I Sierra Morena bjergene
Efter de store rovfugle
Alpasin Hides, Adamuz, Andalusia Spain
I november 2019 var jeg en herlig tur i Andalusien, nærmere betegnet i Cordoba provinsen, hvor Agustin Perez Amil og hans fantastiske skjul er beliggende. Hele 19 skjul råder han over, og som er samlet under navnet Alpasin Ecotourismo.
Skjulene ligger i Sierra Morena bjergkæden tæt på Adamuz ikke langt fra byen Cordoba. Her har man mulighed for på bedste vis, at se fuglene i de velbyggede skjul, hvor langt de fleste har store panorama spejlglasvinduer, så man har et fuldt udsyn både til fuglene og det omliggende skov eller bjergområde.
Afsted efter Spaniens store rovfugle Spansk Kejerørn, Høgeørn og Kongeørn.
Lørdag den 23. november var dagen hvor 8 fotonørder havde sat hinanden stævne i Kastrup Lufthavn for at flyve til Malaga. Turens første mål var den lille by Adamuz i Andalusien, hvor vi via rejsebureauet Alpasin hvis speciale er naturfotografering samt fugle- og økoturisme, skulle opholde os i 5 dage. Fire af os ville efterfølgende forsætte videre mod Madrid til endnu en lille by (Villacañas) beliggende i regionen Castilla La Manncha. Her skulle vi være frie dage i skjulene ”Hides de El Taray”, som er beliggende ved Laguna De Taray.
Vel ankomne til Malaga, blev vi afhentet af Alpasin og bragt til vort første mål Adamuz, hvor jeg blev installeret på et lille men ganske ok værelse.
Den spanske kejserørn (Aquila adalberti) var mit prioriterede mål for turen. Jeg havde året før været i Extremadure efter netop denne smukke karakteristiske og endemiske rovfugl, som kun findes på den Iberiske halvø. I Extremadura fik jeg ikke mulighed for at se den, så mit håb var, at det nu ville lykkes i Andalusien.
Kejserørne-skjulet
Den første morgen var så kejserørne-skjulet, og det var op kl. 04, for at være på plads én time før solopgang.
Vi ankom til skjulet i bælgmørke, og i pandelygternes skær fik vi fordelt os og monteret kamera og linser, og var parate til at ”skyde” på alt hvad der kom nær, så snart lyset var, så vi kunne se igennem optikken.
Iberisk blåskade
(Iberian Azure-winged Magpie)
Allerede før solopgang ankom en stor flok iberiske blåskader, som i det flotte brand-varme morgenlys gav os god underholdning (hvilket de i øvrigt gjorde det meste af vor tid i skjulet).
I et par timer var det udelukkende blåskaderne som med deres ganske fotogene udseende og livlige adfærd forestod underholdningen.
Blåskaden er opdelt i to populationsgrupper som adskilles af et meget stort geografisk område. Den ene population lever i Vesteuropa, på den sydvestlige del af den Iberiske alvø i Spanien og Portugal. Den anden population forekommer i et meget større område i det østlige Asien i hovedparten af Kina, Korea, Japan og nordpå ind i Mongoliet.
Nyere genetisk analyse har vist, at de er forskellige på artsniveau:
Men denne opdeling støttes dog endnu ikke af fx BirdLife International og er ikke formelt inkorporeret i den europæiske fugleliste.
Cyanopica cooki – findes på den Iberiske halvø
Cyanopica cyanus – på i det østlige Asien
Kejserørn
Sierra Morena har den Spansk Kejserørn hjemme, men i Adamuz fik jeg ikke nærbilleder af kejserørnen, men det lykkedes mig, at få nogle fra afstand, hvilket trods alt var bedre, end hvad jeg fik det forrige år i Extremadura.
Kongeørn (Golden Eagle)
Nu gik det videre til ”kongeørn-skjulet”, som var forholdsvis højt beliggende i Sierra Morena, og med et godt udsyn over det underliggende skovområde. Dette sted skulle være et relativt sikkert sted for at se de to fastboende kongeørne. Straks ved vores ankomst kunne vi se parret kredse højt over os.
Forventning om også en succesfuld eftermiddag var høj, da vi skyndsomt fordelte os i skjulet, og selv om det var godt hen på eftermiddagen, og sulten havde meldt sig for længest, så glemte vi alt om den nyligt leverede forplejning – for ”kongen” landede straks i trætoppene tæt på og i højde med skjulet.
Den fløj hurtigt ind, og på en afstand af 10-12 meter fik vi ”tons-vis” af billeder af den pragtfulde fugl. Det er en utrolig oplevelse, at se den så tæt på og, at se den bevæge sig ganske afslappet, fordi den føler sig alene. Dog med en skæven mod det spejlglas, som godt nok skjulte os, men ikke helt lyden af smæld fra fire lukkere, der kørte konstant (i quiet mode godt nok). Den var utvivlsom også vant til, at der kom lyd fra skjulet, men der var ingen bevægelser der forstyrrede den.
Senere kom magen til, og vi havde en fantastisk eftermiddag med de to store ørne. Jeg må sige, at jeg var ganske ”høj” over at opleve dem så tæt. Det super gode skjul, med to store panoramaruder gav et utrolig udsyn, og en fantastisk nærhed til et par fugle, man ellers ikke har mulighed for at komme nær.
Kongeørnen er en fantastisk oplevelse, når man så tæt på oplever den komme flyvende imellem træerne og lægge an til landing
Igen og igen havde jeg fornøjelse af at se den fantastiske fugl flyve ind
Høgeørn (Bonelli's eagle)
Nu oprandt dagen hvor vi skulle til Høgeørne-skjulet. Et skjul jeg virkelig havde set frem til allerede hjemmefra. Efter de billeder jeg havde set af høgeørnen, kunne det godt ende op med at blive min ”tur-favorit 🙂 ”. Ud over dens smukke hvid hvide kropsfarve flot dekoreret med små sorte streger, er den adfærdsmæssigt virkelig interessant.
Den er på trods af sin størrelse (65 cm) en utrolig smidig og manøvredygtig rovfugl, og beskrives som værende en særdeles kraftfuld rovfugl med en dristig og voldsom adfærd. Dens adfærd sammenlignes ikke for ingenting med de mindre høges adfærd.
Høgeørnen er en magtfuld jæger
Høgeørnen er er i stand til at dræbe store fugle som hejre eller storke (selvom disse fugle ikke er det almindelige bytte). Men der findes også beretninger om, at Høgeørnen har taget så store og kraftfulde fugle som ørnevågen (Buteru rufinus – op til 62 cm) med en vægt på op til 1,2 kg, og et vingefang på op til 163 cm. Vel nok lidt af en kraftpræstation af en ørn med en vægt på op til 1,9 kg og et vingefang på op til 1,80 cm. Ikke underligt, at den i litteraturen beskrives som en særdeles kraftfuld rovfugl med en dristig og voldsom adfærd.
Dens primære jagtmetoder minder en hel del om de små super-hurtige høges måde at jage på (spurve- og duehøg).
Den tager ofte andre fugle i deres opstart, og jager både fugle og pattedyr på jorden. En jagt som sagtens kan foregå over lang afstand, og forsætte ind i en ellers skjulende vegetation – ganske i lighed med de små høge.
Høgeørnen jager også i par
Høgeørnene jager også i par. ”Tandemjagt” af et etableret par er ret almindeligt, og en jagtmetode der kun undtagelsesvis udføres af andre ørne. Metoden udføres ved, at de flyver i formation, den ene direkte over den anden, med kurs lige mod en fugleflok. Når fugleflokken spredes, bryder den ene ørn fra, og de går nu enkeltvis efter enlige fugle, der under den paniske flugt bliver udskilt fra gruppen. Kolonier af måger og hejrer kan også angribes af et samarbejdende par.
Ifølge spanske undersøgelser forbedrer tandemjagt tilsyneladende ikke jagtens succes, eller giver ørnene mulighed for at fange større byttedyr. Det blev antaget, at tandemjagt / parjagten er vigtigere for parrets socio-seksuelle forhold snarere end indfangning af en større byttemængde.
Høgeørne-parret danner par for livet, og når parret først har etableret sig, bliver det gerne på samme biotop livet igennem.
Jeg må sige, at Høgeørnen er min favorit blandt de ørne jeg har set live. De er utrolig smukke, og en vild oplevelse, at se på så nært hold. Især medtaget de oplevelser jeg senere fik fra skjulene i ”Hides de El Taray” ved Laguna de Taray, som jeg kommer til i næste nummer af magasinet.
Det var nu tid for endnu et besøg i kejserørne-skjulet
Vi ankom igen ca. én time før solopgang. Denne gang var der en ganske meget dis over landskabet, men vi blev igen på bedste vis underholdt af blåskaderne, selv om solen endnu ikke var stået op. Pludselig ud af ingenting landede en duehøg, næsten i mørke, men ISO’en var oppe – min ALT for høj – 8000 og 1/400 sek. Både ISO og tid var absolut ikke idealt (men jeg havde lige siddet og set på blåskader i mørke). Jeg havde derfor ikke store forventninger til resultatet. Den var der kun kort, 5 ”skud”, så var den væk.
Duehøgen ligner meget den nært beslægtede spurvehøg, men er betydeligt større. Duehøgen er den største høg i vores del af verden. Især hunnen, som kan være op til 20 % større end hannen, er en kraftig rovfugl på størrelse med musvågen.
En anden start på dagen
Denne morgen skulle vise sig, at byde på helt andre arter end fugle. For pludselig stak en forsigtig ræv hovedet frem over en forhøjning i terrænnet. Den stirrede stift, først på noget skjult kød og derefter på skjulet, og var ganske nervøs – ingen tvivl om at den kunne høre vores kameraer knipse billeder.
Men den kunne ikke modstå det kød, der var lagt ud til – kongeørnen, så den kom forsigtigt nærmere.
Manguster
Pludselig kom fire manguster løbende samlet ind på pladsen i deres sjove lidt hoppende løb. Her var der ingen forsigtighed eller nervøsitet. De gik målrettet efter de fastgjorte kødstykker, og deres smidighed bragte dem hurtigt op på de træstammer, hvor kongeørnenes foder var fastgjort. De arbejdede et stykke tid med at få slidt kødet fri, og kom til og fra et par gange bærende på store klumper og et forholdsvis stort skrog. Jeg tænkte – ”good bye” kongeørne, nu kan der næppe være meget foder tilbage. Hverken kejserørn eller kongeørn kom, men oplevelsen med først duehøg, og efterfølgende hele fire manguster, samt en ganske interessant ræv var også en værdifuld oplevelse.
Mangusteren er stor gruppe af mindre rovdyr, som findes udbredt i Afrika, Sydeuropa og det sydlige Asien. Mangusterne har en slående lighed med mårdyr, og blev tidligere placeret i familien af desmerdyr.
Størrelse op til 75 cm.
Kongeørne-skjulet for tredje og sidste gang
Vi var endnu en tur til kongeørn-skjulet, hvor parret igen velsignede os med deres besøg, men denne gang var deres store unge med. Den havde vi ikke set før. Den landede i trætoppen hvor en af forældrene allerede var landet, og begyndte at tikke om med, den havde tilsyneladende ikke mod til at komme ned til det udlagte “bytte”. Også denne gang var underholdningen helt i top over en lang periode – og vi havde nu hele tre kongeørne, at holde styr på “luksus” 🙂
De fem dage gik hurtigt, og for fire fra gruppen gik det nu tilbage til Malaga og et fly hjem, vi andre fire forlod også Sierra Morena, og forsatte videre mod Madrid ud af Andalusia Regionen til yderligere fire dage i Region Castilla La Manncha, til Laguna De Taray og Hides de El Taray.
Men der var også en del småfugle, som underholdt, når rovfuglene var væk – eller når det regnede 🙂
Iberisk Skovskade
Iberisk Skovskade (Garrulus glandarius fasciatus) i regnen – Adamuz Spain.
Skovskaden findes i rigtig mange underarter. I det vestlige Europa opdeler IOC den i 10 underarter. Her arten fra den Iberiske halvø.
Sierra Morena bjergkæde
Sierra Morena er en af de vigtigste systemer af bjergkæder i Spanien. Det strækker sig 450 kilometer fra øst til vest over den sydlige del af den iberiske halvø , og danner den sydlige grænse af Meseta Central- plateauet og giver vandforsyningen mellem dalene i Guadiana mod nord og vest og Guadalquivir mod syd.
Det er ikke en særlig høj bjergkæde, idet det højeste punkt kun er 1.332 meter
Sierra Morena fugleturer & arrangementer
Et par gode side om Birdwatching og arrangerede ture i Sierra Morena – Andalusien