Vandhøns

Vandrikse

Vandhøns 

Rallus aquaticus

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Tranefugle (Gruiformes)
Familie: Vandhøns (Rallidae)

Familien af vandhøns i Danmark består af

Vandrikse, Grønbenet Rørhøne og Blishøne, Engsnarre og Plettet Rørvagtel 

Vandhøns er en familie af tranefugle med godt 133 arter udbredt i hele verden.

I Danmarks omfatter familien fem arter, hvoraf tre lever meget skjult, nemlig engsnarre, vandrikse og plettet rørvagtel. Hertil kommer to lidt større og mere synlige arter nemlig grønbenet rørhøne og blishøne.

Vandrikse, Grønbenet Rørhøne og Blishøne almindelige ynglefugle, mens Engsnarre og Plettet Rørvagtel kun ganske sjældent yngler her i landet.

Vandhøns lever på jorden, de fleste i sumpede områder, hvor de færdes skjult i vegetationen, hvor de færdes særdeles godt ved hjælp af deres lange ben og lange tæer (med nogle ganske drabelige kløer).

Mange har gennemtrængende stemmer og høres meget oftere, end de ses. Til vandhønsene hører også blishønsene (Fulica), der har svømmelapper på tæerne og tilbringer det meste af tiden på vandet, hvor de også kan dykke.

Vandhønsenes føde er varieret, men i hovedsagen animalsk; visse arter, bl.a. blishønsene, er dog primært planteædere

Blishøne med to unger.
Vandhøns - Vandrikse
Vandrikse som den normalt ses - godt gemt i vegetationen

Vandrikse

Vandrikse er en ret lille pæreformet vandhøne med en rund bagkrop.

De er normalt meget sky, og flere har en gennemtrængende stemme, høres således meget oftere, end de ses.

De ses sjældent frit fremme, hyppigst ved kanaler eller åbninger i tæt sumpbevoksning – og gerne i morgen- og aftentimerne. Men bedst ved vintertid, når vandet er frosset til, hvor de af og til nødvendigvis må frem fra deres skjul.

De færdes ganske ubesværet gennem den tætte vegetation, idet den anlægger et tæt system af stier gennem territoriet. Indimellem står de frit i vandkanten og solbader eller pudser sig. Oftest er det det karakteristiske “grisehyl” , man opdager den på. Idet det er ganske gennemtrængende og kan høres flere hundrede meter væk. Men dens stemme består også af grynten og stønnen. Disse lyde  udføres ofte som, en duet mellem parret.

De ses sjældent flyvende, men når de gør, så flyver de flagrende med dinglende ben, hvilket normalt kun ses, når den jages op. Men de søger lynhurtigt søger hurtigt i skjul igen.

Heller ikke på træk ses de, idet de foretrækker at trække til og fra ynglepladserne om natten.

 De fleste danske vandrikser trækker i sept./okt. til overvintring i Vest- og Sydeuropa. Herfra vender de timbage ultimo februar/marts. Det skal dog nævnes, at billederne her på siden er taget i starten af december 2018.

Vandhøns - Vandrikse
Vandriksen hyler som en stukken gris og elsker at leve i rørskovens dunkle beskyttelse.
Vandhøns - Vandrikse
Vandhøns - Vandrikse

Vandrikse er en meget sky fugle, og ses genne snige sig rundt godt gemt i sivkanten

Vandhøns - Vandrikse
Vandhøns - Vandrikse
Vandhøns - Vandrikse
Vandhøns - Vandrikse
Vandhøns - Vandrikse
Vandhøns - Vandrikse

Se Vandriksen live og hør dens såkaldte "grisse-hyl"

Dens meget specielle stemme vil altid afsløre den, så man aldrig er i tvivl om i disse siv – der er et par Vandrikse

Blishøne

Blishønen en anden af vandhønsene, og er let at kende på sin hvide blis midt i panden og på sin runde, sorte krop og sit hvide næb. Hvad hannerne angår varierer størrelsen på pandeblissen efter hvor dominerende de er, og pandeblissen bliver mindre hvis hannen mister status. De to køn er ikke til at skelne fra hinanden.

Ungfuglene har lys hals og ansigt, gult næb og mangler blissen. Blishønen er ikke nogen særlig god svømmer, og har ikke svømmehud mellem tæerne, men kun svømmelapper langs kanten.

En Blishøne lever overvejende af vandplanter, men spiser dog også måde mindre muslinger, insekter og snegle. 

Blishønen er vandfugl om en hals, selv den ikke har svømmehud mellem tæerne. Den flyder som en prop og dykker med gumpen i vejret. Den er nemlig ikke nogen specielt fremragende svømmer eller dykker, hvorfor den foretrækker lavt vand – søer, moser og lignende. Om vinteren kan man også finde den i fjorde og andre lavvandede kystområder.

Man ser den sjældent flyve, idet den foretrækker at flyve om natten.         

Yngelpleje

Der er ingen synlig forskel på kønnene, men de hjælper beggetil med at opfostre ungerne.

En Blishøne er en energisk stridbar aggressiv fugl, der viser en truende adfærd over for alle andre blishøns og andre fugle. I begyndelsen af yngleperioden ses der drabelige territoriekampe, hvorunder parterne med voldsomt baskende vinger og meget lyd sparker og hakker efter hinanden. Senere på sesonnen klares grænsestridigheder (som der altid er) som regel alene ved hjælp af særlige hovedbevægelser, hvor den hvide blis spiller en væsentlig rolle. Jo større den hvide plet er hos det enkelte individ, jo mere dominant er den i forhold til sine omgivne artsfæller.

En Blishønen er let genkendelig med sin hvide plet i panden, men hovedet ligner dog Rørhønens noget, idet Rørhønen har en helt tilsvarende plet, som dog er rød. 

Der er vist ingen tvivl om, at her er en han, som vil gøre indtryk på sin hun
Og det ser ud til at lykkes

Pardannelsen

Pardannelsen sker i marts og april måned under megen kiv, truende adfærd og ganske voldelige parringer, når områdets dominerende han er på banen

En Blishøne Parring

kan være en voldelig affære

Grønbenet Rørhøne

Den Grønbenede Rørhøne er endnu én af vores vandhøns, og er en lille kompakt fugl, ca. 30 cm lang, med en relativt lang hale og et lille afrundet hoved med en rød pande-blis. Den røde farve trækker sig ned over fuglens næb, som dog afsluttes med et gult stykke mos spidsen. Benene er lange og grønne, med meget lange tæer og særdeles store kløer. Den har ingen svømmehud eller svømmelapper, og er derfor ikke blandt de bedste svømmere, men færdes til genglæd hurtigt og smidige i rørskoven.

Øjnene er røde ganske som Blishønens, og så nikker den ganske karaktaristisk hele tiden med hovedet, både når den svømmer og går.

Den er sin fætter Blishønens diametrale modsætning hvad angår temperament, idet den er en stilfærdig og ikke specielt selskabelig og sky fugl, der ynder små stille vandhuller eller skjulte afkroge når den lever ved større søer. Uden for yngletiden kan den dog blive ganske tillidsfuld, når den lever ved søer i parker o.l.

Dens føde er også ganske anderledes end blishønens, idet den i overvejende grad lever af smådyr, som insekter, orme, snegle og larver samt frø og frugter. De finder føden i vandoverfladen eller i rørskoven, og kan endda æde ådsler og plyndre andre fugles reder for æg.

Grønbenet Rørhøne begynder at yngle ganske tidligt på året (allerede sidst i marts), og kan således nå at få hele tre kuld på vingerne i løbet af en sæson. De ældste unger hjælper typisk med opfostringen af de yngste.

Udbredelse

Der hersker en del usikkerhed om bestandens størrelse, men man regner med, at der er mindst 2-3 gange så mange par rørhøns i landet som blishøns.

Grønbenet Rørhøne findes stort set overalt i verden undtagen Australien. Den kræver et tempereret klima for at klare sig. Danmark, hvor den findes over hele landet, med den største tæthed i den østlige del af landet, er noget af det nordligste for udbredelsesgrænse.

De fleste danske og skandinaviske rørhøns trækker til Sydvesteuropa og Nordafrika i september-december og vender tilbage til ynglestederne i marts-april.

Den kan dog ses hele året, da ikke alle trækker væk, og vi gæstes af mange,som kommer her til fra mere nord- og østligfe områder.

Ung rørhøne som endnu ikke har fået den røde pandelap
Voksen Rørhøne med udviklet rødfarvet pandelap, og en ungfugl i baggrunden

Grønbenet Rørhøne med unge

Ungen er meget hurtig til selv at hjælpe med til at søge sin føde, 

Grønbenet Rørhøne er i starten af yngletiden, hvor revirerne skal fordeles, meget agersive over for hinanden

Her ses de slås, og bemærk deres kampteknik, som er at forsøge, at kradse hinanden i øjnene med deres lange og skarpe kløer