94 / 100

Mosehornugle

 

 

 

 

Mosehornuglen er dagaktiv, og ses ofte jagende både i den opgående sol, og i skumringen

Mosehornugle

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Ugler (Strigiformes)
Familie: Egentlige Ugler (Strigidae)
Slægt: Asio
Art: Mosehornugle (Asio flammeus / Short-eared owl) 

Mosehornuglen – en noget anderledes ugle.

Først og fremmest må det bemærkes, at Mosehornuglen på mange måder er en lidt underlig ugle. Den lever absolut ikke op til de forventninger, man normalt har til ugler; 

– den findes ikke i et af skovens hule træer
– den lever på heder, enge og strandenge
–  den placerer sin rede i en fordybning i jorden 
– den siger heller ikke som en ugle, idet den har et          dybt monotomt kald.

Mosehornugle har en længde på 33-40 cm og et vingefang på 95-105 cm. Det er en mellemstor, guløjet og slank ugle. Hovedet er rundt med en tydelig og karakteristisk fjerkrans, med et malerisk vredt udtryk. Den har relativt brede øretoppe – de er der, men ses (modsat Skovhornuglen) sjældent.

Den er primært dagaktiv, og ses oftest jage i timerne lige før solnedgang samt sidst på eftermiddagen ind i skumringen. Meget ofte ses den hviler på jorden eller på hegnspæle. 

Mosehornuglen er særlig bemærkelsesværdig på grund af dens helt særlige parringsadfærd. Hannen flyver i cirkler over territoriet, mens den udstøder sine ensformige kaldelyde. Visse rovfugle viser tilsvarende parringsadfærd eks. vis rørhøgen.

mosehornugle
mosehornugle
mosehornugle
mosehornugle

I Danmark er arten en meget sjælden og spredt forekommende ynglefugl på strandenge, hedemoser, i ådale og på mindre øer. De mest regelmæssige ynglepladser findes i det sydvestlige Jylland.

Mosehornuglen ses nu næsten kun i forbindelse med trækket her i Danmark. Om foråret er det lokaliteter som Værløse flyveplads, Skagen, Gilbjerg Hoved, Kongeåen og Hellebæk i Nordsjælland, samt om efteråret Ølsemagle revle (og Køgeegnenes øvrige strandegne), Gedser Odde, Hyllekrog og Sydlangeland.

Arten er så sjælden, at Danmark er forpligtet til at sikre arten egnede levesteder. Særligt Vadehavsområdet rummer mange lysåbne heder og strandenge, hvor den kan yngle. 

Selv om den ligner sin slægtning Skovhornuglen, er bestemmelsesproblemer normalt ikke et stort problem. Hvilket primært skyldes, at man typisk ser dem på vidt forskellige biotoper og under vidt forskellige omstændigheder.

mosehornugle
mosehornugle

Mosehornugle træffer man i det åbne land; på enge og strandenge, i moser og lignende, hvor man ofte kan se dem ved højlys dag, men det er hovedsaligt i dæmring og skumring de ses flyve rundt på jagt. Skovhornugle finder man derimod i skove, haver og tykninger med høje træer, og den jager absolut ikke om dagen, men går på vingerne i den sene skumring.

Begge arter er forholdsvis ens, når de kommer flyvende. Men Mosehornsuglens vingeslag er meget karakteristiske, idet de er høje og med stive bevægelser. Vingerne er slanke og i forhold til kroppen lange og meget tilspidsede. Vingeslagene bliver hyppigt afbrudt af glideflugt, og især Mosehornuglens flugt er fantastisk graciøs med store bløde kurver, når den i lav højde ”svæver” lige over et kuperet eng- eller moseareal.

mosehornugle
mosehornugle
Mosehornuglen ses meget ofte siddende hvilende i græsset

Mosehornugle har store gule øjne, hvilket hurtig bemærkes selv på stor afstande.

Et tydeligt kendetegn på om man står over for en Mose- eller Skovhornugle er også, at man under flugten hos Mosehornugle kan se en tydelig smal sort vingespids, på den ellers hvide vingeunderside. På såvel vingeoversidens for- og bagkant er der en tydelig og markant hvid streg. I hovedet ses som nævnt de store gule øjne omgivet af sort.

Den lever primært på små gnavere, men tager også fugle og insekter.

mosehornugle
mosehornugle
mosehornugle
mosehornugle
mosehornugle

Se en jagende Mosehornugle

Oversigt over uglernes slægtskab

Orden: Ugler (Strigiformes)
Familier i ordenen: 
Uglerfamilien (Strigidae)
Tårnuglefamilien (Tytonidae)

Mosehornuglen hører til ordenen Ugler (Strigiformes), som er fordelt på to biologiske familier;
De egentlige ugler ”Strigidae” (Typical Owls) – 26 slægter, 234 arter
Slørugler ”Tytonidae” (Barn-owl) – 2 slægter, 22 arter

Strigidae slægten består igen af seks ”tribus” (grupper) med atten nulevende slægter. Én af disse slægter er slægten ”Asio” med arten Mosehornuglen, som omtales på denne side.

Asio slægten

ASIO slægten udgøres af 7 arter med en del underarter:

Asio stygius – Flagermushornugle (6 underarter)
Asio otus  – Skovhornugle  – (4 underarter) 
Asio abyssinicus  – Afrikansk Skovhornugle – (2underarter
Asio madagascariensis – Madagaskarhornugle – (ingen underarter)
Asio flammeus  –  Mosehornugle – (11 underarter i 2 grupper)
Asio capensis –  Kap-ugle – (3 underarter) 
Asio clamator  pseudoscops clamator* – Stribet skovhornugle (4 underarter) 

*Arten er “nyligt” flyttet fra slægten “Pseudoscos” til slægten “Asio”.   Men den kan stadig optræde som medlem af slægten ”Pseudoscops sammen med Jameicauglen” nogle steder (fx hos de kendte registratorer iGoTerra og Avibase), og mere sjældent i sin egen slægt ”Rhinoptynx”. Men molekylære beviser angiver, at det er en ægte Asio. 

Fuglenes slægtskaber registreres af især fire international anerkendte tjeklister, men der er ikke altid enighed om, om en art er en selvstændig art eller en underart. I tilfældet “Asio clamator” er der enighed hos de fire lister. Men når en underart opgøres til en art, så kan det vare længe, før det slår igennem til internettets sider eller i de forskellige fuglebøger.

Der hersker forskelle iblandt de fire tjeklister, hvilket skyldes, at gruppen bag én tjekliste kan have en stærkere tendens til at splitte arter, mens en anden kan være mere konservative og krævende i form af dokumentationer for at accepterer et split af en art. Der kan også være tale om at de foreliggende data, som kan antyde en split vurderes forskelligt.

Asio slægten med underarter

Følg linket for at se billede af arten eller underarten.

Asio stygius – Flagermushornugle – Short-eared owl (6 underarter).

Asio otus  – Skovhornugle  – (4 underarter)

Asio abyssinicus  – Afrikansk Skovhornugle – (2underarter)

Asio madagascariensis – Madagaskarhornugle – (ingen underarter)

Asio flammeus  –  Mosehornugle –  (11 underarter fordelt i 2 grupper) 

  • Asio flammeus flammeus
  • Asio flammeus cubensis
  • Asio flammeus domingensis
  • Asio flammeus portoricensis
  • Asio flammeus bogotensis
  • Asio flammeus galapagoensis
  • Asio flammeus pallidicaudus
  • Asio flammeus suinda
  • Asio flammeus sanfordi
  • Asio flammeus sandwichensis
  • Asio flammeus ponapensis

Asio capensis –  Kap-ugle – (3 underarter)

 Asio clamator * – Stribet skovhornugle 

*Arten er flyttet fra slægten “Pseudoscos” til slægten “Asio”.   Se yderligere i boksen ovenfor

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy  – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Flight for survival

Every year

25. 000. 000

birds are killed illegally

Hvert år bliver gennemsnitligt 25.000.000 fugle ulovligt skudt, fanget eller forgiftet, fra de mindste sangfugle til de mest kraftfulde rovfugle. Følg syv fuglearters spektakulære trækrejser, og se de forskellige farer de står over for, i forbindelse nogle af de værste ulovlige fangststeder langs den Afrikanske-Euasian flyverute

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER

Translate »