Artsfæller kommer ofte i situationer, hvor de må konkurrere indbyrdes om ressourcer, der er begrænsede i forhold til det antal individer, der kan udnytte dem. Det kan f.eks. være parringsvillige mager, egnede yngleområder eller opholdssteder og ikke mindst tilgængelige fødemængder.

I sådanne tilfælde reagerer dyrene aggressivt på hinanden, idet de prøver at tilkæmpe sig retten til den omstridte genstand ved at bort-jage konkurrenter med trusler eller direkte angreb. Hos nogle floklevende dyr resulterer de indbyrdes kampe i etablering af en såkaldt social rangorden, hvor de psykisk/fysisk stærke individer dominerer svagere flokmedlemmer og derved opnår fordele på deres bekostning. Til gengæld mindskes antallet af aggressive sammenstød, når først rangordenen er etableret.

Blishøns er i yngleperioden ikke et flokdyr, men de levet alligevel forholdsvis tæt på hinanden, og i vinterperioden er den et flokdyr. Dens sociale rangorden etableres allerede tidligt på året, mens den lever i flokken. I den periode udvikles størrelsen af hannernes pandeplet, hvilket signalerer dens plads i den sociale rangorden, hvorved alvorlige stridigheder reduceres til ”mindre” bataljer, der ikke bliver livstruende. –Bataljernes voldsomhed er så reguleret af hvor i hierarkiet de enkelte fugl befinder sig.