eurasien.
Arterne er alle ganske små (8-11 cm) og ligner umiddelbart de sangere, som de tidligere var sat i slægt med.
I Danmark findes 2 af disse:
- Fuglekonge (Regulus regulus)
- Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ignicapilla)
Den i Danmark almindelige art kaldes blot fuglekonge (Regulus regulus), hvoraf mange overvintrer.
Den anden art ”Rødtoppet Fuglekonge er relativ sjælden, men den er grundet klimaændringer under stærk udbredelse, idet antallet af observationer af denne traditionelt set sydlige og hidtil fåtallige fugleart i Danmark, på det nærmeste er eksploderet i de senere år. Rødtoppet fuglekonge er tilsyneladende ved at blive en vidt udbredt dansk fugleart.
Det er konstateret, at arten via Sønderjylland, Sydøstfyn og Sydsjælland år for år rykker længere og længere mod nord i Danmark. Den overvintrer dog kun sjældent, men foretrækker at trække mod syd.
Forskelle på vor to hjemlige arter
Rødtoppet Fuglekonge ligner Fuglekonge, som dog ikke har den tydelige hvide øjenbrynsstribe og den sorte øjenstribe. Desuden er Rødtoppet Fuglekonge generelt mere farvet på halssiderne, og en anelse større.
Fuglekongen yngler jævnt i hele landet, mens den Rødtoppede fuglekonge til nu, kun yngler stabilt i Sønderjylland.
Også deres stemmer og adskiller sig fra hinanden.
Fuglekongen har en bemærkelsesværdig adfærd
På vores breddegrader er det ikke normalt, at insektædende fugle også lever af insekter om vinteren – men det gør Fuglekongen.
Eksempelvis skifter Solsorten menukort. Om foråret, sommeren og i begyndelsen af efteråret lever den primært af kød og dens unger opfostres på insekter, orme og tilsvarende proteinrig føde. Men da det ikke er føde, som er tilgængelig om vinteren, skifter solsorten over til at spise bær og frø. Dog er de ikke mere tro mod denne vinter-menu end, at de når de støder på et ådsel, kort kan finde på, at spise “kød” igen.
Kragefugle bl.a. skader, grønirisker og bogfinker udviser tilsvarende kostændring. Musvitter og blåmejser bliver også mere vegetarer i vintertiden, men ikke helt, for de har nemlig lært sig kunsten at finde overvintrende insekter i barken på træer og buske, og pille disse ud med deres pincet-agtige næb.
Redebygningen er interessant.
Fuglekongen etabler sit yngleområde i marts-april, som håndhæves ved sang og anden adfærd. Yderligere forsvarers det heftigt mod rivaliserende hanner, såfremt en sådan kommer nær. Ved revirets yderområder er der ofte langvarige sangdueller, som foregår ved, at de to med stor intensitet skiftevis synger til hinanden. Denne handling foregår regelmæssigt på samme sted, og gentages ofte flere gange om dagen.
Størrelsen på reviret varierer, alt efter hvor meget føde der findes i området. Men én til tre hektar ( 10.000 – 30.000 kvadratmeter) er almindeligt. Hvilket svarer til omkring én til fire fodboldbaner. Et relativt stort areal for så lille en fugl.
Hannen er den aktive med at finde pladsen til reden, men det er hunnen, der vælger den endelige placering. En gran i en skovlysning, syntes at være det typiske redetræ. Reden placeres i en højde på 4-10 meter over jorden ofte midt på en hængende gren.
Fuglekongen er faktisk den eneste nordiske fugl (ud over pungmejsen), som bygger hængende reder i træernes grene. Dog ikke nær så yderligt som pungmejsen, som ofte placerer sin i grenens yderste spids, hængene frit ned fra denne.
Fuglekonge-parret er fælles om at bygge reden, når det drejer sig om årets første rede. Reden til det næste kuld bygges ofte udelukkende af hannen, dog med undtagelse af indgangshullets foring, som altid udføres af hunnen. Der går gerne 12 – 19 dage fra starten af byggeriet til det første æg er lagt.
Reden består af tre lag: et ydre lag med mos og lav godt sammenvævet med spindelvæv, et mellemlag med en løsere blanding af mos og lav. Det tredje og inderste er en foring af fjer og hår. Foringen er tyk og består for størstedelen af fjer – over 2.500 blev optalt. Der er en overvægt af især farvede krops-fjer fra andre fugle, som f.eks Mejse, Sisken, Rødhals, Dompap og Solsort. Fjerene samles fra skovbunden, og stammer ofte fra fugle, som har været rovfugles bytte.
Som noget ganske specielt, er der i den øverste del af reden anbragt større fjer, hvor spidsen vendes mod redens åbningen, hvorved de fungerer som en slags dør. Det har helt klart en energibesparende funktion.
Hunnen ruger alene og må konstant forlade reden for at få næring. Så snart hun er ude af reden, køles æggene af, så hun har ikke mange øjeblikke til at skaffe sig tilstrækkeligt med næring. Den praktiske “fjederdør” reducerer imidlertid ventilationen i redenkammeret, hvilket sænker æggenes nedkølingsproces.
Mange æg
Det første kuld påbegyndes gerne i starten af maj. Kuld nummer to kommer normalt i sidste halvdel af juni eller begyndelsen af juli. Hunnen overnatter i reden og lægger æg hver morgen til de 8-11 æg er lagt.
Ingen fugle er i Europa så lille som Fuglekongen, og ingen lægger så små æg som den – de vejer knap 0,8 gram. Men i forhold til størrelsen er ægget, som udgør 16 procent af fuglens kropsvægt, stadig større, end hvad der ses hos andre af vores spurve. Et kuld på elleve æg vejer således ca. otte gram eller ca. 60 procent mere end selve fuglen – en ufattelig præstation.
For at klare et så stort fysiologisk krav, skal en æglæggende hun hver dag spise 2-3 gange sin egen vægt i den pågældende periode. For at danne æggeskaller på de enkelte æg, skal hun indtage en ganske betydelig mængde kalk, som hun henter ved at indtage op til 2,6 gram små snegle pr. dag.
Ud over at skulle indtage føde til et meget højt dagligt energiforbrug i forhold til sin kropsstørrelse, skal hun også afgive varme til en æg-masse, der vejer cirka halvanden gang så meget som hende selv. Idet hun skal holde æggene på et gennemsnit af lidt over 36 grader i mere end to uger. Den varmebevarende fjederdør i reden er derfor utrolig vigtig.
Da Hunnen er alene om at ruge, og ikke tilbydes mad fra hannen, må hun dagen igennem konstant forlade reden for at få næring. Så snart hun er ude af reden, køles æggene, så hun har ikke mange øjeblikke til at skaffe sig tilstrækkeligt med føde. Her kommer det praktiske fjederdør system virkelig til sin ret, idet den smarte opbygningen ganske effektivt reducerer varmetabet i redenkammeret.
Hunnen ruger kontinuerligt natten igennem. Men i løbet af dagen tvinges hun til at tage mange pauser for at finde føde. Selvom hanen lejlighedsvis besøger reden, tilbyder han hende ikke føde.
Reden holdes omhyggelig ren af forældrefuglene, som holder reden helt fri for ungernes ekskrementer. Umiddelbart efter at ungen er blevet fodret, stikker den ende i vejret og slipper af med en hvidlige ”snavsepose”, som den voksne bærer væk fra reden. 13 dage gamle står ungerne med bagenden i rede-åbningen og slipper selv af med posen.
Forældrene er fælles om at fodre ungerne med insekter og edderkopper, og efter ca. 10 dage har de nået samme vægt som forældrene selv. Ungerne er i reden mellem 17-22 dage, hvilket er ganske lang tid i forhold unger fra tilsvarende fugle. Efter at havde forladt reden er ungerne stadig afhængig af forældrefuglene i én til to uger.
Formidabel indsats
Fuglekongen får normalt to kuld om året, hvilket kræver konstruktion af to reden. Fuglene kan have store unger i den første rede, samtidig med at de har æg i den andet. Hanen har derfor hovedansvaret for at fodre det første kuld, mens hunnen ruger på de nye æg. I en kort overgangsperiode kan hunnen således alene skulle skaffe mad til ungerne i kuld nr. 2, samtidig hun også er nødt til at varme dem, mens hanen har travlt med at fodre de første unger.
Med to store kuld på tilsammen 16-22 æg, der skal holdes ved en gennemsnits temperatur på lidt over 36 grader i omkring 32 dage, er hunnens samlede energiforbrug tæt på at overstige hendes maksimale ydeevne. Det skal i den forbindelse huskes, at hun i modsætning til de fleste andre fugle og mindre pattedyr, ikke tilbydes føde af hannen i hele den krævende periode. En næsten umulig præstation af så lille et individ, som ikke vejer mere end et A4 ark papir.
Et par, der har normal succes, kan rejse 20 børn i en avlsæson, en helt utrolig præstation, som også kan være nødvendig, i de perioder, hvor en kold vinter har taget mange fuglekonge-liv.
Familien FUGLEKONGER og deres slægtskab.
Jeg har i min søgen efter fakta til siden her søgt efter fuglekonger og deres slægtskab, én enkelt gang stødt på oplysning om, at der er fundet 14 underarter til de seks fuglekonge arter, jeg har beskrevet tidligere. Dem har jeg ledt meget efter beskrivelse af. Men det er kun lykkes mig, at finde tre navngivne underartet, alle tre af Rødtoppet Fuglekonge.
Nu bliver det lidt teknisk – men ganske spændende 🙂 Altså - for den som er nysgerrig efter fuglekongernes slægtskab.
Men først må vi lige sætte grunden på plads (fundamentets skal bygges).
Alle levende væsener opdeles i rige, række, klasse, orden, familie, slægt og art. De er sat i et ”system”. Et klassificeringssystem også betegnet “Det taksonomiske system”. Se figuren til højre eller en nærmere beskrivelse HER.
Systemet bevæger sig i grupper fra det aller første liv til den enkelte nulevende art. Man ved så hvad man taler om, og hvor en specifik art hører hjemme / skal placeres i forhold til andre arter i artens udviklingsforløb – i det “taksonomiske system.
Men så langt går vi ikke tilbage her, vi holder os til det sidste niveau ”arten” –Eks.vis Fuglekonge, som er en egen art. Ganske som at ”Fuglekonge” er en egen art. De er to arter i den samme slægt i fuglekonge familien.
De to fuglekonger er således to arter med samme slægtsnavn ”Regulus”. Den samlede gruppe af arter i slægten ”Regulus”, udgør så familien ”Regulidea” (fuglekonger).
Det samlede antal af arter i slægten ”Regulus” udgør tilsammen familien ”Regulidea” (fuglekonger)
Familie – slægt – art – underart = nedenfor stående :
Familie Fuglekonger – Slægtsnavn (Regulus) – Artnavn Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ignicapilla ) – underart (hvis fundne)
Det taksonomiske system .
Biologisk klassifikation, hierarkisk gruppering af levende væsener baseret på fælles karakterer.
Alle levende væsener bliver systematisk grupperet, således at nærtstående arter føres til en slægt, nærtstående slægter til en familie etc. i et hierarkisk system – Taksonomien
Biologisk Klassifikation eller
videnskabelig klassifikation inden for biologi, er en metode, som biologer anvender til at gruppere og kategorisere arter. Biologisk klassifikation er videnskabelig taksonomi. SE UDDYBNING HER
Familien Fuglekonger består i alt af seks selvstændige arter, som sammen udgør slægten Regulus. Hvor Fuglekonge (Regulus regulus) er én og Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ignicapilla ) én anden. Sammen med slægtens andre 4 medlemmer udgør de familien ”Fuglekonger (Regulidea)”. Se dem over for og her under.
De 6 Fuglekonge arter (Regulidea) med danske, latinske og engelske navne
- Fuglekonge, Regulus regulus, Goldcrest
- Rødtoppet fuglekonge, ignicapilla, Common firecrest
- Madeirafuglekonge, Regulus madeirensis, Mareria firecrest
- Taiwanfuglekonge, Regulus goodfellowi, Taiwan firecrest / flamecrest
- Amerikansk fuglekonge, Regulus satrapa, Golden-crowed kinglet
- Rubinfuglekonge, Regulus calendula, Ruby-crowed kinglet
Fuglekongernes plads i dyreriget
Fuglekonge Regulus regulus | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige: Animalia (Dyr) | |
| Række: Chordata (Chordataer) | |
| Klasse: Aves (Fugle) | |
| Orden: Passeriformes (Spurvefugle) | |
| Familie: Regulidae (Fuglekonger) | |
Slægt: Regulus Arter i slægten: 6 stk. se dem over for | |
Oversigt over de 6 forskellige Fuglekonge arter.
Billederne og teksten her under er hentet fra Wikipedia, hvor der kan læses mere om emnet HER
Nu til de tre underarter af
Rødtoppet Fuglekonge.
Som hos de fleste fuglearter er også Fuglekongernes taksonomi omdiskuteret. Efter klassisk taksonomi * (se her) (før gen-bestemmelser var mulig) blev fuglekonger kategoriseret som en underfamilie inden for den i dag opsplittede familie af sangere (Sylviidae – hvor fx Munk og Sorthoved sanger henhører). Men i dag udgør de (efter gen-tests) deres egne familie ”fuglekonger” (=Regulidae (slægt navnet)). Fuglekonge familien har ingen kendte nære slægtninge – de er pt. helt deres egne.
Som nævnt er der seks forskellige arter. Men, blandt de Rødtoppet fuglekonge er der fundet tre grupper, som i større eller mindre grad afviger fra den først fundne/registrerede og fra hinanden. Gruppen Rødtoppet fuglekonge indeholder således fire forskellige varianter. Der er altså den første (nominatformen) og tre underarter.
Familien fuglekonger er nu vokset fra at bestå af 6 forskellige arter, til at bestå af seks forskellige arter, samt tre underarter – altså i alt 9 arter. Underarterne kan ses HER. Den samlede familie i diagrammet HER.
De fire medlemmer af gruppen Rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapilla) skal nu kunne skelnes navnemæssigt fra hinanden. Dette gøres på følgende måde:
Som nævnt opdeles en ”familie” af fugle i grupper i et hirakisk hiraki: Familie – slægt – art – underart (hvis fundne). Underarterne som nu er fundne, skal placeres og tildeles et navn, som angiver 1) at de er en underart af Rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapilla) 2) adskiller dem fra hinanden.
Det gøres ved at de tildelse et tredje navn, og sættes ind i det hierarkisk hierarki: Familie – slægt – art – underart
Familie ”Fuglekonger /Regulidae” – Slægtsnavn ”Regulus” – Artnavn ”Rødtoppet Fuglekonge” (Regulus ignicapilla ) – underart (eks.vis Regulus ignicapilla tauricus ). Bemærk, underarten har tre navne, og at de to første navne er identiske med den Rødtoppede fuglekonges. Dette tredje navn vil således angive, at der er tale om en ”underart”. Hvor der findes underarter, vil gruppen altid tillægges et tredje navn, som bliver dens art-navn. Den er så adskilte fra andre arter i gruppen Rødtoppet fuglekonger ved dette tredje navn, men sammenhænget er markeret ved de to første navne). Alle efterfølgende fundne arter i denne slægt, tildeles nu tre navne. Også den først fundne (nominatformen) får et tredje navn, hvilket altid bliver identisk med dens andet navn – her “ignicapillas”. Den hedder nu Regulus ignicapilla ignicapilla. Det vil forekomme, at artens andet navn “ingnicapilla” ikke altid bliver angivet.
Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ingnicapilla) udgøres i dag af fire underarter:
- Regules ingnicapilla ingnicapilla; nominatformen den art der først blev beskrevne i gruppen ”Rødtoppet Fuglekonge”.
- Regulus ignicapilla caucasicus; Stepanyan, i 1998 – yngler i det vestlige Kaukasus (underart)
- Regulus ignicapilla tauricus; Redkin, i 2001 – yngler på Krimhalvøen (underart)
- Regulus ignicapilla balearicus; von Jordans, i 1924 – yngler på Balearerne samt i det nordvestlige Afrika (underart)
Taksonomisk status / Art status: Underart (subspecies)
Når et individ med tre navne ses, hvoraf de to er identiske, angiver det, at dette individ er det først registrerede “nominatformen”.
De sidst beskrevet underarter caucasicus og tauricus inkluderes ofte fortsat i nominatformen Regulus ingnicapilla, og er således ofte ikke udskilt fra denne. Det er ikke alle steder i litteraturen eller i forskellige Bird Associationer der handles hurtigt, når nye arter findes og registreres. Måske anerkendes fundne slet ikke af det enkelte selskab.
Regulus ignicapilla madeirensi;
Madeirafuglekonge ( R. madeirensis) blev tidligere behandlet som en underart til Rødtoppet fuglekonge og nogen gør det fortsat. Men er grundet gen-tests tildelt at være en egen art. Se den iblandt de afbillede seks fuglekongearter – HER
Her under eksempel på to arter af fuglekonger; Regulus madeirensis / Maderiafuglekonge & Regulus ingnicapilla / Rødtoppet fuglekonge), som udgøres af fire underarter
- ▼Regulus ignicapilla og Regulus madeirensis (2 arter af fuglekonger)
- ▼Regulus ignicapilla[art som består af fire underarter / fire definerbare grupper af samme art
- Regulus ignicapilla ignicapilla ( nominatforn – Rødtoppet fuglekonge)
- Regulus ignicapilla balearicus ( underart)
- Regulus ignicapilla caucasicus ( underart)
- Regulus ignicapilla tauricus ( underart)
- Regulus madeirensis (art hvor der ikke er registreret underarter)
- ▼Regulus ignicapilla[art som består af fire underarter / fire definerbare grupper af samme art
Underart
Underart er en kategori, der bruges i den biologisk systematik . En art kan bestå af én eller flere underarter. I tilfælde, hvor en art er blevet opdelt i flere underarter, gøres dette for at repræsentere en geografiske variation eller forskel i genetiske egenskaber. Således lever to underarter aldrig i det samme område, hvis man ser bort fra smalle overgangsområder*, hvor flere underarter kan mødes. *Overgangsområde se eksempel.
Som med andre kategorier (med undtagelse af arten) er det et spørgsmål om skøn, hvilken gruppe man vælger at kalde underarter. Men reglen er, at afvigende grupper tilhørende samme art, som findes og beskrives efter én gruppe er beskrevet, betegnes som underarter til denne.
Nogle af underarterne kan være så forskellige, at man forventer, at de over tid vil udvikle sig til forskellige arter. I disse tilfælde er underarten et tegn på, at den respektive art er midt i en artsdannelsesproces .
Her under slægt-diagram over de seks fuglekonge arter samt underarter.
Eksempel på overgangsområde - Der er gråzoner i processen
Individer af samme art deler en fælles genpulje og er formeringsmæssigt isoleret fra andre arter på den måde, at de ikke kan udveksle gener med andre arter.
Eftersom artsdannelsesprocessen er kontinuerlig, vil der til enhver tid være en gråzone, hvor to arter, der er under opsplitning, stadig vil kunne reproducere. Om deres hybride afkom vil klare sig dårligere eller bedre, end afkom inden for én etableret art, er helt afhængig af hvordan den hybriden passer ind i det omgivende miljø.
Passer den godt ind, vil den have mulighed for at etablere sig, passer den dårligt ind, vil den hurtigt forsvinde. På den måde reguleres processen, for om en ny art kan opstå.
I den ene ende af spektret vil to arter, der er meget nært beslægtede, fortsat have en stor del af genpuljen til fælles, og de vil i nogle tilfælde fortsat kunne reproducere sig.
I den anden ende af spektret vil to arter, som er fjernt beslægtede, ikke kunne parre sig, da genpuljen fra hver art er blevet for forskellige til, at kønscellerne kan fusionere.
Hvis en art er ved at opstå fra en stamfader (eller en stamart), vil der muligvis kunne produceres fertilt afkom mellem den nydannede art og dennes forfader, i sådan et tilfælde er det endnu umuligt at afgøre, om der er tale om én eller to arter.
Eksempel på to underarter hvis udbredelsesområder grænser op til hinanden.
Her i landet findes to underarter som mødes i de to underarters grænseområde, nemlig den Nordlige halemejse og den Sydlige halemejse.
Danmark ligger på grænsen mellem de to underarters udbredelsesområde. Da de to arter stadig er så nært beslægtede, at de indbyrdes kan få levedygtigt og feritilt afkom, vil deres afkoms farveaftegn blive mellemliggende forældrefuglenes. Et forhold der gør artbestemmelsen fra vanskelig til umulig. Den nordlige race har helt hvidt hoved og hvidt bryst; den sydlige race har et sort bånd over øjet til nakken, mens brystet er let rosafaret. Afkoms farveaftegn vil i en eller anden grad bliver mellemliggende forældrefuglenes. De optræder derved i overgangsområdet i forskellige blandingsformer.
Undersøger ved hjælp af dna-teknologi
Med udbredelsen af dna-teknologi har man kunnet undersøge, om arter, der er vanskelige at adskille baseret på udseendet, rent faktisk er genetisk forskellige.
Det vil sige, at man kan sammenligne nogle dna-sekvenser (gener) og se, hvor ens de er.
Når to arter har været adskilt igennem længere tid, vil de have opbygget tilpas store forskelle i dna’et til, at man bedre kan afgøre deres indbyrdes slægtskab.
På den måde har dna-teknologien i nogle tilfælde revolutioneret kategoriseringen af biologiske arter, så nogle arter er blevet slået sammen, og andre er blevet adskilt og placeret et nyt sted i udviklingshistorien. Dette er et forhold der i meget stor grad passer for verdens fugle. I den “senere” tid er mange fugle slægter blevet ændret, mange arter er blevet flyttet, og mange vil i fremtiden følge efter.
Taksonomi - defination
TAKSONOMI, inddeling af et område i kategorier i en hierarkisk klassifikation.
Termen stammer fra biologien, hvor taksonomi er videnskaben om organismernes klassifikation sat i system. Dvs. deres beskrivelse, navngivning og indplacering i klassifikationssystemet. Enhver enhed har et navn, hvis udformning bestemmes af placeringen i det hierarkiske system og af de internationalt vedtagne konditioner om emnet.
Undertiden bruges taksonomi om formel klassifikation i snæver forstand, mens systematik også omfatter klassifikationens principper, studier af slægtskabsforhold mv. ofte betragtes de to begreber dog som helt identiske.
Biologisk klassifikation er en hierarkisk gruppering af levende væsener baseret på fælles karakterer.
Alle levende væsener bliver således systematisk grupperet, således at nærtstående arter føres til en slægt, nærtstående slægter til en familie etc. i et hierarkisk system – Taksonomien
Taksonomien handler om navngivelser og grupperinger.
Alle levende væsener bliver således systematisk grupperet, således at nærtstående arter føres til en slægt, nærtstående slægter til en familie etc. i et hierarkisk system – Taksonomien. Se figuren over for.
Det taksonomiske system .
Biologisk klassifikation, hierarkisk gruppering af levende væsener baseret på fælles karakterer.
Alle levende væsener bliver systematisk grupperet, således at nærtstående arter føres til en slægt, nærtstående slægter til en familie etc. i et hierarkisk system – Taksonomien
Biologisk Klassifikation eller
videnskabelig klassifikation inden for biologi, er en metode, som biologer anvender til at gruppere og kategorisere arter. Biologisk klassifikation er videnskabelig taksonomi.