95 / 100

Fuglekonge

Fuglekonge

Fuglekonge

(Regulus regulus)

Er en bemærkelsesværdig lille fugl, som med en kropsvægt på ned til 5g (svarende til et ark A5 papir), skal klare sig gennem kolde vintre, næsten udelukkende på at spise bladlus og til dels edderkopper gemt i træernes bark.

For at holde en fast kropstemperatur må den ofte hæve sit stofskifte. Men konsekvensen heraf er, at den må spise kontinuerligt. 

Uden mad kan den miste en tredjedel af sin kropsvægt på bare 20 minutter.

En bemærkelsesværdig lille fugl.

 

Fuglekonge

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Fuglekonger (Regulidae)
Slægt: Regulus 

Den er Europas mindste fugl med en længde på blot cirka 9 centimeter. Fuglekongen lever i det meste af den tempererede del af Europa og Asien.

Den yngler i nåletræer, men færdes udenfor yngletiden ofte i mindre flokke i træer og buske i såvel løv- som nåleskove, både højt til vejrs og tættere på jorden.

Udbredelse

Fuglekongen yngler over hele landet og mangler kun, hvor der ikke er tilstrækkeligt med granskov, som er et krav for dens eksistensmuligheder. Mange Fuglekonger overvintrer og den kan således betegnes som ”en delvis standfugl”. Men en del vælger at overvintrer i Vest- og Sydeuropa

I efteråret kommer talrige fuglekonger på træk gennem Danmark fra det øvrige Skandinavien, imod varmere himmelstrøg.

Forveksling og genkendelse

Kan forveksles med Rødtoppet Fuglekonge. Fuglekongen kendes dog på sit lyse, ikke stribede hoved, hvori det mørke øje virker stort og meget markant.

Ud over på størrelsen er fuglekongen let at kende på sin ”kongekrone” – en kort, gul-orange stribe med sorte kanter oven på hovedet, samt den hvide stribe lige over øjnene. Dens latinske navn “Regules” betyder “lille konge”.

Fakta

Vingefang: 13,5-15,5 cm
Længde: 8,5 – 9,5 cm
Vægt: 5-7 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 8-11 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 16 dage
Ungetid: 18-20 dage

Fuglekonge
Fuglekonge
Fuglekonge

Søger føde i flok

Om vinteren færdes Fuglekongen gerne i større grupper, somme tider i selskab med mejser og andre småfugle som den fourager sammen med. Disse flokke kaldes birdwawes/fugebølger, som i tætte formationer flyver gennem skoven på jagt efter føde.

Vinterdødeligheden iblandt fuglekonger kan i hårde vintre være dramatisk høj, faktisk så høj, at lokale bestande helt kan forsvinde. Til gengæld er de ganske produktionsdygtige til at genskabe en reduceret bestand.

For at overleve kulden, kan den øge sit stofskifte for at bevare sin faste kropstemperatur, men i meget stærk kulde kan den hurtigt risikere at opbruge alle sine energireserver på denne måde. Men konsekvensen heraf er, at den må spise kontinuerligt. 

Derfor ser man i stærk kulde, at småfuglene sætter sig på lunere steder og ofte klumper sig sammen mange individer på ét sted, så de hjælpes ad med at holde på varmen.

Fuglekonge
Fuglekonge

Fuglekongen har en bemærkelsesværdig adfærd

På vores breddegrader er det ikke normalt, at insektædende fugle også lever af insekter om vinteren –  men det gør en Fuglekonge.

Eksempelvis skifter Solsorten menukort. Om foråret, sommeren og i begyndelsen af efteråret lever den primært af kød og dens unger opfostres på insekter, orme og lignende proteinrig føde. Men da det ikke er føde, som er tilgængelig om vinteren, skifter solsorten til at spise bær og frø. Dog er de ikke mere tro mod denne vinter-menu end, at når de støder på et ådsel, kan finde på at spise det.

Kragefugle bl.a. skader, grønirisker og bogfinker udviser tilsvarende skift i kosten. Musvitter og blåmejser bliver også mere vegetarer i vintertiden, men ikke helt, for de har nemlig lært sig kunsten at finde overvintrende insekter i barken på træer og buske og pille disse ud med deres pincet-agtige næb.

Redebygningen er interessant.

Fuglekongen etabler sit yngleområde i marts-april, som håndhæves ved sang og andre lyde. Yderligere forsvarers det heftigt mod rivaliserende hanner, såfremt en sådan kommer nær. Ved revirets yderområder er der ofte langvarige sangdueller, som foregår ved, at de to med stor intensitet skiftevis synger til hinanden. Denne handling foregår regelmæssigt på samme sted, og gentages ofte flere gange om dagen.

Størrelsen på territoriet varierer, alt efter hvor meget føde der findes i området. Men én til tre hektar ( 10.000 – 30.000 kvadratmeter) er almindeligt. Hvilket svarer til omkring én til fire fodboldbaner. Et relativt stort areal for så lille en fugl.

Hannen er aktiv med at finde pladsen til reden, men det er hunnen, der vælger den endelige placering. En gran der grænser op til en af skovens lysninger, syntes at være det typiske redetræ. Reden placeres i en højde på 4-10 meter over jorden ofte midt på en hængende gren.

Fuglekongen er faktisk den eneste nordiske fugl (ud over pungmejsen), som bygger hængende reder i træernes grene. Dog ikke nær så yderligt som pungmejsen, som ofte placerer sin i grenens yderste spids, hængende frit ned fra denne.

Parret er fælles om at bygge reden, når det gælder for årets første rede. Reden til det næste kuld bygges ofte udelukkende af hannen, dog undtagen indgangshullets foring, som altid udføres af hunnen. Der går gerne 12 – 19 dage fra starten af byggeriet til det første æg er lagt.

Reden består af tre lag: et ydre lag med mos og lav godt sammenvævet med spindelvæv, et mellemlag med en løsere blanding af mos og lav. I det tredje og inderste en foring af fjer og muligvis hår. Foringen er betydelig og består af  over 2500 fjer. Det er især farvede krops-fjer fra andre fugle, der anvendes, f.eks  Mejse,  Sisken,  Rødhals, Dompap og Solsort. Fjerene samles fra skovbunden, og stammer ofte fra fugle, som har været rovfugles bytte.

Som noget ganske specielt, er der i den øverste del af reden anbragt større fjer, hvor spidsen vendes mod  redens åbningen, hvorved de fungerer som en slags dør. Det har helt klart en energibesparende funktion. 

Hunnen ruger alene og må konstant forlade reden for at få næring. Så snart hun er ude af reden, køles æggene af, så hun har ikke mange øjeblikke til at skaffe sig tilstrækkeligt med næring. Den praktiske “fjederdør” reducerer imidlertid ventilationen i redenkammeret, hvilket sænker æggenes nedkølingsproces.

Mange æg

Det første kuld påbegyndes gerne i starten af maj. Kuld nummer to kommer normalt i sidste halvdel af juni eller begyndelsen af juli. Hunnen overnatter i reden og lægger æg hver morgen til de 8-11 æg er lagt.

Ingen fugle er i Europa så lille som Fuglekongen, og ingen lægger så små æg som den – de vejer knap 0,8 gram. Men i forhold til størrelsen er ægget, som udgør 16 procent af fuglens kropsvægt, stadig større, end hvad der ses hos andre af vores spurve. Et kuld på elleve æg vejer således ca. otte gram eller ca. 60 procent mere end selve fuglen – en ufattelig præstation. 

For at klare et så stort fysiologisk krav, skal en æglæggende hun hver dag spise 2-3 gange sin egen vægt i den pågældende periode. For at danne æggeskaller på de enkelte æg, skal hun indtage en ganske betydelig mængde kalk, som hun henter ved at indtage op til 2,6 gram små snegle pr. dag.

Ud over at skulle indtage føde til et meget højt dagligt energiforbrug i forhold til sin kropsstørrelse, skal hun også afgive varme til en æg-masse, der vejer cirka halvanden gang så meget som hende selv. Idet hun skal holde æggene på et gennemsnit af lidt over 36 grader i mere end to uger. Den varmebevarende fjederdør i reden er derfor utrolig vigtig.

Da Hunnen er alene om at ruge, og ikke tilbydes mad fra hannen, må hun dagen igennem konstant forlade reden for at få næring. Så snart hun er ude af reden, køles æggene, så hun har ikke mange øjeblikke til at skaffe sig tilstrækkeligt med føde. Her kommer det praktiske fjederdør system virkelig til sin ret, idet den smarte opbygningen ganske effektivt reducerer varmetabet i redenkammeret.

Hunnen ruger kontinuerligt natten igennem. Men i løbet af dagen tvinges hun til at tage mange pauser for at finde føde. Selvom hanen lejlighedsvis besøger reden, tilbyder han hende ikke føde. 

Reden holdes omhyggelig ren af forældrefuglene, som holder reden helt fri for ungernes ekskrementer. Umiddelbart efter at ungen er blevet fodret, stikker den ende i vejret og slipper af med en hvidlige ”snavsepose”, som den voksne bærer væk fra reden. 13 dage gamle står børnene mod bagenden af reden og slipper selv af med posen.

Forældrene er fælles om at fodre ungerne med insekter og edderkopper, og efter ca. 10 dage har de nået samme vægt som forældrene selv. Ungerne er i reden mellem 17-22 dage, som er ganske lang tid i forhold unger fra tilsvarende fugle. Efter at havde forladt reden er ungerne afhængig af forældrefuglene i én til to uger.

Formidabel indsats

Fuglekongen får normalt to kuld om året, hvilket kræver konstruktion af to reden. Fuglene kan have store unger i den første rede, samtidig med at de har æg i den andet. Hanen har derfor hovedansvaret for at fodre det første kuld, mens hunnen ruger på de nye æg. I en kort overgangsperiode kan hunnen således alene skulle skaffe mad til ungerne i kuld nr. 2, samtidig hun også er nødt til at varme dem, mens hanen har travlt med at fodre de første unger.

Med to store kuld på tilsammen  16-22 æg, der skal holdes ved en gennemsnits temperatur på lidt over 36 grader i omkring 32 dage, er hunnens samlede energiforbrug tæt på at overstige hendes maksimale ydeevne. Det skal i den forbindelse huskes, at hun i modsætning til de fleste andre fugle og mindre pattedyr, ikke tilbydes føde af hannen i hele den krævende periode. En næsten umulig præstation af så lille et individ, som ikke vejer mere end et A4 ark papir.

Et par, der har normal succes, kan rejse 20 børn i en avlsæson, en helt utrolig præstation, som også kan være nødvendig, i de perioder, hvor en kold vinter har taget mange fuglekonge-liv.

 

 

Se mere om fugle på DOF Pandion

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Translate »