Vandrikse er en ret lille pæreformet vandhøne med en rund bagkrop.
De er normalt meget sky, og flere har en gennemtrængende stemme, høres således meget oftere, end de ses.
De ses sjældent frit fremme, hyppigst ved kanaler eller åbninger i tæt sumpbevoksning – og gerne i morgen- og aftentimerne. Men bedst ved vintertid, når vandet er frosset til, hvor de af og til nødvendigvis må frem fra deres skjul.
De færdes ganske ubesværet gennem den tætte vegetation, idet den anlægger et tæt system af stier gennem territoriet. Indimellem står de frit i vandkanten og solbader eller pudser sig. Oftest er det det karakteristiske “grisehyl” , man opdager den på. Idet det er ganske gennemtrængende og kan høres flere hundrede meter væk. Men dens stemme består også af grynten og stønnen. Disse lyde udføres ofte som, en duet mellem parret.
De ses sjældent flyvende, men når de gør, så flyver de flagrende med dinglende ben, hvilket normalt kun ses, når den jages op. Men de søger lynhurtigt søger hurtigt i skjul igen.
Heller ikke på træk ses de, idet de foretrækker at trække til og fra ynglepladserne om natten.
De fleste danske vandrikser trækker i sept./okt. til overvintring i Vest- og Sydeuropa. Herfra vender de timbage ultimo februar/marts. Det skal dog nævnes, at billederne her på siden er taget i starten af december 2018.