Nu gik det videre til ”kongeørn-skjulet”, som var forholdsvis højt beliggende i Sierra Morena, og med et godt udsyn over det underliggende skovområde. Dette sted skulle være et relativt sikkert sted for at se de to fastboende kongeørne. Straks ved vores ankomst kunne vi se parret kredse højt over os.
Forventning om også en succesfuld eftermiddag var høj, da vi skyndsomt fordelte os i skjulet, og selv om det var godt hen på eftermiddagen, og sulten havde meldt sig for længest, så glemte vi alt om den nyligt leverede forplejning – for ”kongen” landede straks i trætoppene tæt på og i højde med skjulet.
Den fløj hurtigt ind, og på en afstand af 10-12 meter fik vi ”tons-vis” af billeder af den pragtfulde fugl. Det er en utrolig oplevelse, at se den så tæt på og, at se den bevæge sig ganske afslappet, fordi den føler sig alene. Dog med en skæven mod det spejlglas, som godt nok skjulte os, men ikke helt lyden af smæld fra fire lukkere, der kørte konstant (i quiet mode godt nok). Den var utvivlsom også vant til, at der kom lyd fra skjulet, men der var ingen bevægelser der forstyrrede den.
Senere kom magen til, og vi havde en fantastisk eftermiddag med de to store ørne. Jeg må sige, at jeg var ganske ”høj” over at opleve dem så tæt. Det super gode skjul, med to store panoramaruder gav et utrolig udsyn, og en fantastisk nærhed til et par fugle, man ellers ikke har mulighed for at komme nær.