94 / 100 SEO Score

Spætmejsen

Spætmejse (1)

Spætmejse

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Spætmejser (Sittidae)

En spætmejse – er slet ikke er en mejse, men tilhører sin egen familie (spætmejserne) med kun én art i Danmark.

Spætmejser (Sittidae) er en familie i spurvefugle ordenen, der alle er udbredt på den nordlige halvkugle. Familien indeholder kun slægten Sitta, og består på verdensplan af 24 arter, hvor kun én art findes i Danmark. Til gengæld findes den i to farvevarianter (underarter) – en lys og en mørk.

De to underarter:
Lysbuget Spætmejse (Sitta europaea europaea)
Mørkbuget Spætmejse (Sitta europaea caesia)

Fugle vest for Storebælt er gyldenbrune på undersiden (racen caesia), mens fugle på Sjælland og Lolland-Falster er lysere (racen europaea) og kun rustrøde på undergumpen og de nedre flanker.

En spætmejse kan ikke rigtig forveksles med andre fuglearter. Den kravler på træstammer som træløbere, men evnen til at klatre med hovedet nedad har kun spætmejsen., og så er den utrolig aktiv, og sidder ikke stille i mange sekunder ad gangen.

Hør dens stemme:

Spætmejse 7 2
Spætmejse 8 2
Spætmejse 16 2
Spætmejse 15 2
Spætmejse 17 2
Spætmejse

Fru spætmejse her, tager en lille og fortjent pause i redebygningen – bemærk at hendes næb er godt klistret til med mudder. Men det bliver nu ikke helt rent 🙂  Mudderet hun bruger til at lave en lerklinet væg i sit redehul, som skal holde ubudne gæster ude. Vægbygningen kan ses længere nede på siden.

 

Spætmejse (1)
Spætmejse (1)
Spætmejse 1 6

En spætmejse er  den eneste af vores fugle, som løber både op og ned af træstammerne – og det går hurtigt. Til sammenligning, løber træløberen kun op af stammen, aldrig nedad.

Kønnene er næsten ens, men hanner har mere rød-farvning på kroppens sider, hvilket kunne tyde på, at billedet til venstre viser en han, og billedet ovenfor en hun.

Spætmejse 2 2

Spætmejsen holder af at sidde på en fremtrædende post – enten for at synge for sin mage (som bygger 🙂 )eller bare for at have et godt overblik over sit område. Men her har den tabt byggematerialet, og følger det med øjnene ned.

På billedet her under, ser den lidt sur ud over tabet, men på det efterfølgende et attituden vist – at så må jeg jo hente noget nyt 🙂 

Spætmejse 6 2
Spætmejse 5 2
Spætmejse 4 2
Spætmejse 18 2
Spætmejse 9 2
Spætmejse 7 2

Spætmejsen etablerer bo

Spætmejsen er huleruger, og flytter gerne ind i et gammelt spættebo
I foråret 2019 var jeg så heldig, at støde på et par spætmejser der skulle til at gå igang med at etablere sig i et gammelt spættebo. Når den skal det, er der et stort arbejde, med at tilpasse det store spættehul, således at det passer til en lille spætmejse, og for at sikre det imod ubudne gæster som fx stære, som også godt kunne tænke sig at benytte et det færdige hul i træet. Der skal også sikres mod både skovskade og rovfugle, som godt kunne finde på, at få sig en god frokost i form af et par små unger eller de endnu ikke udrugede æg.
Her en billedreportage over et spætmejse pars startende bolig etablering

Spætmejsen yngler i huller i gamle træer eller overtager de huller, som spætter har udhugget og tidligere benyttet

Spætmejsen her i Albertslund er flyttet ind i et gammelt spættebo, og det betyder meget arbejde. Den kliner nemlig hullet til med ler, så den kun lige akkurat selv kan komme ind.

Gamle træer med huller er sjældne i de fleste skove. Derfor er der stor konkurrence mellem de hulerugende fugle som mejser, stære og fluesnappere. For at undgå konkurrence fra de større fugle, mindsker spætmejsen hullet ved at kline det til med ler, indtil det netop passer i størrelse til den selv. På den måde undgår den for eksempel, at stæren overtager hullet.

Men i dette tilfælde er det ikke en cementering af indgangs-hullet, men en væg der bygges lidt inde i boet – fra gulv til loft. Spætmejse parret bygger simpelhen en lerklinet væg, forstærket med “større” stykker af barkflis, som de i passende stykker trækker af de nærværende træer.

Tilsyneladende er det kun hunnen der er bygmester, hannen kommer kun sporadisk til reden, men er hele tilde tæt på. Han er ikke uvillig til at sætte sig og lade sin høje gennemtrængende stemme lyde, og når han endelig dukker op ved hullet, er det med mos og andet blødt materiale – men det har jo også en værdi.

Der lægges æg omkring 1. maj. Æggene ruges i op til 18 dage, og ca. 25 dage senere forlader ungerne reden.

Hunnen er bygmesteren!

Tilsyneladende er det kun hunnen der er bygmester, hannen kommer kun sporadisk til reden, men er hele tilde tæt på. Han er ikke uvillig til at sætte sig og lade sin høje gennemtrængende stemme lyde, og når han endelig dukker op ved hullet, er det med mos og andet blødt materiale – men det har jo også en værdi.

Der lægges æg omkring 1. maj. Æggene ruges i op til 18 dage, og ca. 25 dage senere forlader ungerne reden.

Spætmejse 2
En af de få gange hannen var ved hullet. Det ser ud som om det er hunnen der udfører byggeriet
Spætmejse 1
Spætmejse
Byggematerialet hentes hjem
Spætmejse 24
Spætmejse 25
Spætmejse 26
Spætmejse 27
Spætmejse 28
Spætmejse 21
På plads - men der skal hentes meget mere
Spetmejse
Spætmejse 32
Spætmejse 29
Spætmejse 30

Når et gammelt spættebo (som her) skal tages i brug, forestår der et mega stort arbejde med at enten lukke indgangs-hullet med ler, eller som i dette tilfælde, at lave en skalvæg fra gulv til loft lidt inde i hullet. Det er et stort og krævende arbejde, som tog ca. tre fulde dage lige fra morgen til sen aften. 

Jeg formoder, at meget af det indslæbte barkflis, indgik som forstærkning af den lervæg som de efterfølgende billeder viser.

Spætmejse 12 1
Spætmejse 11 1
Spætmejse 10 1
Spætmejse 7 4
Spætmejse 6 4
Spætmejse 5 4
Spætmejse 4 4
Spætmejse 13 1
Spætmejse 1 9
Spætmejse 3 4
Spætmejse 2 6

Leret til vægen bliver hentet på bredden af den nærliggende sø, hvor der arbejdes ihærdigt med at trykke leret sammen til klumper, som så transporteres til rede-hullet

Spætmejse 15 3
Spætmejse 17 1
Spætmejse 18 1
Spætmejse 3 5
Spætmejse 5 5
Spætmejse 6 5
Spætmejse 7 5
Spætmejse 2 7
Spætmejse 1 10
Spætmejse 22 1
Spætmejse 8 3
Spætmejse 14 1
Spætmejse 22 1
Spætmejse 14 1

Der skal hentes “meget” ler fra den nærliggende søbred, så der er mange flyvninger

Spætmejse1
Spætmejse2
Spætmejse7
Spætmejse3
Spætmejse6
Spætmejse4
Spætmejse5

Men processen er omfattende – der skal hentes meget materiale

Spætmejse 20
Nogle gange et bark-stykkerne så store, at de ikke er helt nemme at få ind
Spætmejse 13
Spætmejse 17
Spætmejse 19
Spætmejse 15
Spætmejse 18
Spætmejse 16

Materialevalget er mangeartet og ganske forskelligt

Spætmejse 7
Spætmejse 6
Spætmejse 8
Spætmejse 5
Spætmejse 10
Spætmejse 9
Spætmejse 11
Spætmejse 3

Der kæmpes og lirkes for at få de ganske store grene og barkflis ind. men her over stikkes hovedet frem og et tydeligt tilfreds udtryk siger – så er den på plads

2. Spætmejse 10
1. Spætmejse 9

En spætmejse nøjes ikke med at løbe op og ned af træstamerne, den hænger også ofte medryggen nedad – det er lige før tyngdekraften ikke er gældende for denne vævre lille fyr

Spætmejse 1 2

Se mere om fugle på DOF Pandion og på Fugl og Natur

Translate »