Fuglekonge

(Regulus regulus)

Er en bemærkelsesværdig lille fugl, som med en kropsvægt på ned til 5g (svarende til et ark A5 papir), skal klare sig gennem kolde vintre, næsten udelukkende på at spise bladlus og til dels edderkopper gemt i træernes bark.

For at holde en fast kropstemperatur må den ofte hæve sit stofskifte. Men konsekvensen heraf er, at den må spise kontinuerligt.

Uden mad kan den miste en tredjedel af sin kropsvægt på bare 20 minutter.

En bemærkelsesværdig lille fugl.

Fuglekonge

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Fuglekonger (Regulidae)
Slægt: Regulus

Den er Europas mindste fugl med en længde på blot cirka 9 centimeter. Fuglekongen lever i det meste af den tempererede del af Europa og Asien.

Den yngler i nåletræer, men færdes udenfor yngletiden ofte i mindre flokke i træer og buske i såvel løv- som nåleskove, både højt til vejrs og tættere på jorden.

Udbredelse

Fuglekongen yngler over hele landet og mangler kun, hvor der ikke er tilstrækkeligt med granskov, som er et krav for dens eksistensmuligheder. Mange Fuglekonger overvintrer og den kan således betegnes som ”en delvis standfugl”. Men en del vælger at overvintrer i Vest- og Sydeuropa

I efteråret kommer talrige fuglekonger på træk gennem Danmark fra det øvrige Skandinavien, imod varmere himmelstrøg.

Forveksling og genkendelse

Kan forveksles med Rødtoppet Fuglekonge. Fuglekongen kendes dog på sit lyse, ikke stribede hoved, hvori det mørke øje virker stort og meget markant.

Ud over på størrelsen er fuglekongen let at kende på sin ”kongekrone” – en kort, gul-orange stribe med sorte kanter oven på hovedet, samt den hvide stribe lige over øjnene. Dens latinske navn “Regules” betyder “lille konge”.

Fakta

Vingefang: 13,5-15,5 cm
Længde: 8,5 – 9,5 cm
Vægt: 5-7 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 8-11 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 16 dage
Ungetid: 18-20 dage

Søger føde i flok

Om vinteren færdes Fuglekongen gerne i større grupper, somme tider i selskab med mejser og andre småfugle som den fourager sammen med. Disse flokke kaldes birdwawes/fugebølger, som i tætte formationer flyver gennem skoven på jagt efter føde.

Vinterdødeligheden iblandt fuglekonger kan i hårde vintre være dramatisk høj, faktisk så høj, at lokale bestande helt kan forsvinde. Til gengæld er de ganske produktionsdygtige til at genskabe en reduceret bestand.

For at overleve kulden, kan den øge sit stofskifte for at bevare sin faste kropstemperatur, men i meget stærk kulde kan den hurtigt risikere at opbruge alle sine energireserver på denne måde. Men konsekvensen heraf er, at den må spise kontinuerligt.

Derfor ser man i stærk kulde, at småfuglene sætter sig på lunere steder og ofte klumper sig sammen mange individer på ét sted, så de hjælpes ad med at holde på varmen.

Fuglekongen har en bemærkelsesværdig adfærd

På vores breddegrader er det ikke normalt, at insektædende fugle også lever af insekter om vinteren – men det gør en Fuglekonge.

Eksempelvis skifter Solsorten menukort. Om foråret, sommeren og i begyndelsen af efteråret lever den primært af kød og dens unger opfostres på insekter, orme og lignende proteinrig føde. Men da det ikke er føde, som er tilgængelig om vinteren, skifter solsorten til at spise bær og frø. Dog er de ikke mere tro mod denne vinter-menu end, at når de støder på et ådsel, kan finde på at spise det.

Kragefugle bl.a. skader, grønirisker og bogfinker udviser tilsvarende skift i kosten. Musvitter og blåmejser bliver også mere vegetarer i vintertiden, men ikke helt, for de har nemlig lært sig kunsten at finde overvintrende insekter i barken på træer og buske og pille disse ud med deres pincet-agtige næb.

Redebygningen er interessant.

Fuglekongen etabler sit yngleområde i marts-april, som håndhæves ved sang og andre lyde. Yderligere forsvarers det heftigt mod rivaliserende hanner, såfremt en sådan kommer nær. Ved revirets yderområder er der ofte langvarige sangdueller, som foregår ved, at de to med stor intensitet skiftevis synger til hinanden. Denne handling foregår regelmæssigt på samme sted, og gentages ofte flere gange om dagen.

Størrelsen på territoriet varierer, alt efter hvor meget føde der findes i området. Men én til tre hektar ( 10.000 – 30.000 kvadratmeter) er almindeligt. Hvilket svarer til omkring én til fire fodboldbaner. Et relativt stort areal for så lille en fugl.

Hannen er aktiv med at finde pladsen til reden, men det er hunnen, der vælger den endelige placering. En gran der grænser op til en af skovens lysninger, syntes at være det typiske redetræ. Reden placeres i en højde på 4-10 meter over jorden ofte midt på en hængende gren.

Fuglekongen er faktisk den eneste nordiske fugl (ud over pungmejsen), som bygger hængende reder i træernes grene. Dog ikke nær så yderligt som pungmejsen, som ofte placerer sin i grenens yderste spids, hængende frit ned fra denne.

Parret er fælles om at bygge reden, når det gælder for årets første rede. Reden til det næste kuld bygges ofte udelukkende af hannen, dog undtagen indgangshullets foring, som altid udføres af hunnen. Der går gerne 12 – 19 dage fra starten af byggeriet til det første æg er lagt.

Reden består af tre lag: et ydre lag med mos og lav godt sammenvævet med spindelvæv, et mellemlag med en løsere blanding af mos og lav. I det tredje og inderste en foring af fjer og muligvis hår. Foringen er betydelig og består af over 2500 fjer. Det er især farvede krops-fjer fra andre fugle, der anvendes, f.eks Mejse, Sisken, Rødhals, Dompap og Solsort. Fjerene samles fra skovbunden, og stammer ofte fra fugle, som har været rovfugles bytte.

Som noget ganske specielt, er der i den øverste del af reden anbragt større fjer, hvor spidsen vendes mod redens åbningen, hvorved de fungerer som en slags dør. Det har helt klart en energibesparende funktion.

Hunnen ruger alene og må konstant forlade reden for at få næring. Så snart hun er ude af reden, køles æggene af, så hun har ikke mange øjeblikke til at skaffe sig tilstrækkeligt med næring. Den praktiske “fjederdør” reducerer imidlertid ventilationen i redenkammeret, hvilket sænker æggenes nedkølingsproces.

Mange æg

Det første kuld påbegyndes gerne i starten af maj. Kuld nummer to kommer normalt i sidste halvdel af juni eller begyndelsen af juli. Hunnen overnatter i reden og lægger æg hver morgen til de 8-11 æg er lagt.

Ingen fugle er i Europa så lille som Fuglekongen, og ingen lægger så små æg som den – de vejer knap 0,8 gram. Men i forhold til størrelsen er ægget, som udgør 16 procent af fuglens kropsvægt, stadig større, end hvad der ses hos andre af vores spurve. Et kuld på elleve æg vejer således ca. otte gram eller ca. 60 procent mere end selve fuglen – en ufattelig præstation.

For at klare et så stort fysiologisk krav, skal en æglæggende hun hver dag spise 2-3 gange sin egen vægt i den pågældende periode. For at danne æggeskaller på de enkelte æg, skal hun indtage en ganske betydelig mængde kalk, som hun henter ved at indtage op til 2,6 gram små snegle pr. dag.

Ud over at skulle indtage føde til et meget højt dagligt energiforbrug i forhold til sin kropsstørrelse, skal hun også afgive varme til en æg-masse, der vejer cirka halvanden gang så meget som hende selv. Idet hun skal holde æggene på et gennemsnit af lidt over 36 grader i mere end to uger. Den varmebevarende fjederdør i reden er derfor utrolig vigtig.

Da Hunnen er alene om at ruge, og ikke tilbydes mad fra hannen, må hun dagen igennem konstant forlade reden for at få næring. Så snart hun er ude af reden, køles æggene, så hun har ikke mange øjeblikke til at skaffe sig tilstrækkeligt med føde. Her kommer det praktiske fjederdør system virkelig til sin ret, idet den smarte opbygningen ganske effektivt reducerer varmetabet i redenkammeret.

Hunnen ruger kontinuerligt natten igennem. Men i løbet af dagen tvinges hun til at tage mange pauser for at finde føde. Selvom hanen lejlighedsvis besøger reden, tilbyder han hende ikke føde.

Reden holdes omhyggelig ren af forældrefuglene, som holder reden helt fri for ungernes ekskrementer. Umiddelbart efter at ungen er blevet fodret, stikker den ende i vejret og slipper af med en hvidlige ”snavsepose”, som den voksne bærer væk fra reden. 13 dage gamle står børnene mod bagenden af reden og slipper selv af med posen.

Forældrene er fælles om at fodre ungerne med insekter og edderkopper, og efter ca. 10 dage har de nået samme vægt som forældrene selv. Ungerne er i reden mellem 17-22 dage, som er ganske lang tid i forhold unger fra tilsvarende fugle. Efter at havde forladt reden er ungerne afhængig af forældrefuglene i én til to uger.

Formidabel indsats

Fuglekongen får normalt to kuld om året, hvilket kræver konstruktion af to reden. Fuglene kan have store unger i den første rede, samtidig med at de har æg i den andet. Hanen har derfor hovedansvaret for at fodre det første kuld, mens hunnen ruger på de nye æg. I en kort overgangsperiode kan hunnen således alene skulle skaffe mad til ungerne i kuld nr. 2, samtidig hun også er nødt til at varme dem, mens hanen har travlt med at fodre de første unger.

Med to store kuld på tilsammen 16-22 æg, der skal holdes ved en gennemsnits temperatur på lidt over 36 grader i omkring 32 dage, er hunnens samlede energiforbrug tæt på at overstige hendes maksimale ydeevne. Det skal i den forbindelse huskes, at hun i modsætning til de fleste andre fugle og mindre pattedyr, ikke tilbydes føde af hannen i hele den krævende periode. En næsten umulig præstation af så lille et individ, som ikke vejer mere end et A4 ark papir.

Et par, der har normal succes, kan rejse 20 børn i en avlsæson, en helt utrolig præstation, som også kan være nødvendig, i de perioder, hvor en kold vinter har taget mange fuglekonge-liv.

Se mere om fugle på DOF Pandion

Fuglekonge Rødtoppet

Rødtoppet Fuglekonge

(Regulus ignicapilla)

Med en længde på kun 9 -10 cm og en vægt på helt ned til 5 g er Rødtoppet Fuglekonge blandt de mindste af Danmarks (og Europas) fuglearter.

Rødtoppet Fuglekonge er en stor oplevelse at se i funktion. Den er absolut ikke sky, men suser aktivt tæt rundt omkring én, når man har stået og betragtet den et stykke tid. Ind imellem sad den tre meter fra mig, andre gange susede den lige forbi mit hoved i få centimeters afstand.

Yderligere var det fantastisk at se, når den fuldstændig som en kolibri på ”svirrende” vinger stod stille i luften.

Rødtoppet Fuglekonge

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passerinies)
Familie: Fuglekonger(Regulidae)
Slægt: Regulus

Fakta
Vingefang: 13-16 cm
Længde: 9 cm
Vægt: 5-7 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 7-11 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 14-15 dage
Ungetid: 19-20 dage

Rødtoppet Fuglekonge er i modsætning til alm. fuglekonge en sjælden ynglefugl i Danmark. Men den er grundet klimaændringer under stærk udbredelse, idet antallet af observationer af denne traditionelt set sydlige og i Danmark hidtil fåtallige fugleart, på det nærmeste er eksploderet i de senere år. Rødtoppet fuglekonge er tilsyneladende ved, at blive en vidt udbredt dansk fugleart.

Her i landet findes arten hovedsaligt i Sønderjylland, og det blev i år 2000 anslået, at der fandtes under 30 ynglepar.

Iflg. DOF er der i årene 2013- 2017, sket en meget markant stigning i antallet af observationer, ligesom både antallet af sete fugle og antallet af lokaliteter med Rødtoppet Fuglekonge lige siden, er steget væsentligt.

Det er konstateret, at arten via Sønderjylland, Sydøstfyn og Sydsjælland år for år rykker længere og længere mod nord i Danmark. Den overvintre dog kun sjældent, men foretrækker at trække en kort distance mod syd. Men den er i modsætning til alm. fuglekonge alligevel stadig en sjælden ynglefugl i DK.

Yngleforhold

Rødtoppet fuglekonge optrådte for første gang (Iflg. DOF) med sikkerhed som Dansk ynglefugl i Kongelunden i 1961, men har muligvis ynglet i Sønderjylland inden. I løbet af 60’erne og 70’erne optrådte den regelmæssigt som ynglefugl i Jylland op til området mellem Silkeborg og Århus og desuden på det sydlige Sjælland, Møn og Falster. I dag 2020 er den fundet et par steder i København og forskellige steder i Nordsjælland.

At fuglen er under udbredelse mod nord, illustreres tydeligt ved, at den er nået til det sydlige Sverige, hvor den anføres som en nylig imigrant. Rørtoppet Fuglekonge er i dag en regelmæssig, men ganske usædvanlig ynglefugl i, først og fremmest i Skåne

Føde - helt usædvanligt

Fuglekongen lever udelukkende af animalsk føde som små insekter, især bladlus, samt af edderkopper. Føden tages på grantræernes nåle. På vores breddegrader er det helt usædvanligt, at insektædende fugle også lever af insekter om vinteren.

Men det kan lade sig gøre, fordi bladlus har en frostvæske i kroppen, der gør det muligt for dem at overleve, hvor mange insekter overvintrer som æg eller pupper. Da bladlus er meget små, kræver det en voldsom fødesøgningsaktivitet i dagtimerne for de fugle, der overvintrer.

Den Rødtoppede Fuglekonge søger i højere grad sin føde i løvtræer, og tager lidt større bytte end fuglekongen. Derfor foretrækker arten blandingsskove, og er ikke som alm. fuglekonge afhængig af nåletræer for at yngle.

Tronskifte blandt Fuglekonger

Mens rødtoppet fuglekonge går frem, syntes den nært beslægtede fuglekonge at være i tilbagegang. Faktisk har den været i tilbagegang som ynglefugl i de sidste fire årtier.

Der er ingen egentlig forklaring på denne tilbagegang. Men det er nærliggende, at kæde en del af tilbagegangen sammen med ændringer i de nåleskove, som arten er knyttet til. Rødtoppet Fuglekonge er mere varieret i sit valg af skovterræn end sin nære slægtning “Fuglekongen”, primært holdet til i blandingskove. Fuglekongen derimod er stort set udelukkende knyttet til rene nåleskove.

Denne lille fugl lægger utrolig nok ikke færre end mellem 7 og 11 æg, og producerer to kuld om året. Fantastisk af en fugl med en kropsvægt på ned til 5 gr. Læs mere om dens yngleaktivitet HER

Rødtoppet Fuglekonge har fået flere meget raffinerede navne i forskellige lande;

Engelsk:
Firecrest

Svensk:
Brandkronad Kungsfågel

For ikke at undlade det danske;
Rødtoppet Fuglekonge

Med fotografering som hobby

Fuglekonge rødtoppet

Se mere om fugle på DOF Pandion

Fuglekonge rødtoppet

Fuglekonger

Slægten Fuglekonger

(Regulus)

Slægten fuglekonger

Fuglekonger (Regulidae) er en familie af spurvefugle, der kun indeholder slægten Regulus med 6 arter

Fuglekonge, Regulus regulus
Rødtoppet fuglekonge Regulus ignicapilla
Madeirafuglekonge, Regulus madeirensis
Taiwanfuglekonge, Regulus goodfellowi
Amerikansk fuglekonge, Regulus satrapa
Rubinfuglekonge, Regulus calendula

I Danmark er fuglekongen den mest almindelige art. Fuglekongerne har tidligere været en del af sangerfamilien, men har fået deres egen familie som følge af molekylære undersøgelser af deres gener. Familiens arter er udbredt i Nordamerika og Eurasien.

Arterne er alle ganske små (8-11 cm) og ligner umiddelbart de sangere, som de tidligere var sat i slægt med.

I Danmark findes 2 af disse:

Fuglekonge (Regulus regulus)
Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ignicapilla)

Den i Danmark almindelige art kaldes blot fuglekonge (Regulus regulus), hvoraf mange overvintrer.

Den anden art ”Rødtoppet Fuglekonge er relativ sjælden, men den er grundet klimaændringer under stærk udbredelse, idet antallet af observationer af denne traditionelt set sydlige og hidtil fåtallige fugleart i Danmark, på det nærmeste er eksploderet i de senere år. Rødtoppet fuglekonge er tilsyneladende ved at blive en vidt udbredt dansk fugleart.

Det er konstateret, at arten via Sønderjylland, Sydøstfyn og Sydsjælland år for år rykker længere og længere mod nord i Danmark. Den overvintrer dog kun sjældent, men foretrækker at trække mod syd.

Forskelle på vor to hjemlige arter

Rødtoppet Fuglekonge ligner Fuglekonge, som dog ikke har den tydelige hvide øjenbrynsstribe og den sorte øjenstribe. Desuden er Rødtoppet Fuglekonge generelt mere farvet på halssiderne, og en anelse større.

Fuglekongen yngler jævnt i hele landet, mens den Rødtoppede fuglekonge til nu, kun yngler stabilt i Sønderjylland.

Også deres stemmer og adskiller sig fra hinanden.

Fuglekongen har en bemærkelsesværdig adfærd

På vores breddegrader er det ikke normalt, at insektædende fugle også lever af insekter om vinteren – men det gør Fuglekongen.

Eksempelvis skifter Solsorten menukort. Om foråret, sommeren og i begyndelsen af efteråret lever den primært af kød og dens unger opfostres på insekter, orme og tilsvarende proteinrig føde. Men da det ikke er føde, som er tilgængelig om vinteren, skifter solsorten over til at spise bær og frø. Dog er de ikke mere tro mod denne vinter-menu end, at de når de støder på et ådsel, kort kan finde på, at spise “kød” igen.

Kragefugle bl.a. skader, grønirisker og bogfinker udviser tilsvarende kostændring. Musvitter og blåmejser bliver også mere vegetarer i vintertiden, men ikke helt, for de har nemlig lært sig kunsten at finde overvintrende insekter i barken på træer og buske, og pille disse ud med deres pincet-agtige næb.

Redebygningen er interessant.

Fuglekongen etabler sit yngleområde i marts-april, som håndhæves ved sang og anden adfærd. Yderligere forsvarers det heftigt mod rivaliserende hanner, såfremt en sådan kommer nær. Ved revirets yderområder er der ofte langvarige sangdueller, som foregår ved, at de to med stor intensitet skiftevis synger til hinanden. Denne handling foregår regelmæssigt på samme sted, og gentages ofte flere gange om dagen.

Størrelsen på reviret varierer, alt efter hvor meget føde der findes i området. Men én til tre hektar ( 10.000 – 30.000 kvadratmeter) er almindeligt. Hvilket svarer til omkring én til fire fodboldbaner. Et relativt stort areal for så lille en fugl.

Hannen er den aktive med at finde pladsen til reden, men det er hunnen, der vælger den endelige placering. En gran i en skovlysning, syntes at være det typiske redetræ. Reden placeres i en højde på 4-10 meter over jorden ofte midt på en hængende gren.

Fuglekonge-parret er fælles om at bygge reden, når det drejer sig om årets første rede. Reden til det næste kuld bygges ofte udelukkende af hannen, dog med undtagelse af indgangshullets foring, som altid udføres af hunnen. Der går gerne 12 – 19 dage fra starten af byggeriet til det første æg er lagt.

Reden består af tre lag: et ydre lag med mos og lav godt sammenvævet med spindelvæv, et mellemlag med en løsere blanding af mos og lav. Det tredje og inderste er en foring af fjer og hår. Foringen er tyk og består for størstedelen af fjer – over 2.500 blev optalt. Der er en overvægt af især farvede krops-fjer fra andre fugle, som f.eks Mejse, Sisken, Rødhals, Dompap og Solsort. Fjerene samles fra skovbunden, og stammer ofte fra fugle, som har været rovfugles bytte.

Mange æg

Hunnen ruger kontinuerligt natten igennem. Men i løbet af dagen tvinges hun til at tage mange pauser for at finde føde. Selvom hanen lejlighedsvis besøger reden, tilbyder han hende ikke føde.

Reden holdes omhyggelig ren af forældrefuglene, som holder reden helt fri for ungernes ekskrementer. Umiddelbart efter at ungen er blevet fodret, stikker den ende i vejret og slipper af med en hvidlige ”snavsepose”, som den voksne bærer væk fra reden. 13 dage gamle står ungerne med bagenden i rede-åbningen og slipper selv af med posen.

Forældrene er fælles om at fodre ungerne med insekter og edderkopper, og efter ca. 10 dage har de nået samme vægt som forældrene selv. Ungerne er i reden mellem 17-22 dage, hvilket er ganske lang tid i forhold unger fra tilsvarende fugle. Efter at havde forladt reden er ungerne stadig afhængig af forældrefuglene i én til to uger.

Formidabel indsats

Et par, der har normal succes, kan rejse 20 børn i en avlsæson, en helt utrolig præstation, som også kan være nødvendig, i de perioder, hvor en kold vinter har taget mange fuglekonge-liv.

Familien FUGLEKONGER og deres slægtskab.

Jeg har i min søgen efter fakta til siden her søgt efter fuglekonger og deres slægtskab, én enkelt gang stødt på oplysning om, at der er fundet 14 underarter til de seks fuglekonge arter, jeg har beskrevet tidligere. Dem har jeg ledt meget efter beskrivelse af. Men det er kun lykkes mig, at finde tre navngivne underartet, alle tre af Rødtoppet Fuglekonge.

Nu bliver det lidt teknisk – men ganske spændende 🙂 Altså - for den som er nysgerrig efter fuglekongernes slægtskab.

Men først må vi lige sætte grunden på plads (fundamentets skal bygges).

Alle levende væsener opdeles i rige, række, klasse, orden, familie, slægt og art. De er sat i et ”system”. Et klassificeringssystem også betegnet “Det taksonomiske system”. Se figuren til højre eller en nærmere beskrivelse HER.

Systemet bevæger sig i grupper fra det aller første liv til den enkelte nulevende art. Man ved så hvad man taler om, og hvor en specifik art hører hjemme / skal placeres i forhold til andre arter i artens udviklingsforløb – i det “taksonomiske system.

Men så langt går vi ikke tilbage her, vi holder os til det sidste niveau ”arten” –Eks.vis Fuglekonge, som er en egen art. Ganske som at ”Fuglekonge” er en egen art. De er to arter i den samme slægt i fuglekonge familien.

De to fuglekonger er således to arter med samme slægtsnavn ”Regulus”. Den samlede gruppe af arter i slægten ”Regulus”, udgør så familien ”Regulidea” (fuglekonger).
Det samlede antal af arter i slægten ”Regulus” udgør tilsammen familien ”Regulidea” (fuglekonger)

Familie – slægt – art – underart = nedenfor stående :

Familie Fuglekonger – Slægtsnavn (Regulus) – Artnavn Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ignicapilla ) – underart (hvis fundne)

Det taksonomiske system .

Biologisk klassifikation, hierarkisk gruppering af levende væsener baseret på fælles karakterer.

Alle levende væsener bliver systematisk grupperet, således at nærtstående arter føres til en slægt, nærtstående slægter til en familie etc. i et hierarkisk system – Taksonomien

Biologisk Klassifikation eller
videnskabelig klassifikation inden for biologi, er en metode, som biologer anvender til at gruppere og kategorisere arter. Biologisk klassifikation er videnskabelig taksonomi. SE UDDYBNING HER

Familien Fuglekonger består i alt af seks selvstændige arter, som sammen udgør slægten Regulus. Hvor Fuglekonge (Regulus regulus) er én og Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ignicapilla ) én anden. Sammen med slægtens andre 4 medlemmer udgør de familien ”Fuglekonger (Regulidea)”. Se dem over for og her under.

De 6 Fuglekonge arter (Regulidea) med danske, latinske og engelske navne

Fuglekonge, Regulus regulus, Goldcrest
Rødtoppet fuglekonge, ignicapilla, Common firecrest
Madeirafuglekonge, Regulus madeirensis, Mareria firecrest
Taiwanfuglekonge, Regulus goodfellowi, Taiwan firecrest / flamecrest
Amerikansk fuglekonge, Regulus satrapa, Golden-crowed kinglet
Rubinfuglekonge, Regulus calendula, Ruby-crowed kinglet

Fuglekongernes plads i dyreriget


Fuglekonge Regulus regulus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordataer)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Regulidae (Fuglekonger)
Slægt: Regulus Arter i slægten: 6 stk. se dem over for

Oversigt over de 6 forskellige Fuglekonge arter.

Billederne og teksten her under er hentet fra Wikipedia, hvor der kan læses mere om emnet HER

Nu til de tre underarter af
Rødtoppet Fuglekonge.

Som hos de fleste fuglearter er også Fuglekongernes taksonomi omdiskuteret. Efter klassisk taksonomi * (se her) (før gen-bestemmelser var mulig) blev fuglekonger kategoriseret som en underfamilie inden for den i dag opsplittede familie af sangere (Sylviidae – hvor fx Munk og Sorthoved sanger henhører). Men i dag udgør de (efter gen-tests) deres egne familie ”fuglekonger” (=Regulidae (slægt navnet)). Fuglekonge familien har ingen kendte nære slægtninge – de er pt. helt deres egne.

Som nævnt er der seks forskellige arter. Men, blandt de Rødtoppet fuglekonge er der fundet tre grupper, som i større eller mindre grad afviger fra den først fundne/registrerede og fra hinanden. Gruppen Rødtoppet fuglekonge indeholder således fire forskellige varianter. Der er altså den første (nominatformen) og tre underarter.

Familien fuglekonger er nu vokset fra at bestå af 6 forskellige arter, til at bestå af seks forskellige arter, samt tre underarter – altså i alt 9 arter. Underarterne kan ses HER. Den samlede familie i diagrammet HER.

De fire medlemmer af gruppen Rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapilla) skal nu kunne skelnes navnemæssigt fra hinanden. Dette gøres på følgende måde:

Som nævnt opdeles en ”familie” af fugle i grupper i et hirakisk hiraki: Familie – slægt – art – underart (hvis fundne). Underarterne som nu er fundne, skal placeres og tildeles et navn, som angiver 1) at de er en underart af Rødtoppet fuglekonge (Regulus ignicapilla) 2) adskiller dem fra hinanden.

Det gøres ved at de tildelse et tredje navn, og sættes ind i det hierarkisk hierarki: Familie – slægt – art – underart

Familie ”Fuglekonger /Regulidae” – Slægtsnavn ”Regulus” – Artnavn ”Rødtoppet Fuglekonge” (Regulus ignicapilla ) – underart (eks.vis Regulus ignicapilla tauricus ). Bemærk, underarten har tre navne, og at de to første navne er identiske med den Rødtoppede fuglekonges. Dette tredje navn vil således angive, at der er tale om en ”underart”. Hvor der findes underarter, vil gruppen altid tillægges et tredje navn, som bliver dens art-navn. Den er så adskilte fra andre arter i gruppen Rødtoppet fuglekonger ved dette tredje navn, men sammenhænget er markeret ved de to første navne). Alle efterfølgende fundne arter i denne slægt, tildeles nu tre navne. Også den først fundne (nominatformen) får et tredje navn, hvilket altid bliver identisk med dens andet navn – her “ignicapillas”. Den hedder nu Regulus ignicapilla ignicapilla. Det vil forekomme, at artens andet navn “ingnicapilla” ikke altid bliver angivet.

Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ingnicapilla) udgøres i dag af fire underarter:

Regules ingnicapilla ingnicapilla; nominatformen den art der først blev beskrevne i gruppen ”Rødtoppet Fuglekonge”.
Regulus ignicapilla caucasicus; Stepanyan, i 1998 – yngler i det vestlige Kaukasus (underart)
Regulus ignicapilla tauricus; Redkin, i 2001 – yngler på Krimhalvøen (underart)
Regulus ignicapilla balearicus; von Jordans, i 1924 – yngler på Balearerne samt i det nordvestlige Afrika (underart)

Taksonomisk status / Art status: Underart (subspecies)

Når et individ med tre navne ses, hvoraf de to er identiske, angiver det, at dette individ er det først registrerede “nominatformen”.

De sidst beskrevet underarter caucasicus og tauricus inkluderes ofte fortsat i nominatformen Regulus ingnicapilla, og er således ofte ikke udskilt fra denne. Det er ikke alle steder i litteraturen eller i forskellige Bird Associationer der handles hurtigt, når nye arter findes og registreres. Måske anerkendes fundne slet ikke af det enkelte selskab.

Regulus ignicapilla madeirensi;
Madeirafuglekonge ( R. madeirensis) blev tidligere behandlet som en underart til Rødtoppet fuglekonge og nogen gør det fortsat. Men er grundet gen-tests tildelt at være en egen art. Se den iblandt de afbillede seks fuglekongearter – HER

Her under eksempel på to arter af fuglekonger; Regulus madeirensis / Maderiafuglekonge & Regulus ingnicapilla / Rødtoppet fuglekonge), som udgøres af fire underarter

▼Regulus ignicapilla og Regulus madeirensis (2 arter af fuglekonger)
- ▼Regulus ignicapilla[art som består af fire underarter / fire definerbare grupper af samme art
  - Regulus ignicapilla ignicapilla ( nominatforn – Rødtoppet fuglekonge)
  - Regulus ignicapilla balearicus ( underart)
  - Regulus ignicapilla caucasicus ( underart)
  - Regulus ignicapilla tauricus ( underart)
- Regulus madeirensis (art hvor der ikke er registreret underarter)

Underart

Underart er en kategori, der bruges i den biologisk systematik . En art kan bestå af én eller flere underarter. I tilfælde, hvor en art er blevet opdelt i flere underarter, gøres dette for at repræsentere en geografiske variation eller forskel i genetiske egenskaber. Således lever to underarter aldrig i det samme område, hvis man ser bort fra smalle overgangsområder*, hvor flere underarter kan mødes. *Overgangsområde se eksempel.

Som med andre kategorier (med undtagelse af arten) er det et spørgsmål om skøn, hvilken gruppe man vælger at kalde underarter. Men reglen er, at afvigende grupper tilhørende samme art, som findes og beskrives efter én gruppe er beskrevet, betegnes som underarter til denne.

Nogle af underarterne kan være så forskellige, at man forventer, at de over tid vil udvikle sig til forskellige arter. I disse tilfælde er underarten et tegn på, at den respektive art er midt i en artsdannelsesproces .

Her under slægt-diagram over de seks fuglekonge arter samt underarter.

Eksempel på overgangsområde - Der er gråzoner i processen

Individer af samme art deler en fælles genpulje og er formeringsmæssigt isoleret fra andre arter på den måde, at de ikke kan udveksle gener med andre arter.

Eftersom artsdannelsesprocessen er kontinuerlig, vil der til enhver tid være en gråzone, hvor to arter, der er under opsplitning, stadig vil kunne reproducere. Om deres hybride afkom vil klare sig dårligere eller bedre, end afkom inden for én etableret art, er helt afhængig af hvordan den hybriden passer ind i det omgivende miljø.

Passer den godt ind, vil den have mulighed for at etablere sig, passer den dårligt ind, vil den hurtigt forsvinde. På den måde reguleres processen, for om en ny art kan opstå.

I den ene ende af spektret vil to arter, der er meget nært beslægtede, fortsat have en stor del af genpuljen til fælles, og de vil i nogle tilfælde fortsat kunne reproducere sig.

I den anden ende af spektret vil to arter, som er fjernt beslægtede, ikke kunne parre sig, da genpuljen fra hver art er blevet for forskellige til, at kønscellerne kan fusionere.

Hvis en art er ved at opstå fra en stamfader (eller en stamart), vil der muligvis kunne produceres fertilt afkom mellem den nydannede art og dennes forfader, i sådan et tilfælde er det endnu umuligt at afgøre, om der er tale om én eller to arter.

Eksempel på to underarter hvis udbredelsesområder grænser op til hinanden.

Her i landet findes to underarter som mødes i de to underarters grænseområde, nemlig den Nordlige halemejse og den Sydlige halemejse.

Danmark ligger på grænsen mellem de to underarters udbredelsesområde. Da de to arter stadig er så nært beslægtede, at de indbyrdes kan få levedygtigt og feritilt afkom, vil deres afkoms farveaftegn blive mellemliggende forældrefuglenes. Et forhold der gør artbestemmelsen fra vanskelig til umulig. Den nordlige race har helt hvidt hoved og hvidt bryst; den sydlige race har et sort bånd over øjet til nakken, mens brystet er let rosafaret. Afkoms farveaftegn vil i en eller anden grad bliver mellemliggende forældrefuglenes. De optræder derved i overgangsområdet i forskellige blandingsformer.

Undersøger ved hjælp af dna-teknologi

Med udbredelsen af dna-teknologi har man kunnet undersøge, om arter, der er vanskelige at adskille baseret på udseendet, rent faktisk er genetisk forskellige.

Det vil sige, at man kan sammenligne nogle dna-sekvenser (gener) og se, hvor ens de er.

Når to arter har været adskilt igennem længere tid, vil de have opbygget tilpas store forskelle i dna’et til, at man bedre kan afgøre deres indbyrdes slægtskab.

På den måde har dna-teknologien i nogle tilfælde revolutioneret kategoriseringen af biologiske arter, så nogle arter er blevet slået sammen, og andre er blevet adskilt og placeret et nyt sted i udviklingshistorien. Dette er et forhold der i meget stor grad passer for verdens fugle. I den “senere” tid er mange fugle slægter blevet ændret, mange arter er blevet flyttet, og mange vil i fremtiden følge efter.

Taksonomi - defination

TAKSONOMI, inddeling af et område i kategorier i en hierarkisk klassifikation.

Termen stammer fra biologien, hvor taksonomi er videnskaben om organismernes klassifikation sat i system. Dvs. deres beskrivelse, navngivning og indplacering i klassifikationssystemet. Enhver enhed har et navn, hvis udformning bestemmes af placeringen i det hierarkiske system og af de internationalt vedtagne konditioner om emnet.

Undertiden bruges taksonomi om formel klassifikation i snæver forstand, mens systematik også omfatter klassifikationens principper, studier af slægtskabsforhold mv. ofte betragtes de to begreber dog som helt identiske.

Biologisk klassifikation er en hierarkisk gruppering af levende væsener baseret på fælles karakterer.

Alle levende væsener bliver således systematisk grupperet, således at nærtstående arter føres til en slægt, nærtstående slægter til en familie etc. i et hierarkisk system – Taksonomien

Taksonomien handler om navngivelser og grupperinger.

Alle levende væsener bliver således systematisk grupperet, således at nærtstående arter føres til en slægt, nærtstående slægter til en familie etc. i et hierarkisk system – Taksonomien. Se figuren over for.

Det taksonomiske system .

Biologisk klassifikation, hierarkisk gruppering af levende væsener baseret på fælles karakterer.

Alle levende væsener bliver systematisk grupperet, således at nærtstående arter føres til en slægt, nærtstående slægter til en familie etc. i et hierarkisk system – Taksonomien

Spætmejsen

Spætmejse

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Spætmejser (Sittidae)

En spætmejse – er slet ikke er en mejse, men tilhører sin egen familie (spætmejserne) med kun én art i Danmark.

Spætmejser (Sittidae) er en familie i spurvefugle ordenen, der alle er udbredt på den nordlige halvkugle. Familien indeholder kun slægten Sitta, og består på verdensplan af 24 arter, hvor kun én art findes i Danmark. Til gengæld findes den i to farvevarianter (underarter) – en lys og en mørk.

De to underarter:
Lysbuget Spætmejse (Sitta europaea europaea)
Mørkbuget Spætmejse (Sitta europaea caesia)

Fugle vest for Storebælt er gyldenbrune på undersiden (racen caesia), mens fugle på Sjælland og Lolland-Falster er lysere (racen europaea) og kun rustrøde på undergumpen og de nedre flanker.

En spætmejse kan ikke rigtig forveksles med andre fuglearter. Den kravler på træstammer som træløbere, men evnen til at klatre med hovedet nedad har kun spætmejsen., og så er den utrolig aktiv, og sidder ikke stille i mange sekunder ad gangen.

Hør dens stemme:

Fru spætmejse her, tager en lille og fortjent pause i redebygningen – bemærk at hendes næb er godt klistret til med mudder. Men det bliver nu ikke helt rent 🙂 Mudderet hun bruger til at lave en lerklinet væg i sit redehul, som skal holde ubudne gæster ude. Vægbygningen kan ses længere nede på siden.

En spætmejse er den eneste af vores fugle, som løber både op og ned af træstammerne – og det går hurtigt. Til sammenligning, løber træløberen kun op af stammen, aldrig nedad.

Kønnene er næsten ens, men hanner har mere rød-farvning på kroppens sider, hvilket kunne tyde på, at billedet til venstre viser en han, og billedet ovenfor en hun.

Spætmejsen holder af at sidde på en fremtrædende post – enten for at synge for sin mage (som bygger 🙂 )eller bare for at have et godt overblik over sit område. Men her har den tabt byggematerialet, og følger det med øjnene ned.

På billedet her under, ser den lidt sur ud over tabet, men på det efterfølgende et attituden vist – at så må jeg jo hente noget nyt 🙂

Spætmejsen etablerer bo

Spætmejsen er huleruger, og flytter gerne ind i et gammelt spættebo

I foråret 2019 var jeg så heldig, at støde på et par spætmejser der skulle til at gå igang med at etablere sig i et gammelt spættebo. Når den skal det, er der et stort arbejde, med at tilpasse det store spættehul, således at det passer til en lille spætmejse, og for at sikre det imod ubudne gæster som fx stære, som også godt kunne tænke sig at benytte et det færdige hul i træet. Der skal også sikres mod både skovskade og rovfugle, som godt kunne finde på, at få sig en god frokost i form af et par små unger eller de endnu ikke udrugede æg.

Her en billedreportage over et spætmejse pars startende bolig etablering

Spætmejsen yngler i huller i gamle træer eller overtager de huller, som spætter har udhugget og tidligere benyttet

Spætmejsen her i Albertslund er flyttet ind i et gammelt spættebo, og det betyder meget arbejde. Den kliner nemlig hullet til med ler, så den kun lige akkurat selv kan komme ind.

Gamle træer med huller er sjældne i de fleste skove. Derfor er der stor konkurrence mellem de hulerugende fugle som mejser, stære og fluesnappere. For at undgå konkurrence fra de større fugle, mindsker spætmejsen hullet ved at kline det til med ler, indtil det netop passer i størrelse til den selv. På den måde undgår den for eksempel, at stæren overtager hullet.

Men i dette tilfælde er det ikke en cementering af indgangs-hullet, men en væg der bygges lidt inde i boet – fra gulv til loft. Spætmejse parret bygger simpelhen en lerklinet væg, forstærket med “større” stykker af barkflis, som de i passende stykker trækker af de nærværende træer.

Tilsyneladende er det kun hunnen der er bygmester, hannen kommer kun sporadisk til reden, men er hele tilde tæt på. Han er ikke uvillig til at sætte sig og lade sin høje gennemtrængende stemme lyde, og når han endelig dukker op ved hullet, er det med mos og andet blødt materiale – men det har jo også en værdi.

Der lægges æg omkring 1. maj. Æggene ruges i op til 18 dage, og ca. 25 dage senere forlader ungerne reden.

Hunnen er bygmesteren!

Der lægges æg omkring 1. maj. Æggene ruges i op til 18 dage, og ca. 25 dage senere forlader ungerne reden.

Når et gammelt spættebo (som her) skal tages i brug, forestår der et mega stort arbejde med at enten lukke indgangs-hullet med ler, eller som i dette tilfælde, at lave en skalvæg fra gulv til loft lidt inde i hullet. Det er et stort og krævende arbejde, som tog ca. tre fulde dage lige fra morgen til sen aften.

Jeg formoder, at meget af det indslæbte barkflis, indgik som forstærkning af den lervæg som de efterfølgende billeder viser.

Leret til vægen bliver hentet på bredden af den nærliggende sø, hvor der arbejdes ihærdigt med at trykke leret sammen til klumper, som så transporteres til rede-hullet

Der skal hentes “meget” ler fra den nærliggende søbred, så der er mange flyvninger

Men processen er omfattende – der skal hentes meget materiale

Materialevalget er mangeartet og ganske forskelligt

Der kæmpes og lirkes for at få de ganske store grene og barkflis ind. men her over stikkes hovedet frem og et tydeligt tilfreds udtryk siger – så er den på plads

En spætmejse nøjes ikke med at løbe op og ned af træstamerne, den hænger også ofte medryggen nedad – det er lige før tyngdekraften ikke er gældende for denne vævre lille fyr

Se spætmejsen være med

til at opfodre

Se mere om fugle på DOF Pandion og på Fugl og Natur

Fuglekonge

Fuglekonge

Fuglekonge

Udbredelse

Forveksling og genkendelse

Fakta

Søger føde i flok

Fuglekongen har en bemærkelsesværdig adfærd

Redebygningen er interessant.

Mange æg

Formidabel indsats

Rødtoppet Fuglekonge

Rødtoppet Fuglekonge

(Regulus ignicapilla)

Rødtoppet Fuglekonge

Yngleforhold

Føde - helt usædvanligt

Tronskifte blandt Fuglekonger

Rødtoppet Fuglekonge har fået flere meget raffinerede navne i forskellige lande;

Fuglekonge rødtoppet

Slægten Fuglekonger

(Regulus)

Slægten fuglekonger

Forskelle på vor to hjemlige arter

Fuglekongen har en bemærkelsesværdig adfærd

Redebygningen er interessant.

Mange æg

Formidabel indsats

Familien FUGLEKONGER og deres slægtskab.

Nu bliver det lidt teknisk – men ganske spændende 🙂 Altså - for den som er nysgerrig efter fuglekongernes slægtskab.

Fuglekongernes plads i dyreriget

Oversigt over de 6 forskellige Fuglekonge arter.

Nu til de tre underarter af Rødtoppet Fuglekonge.

Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ingnicapilla) udgøres i dag af fire underarter:

Her under eksempel på to arter af fuglekonger; Regulus madeirensis / Maderiafuglekonge & Regulus ingnicapilla / Rødtoppet fuglekonge), som udgøres af fire underarter

Underart

Her under slægt-diagram over de seks fuglekonge arter samt underarter.

Eksempel på overgangsområde - Der er gråzoner i processen

Eksempel på to underarter hvis udbredelsesområder grænser op til hinanden.

Undersøger ved hjælp af dna-teknologi

Taksonomi - defination

TAKSONOMI, inddeling af et område i kategorier i en hierarkisk klassifikation.

Taksonomien handler om navngivelser og grupperinger.

Spætmejsen

Spætmejse

En spætmejse – er slet ikke er en mejse, men tilhører sin egen familie (spætmejserne) med kun én art i Danmark.

En spætmejse kan ikke rigtig forveksles med andre fuglearter. Den kravler på træstammer som træløbere, men evnen til at klatre med hovedet nedad har kun spætmejsen., og så er den utrolig aktiv, og sidder ikke stille i mange sekunder ad gangen.

Spætmejsen etablerer bo

Spætmejsen er huleruger, og flytter gerne ind i et gammelt spættebo

Her en billedreportage over et spætmejse pars startende bolig etablering

Spætmejsen yngler i huller i gamle træer eller overtager de huller, som spætter har udhugget og tidligere benyttet

Hunnen er bygmesteren!

Se spætmejsen være med

til at opfodre

Nu til de tre underarter af
Rødtoppet Fuglekonge.