Blishønen - søens hidsigprop
Blishønen er kendt for at være en rigtig hidsigprop. Den er meget aggressiv over for søens andre fugle om foråret. Ustandselig truer og kæmper de mod både artsfæller og andre vandfugle. De kan endda finde på at dræbe andres ællinger. Hannerne slås indædt om de bedste redepladser, og de sparker og hakker vildt mod hinanden.
Marts er måneden hvor territoriale kampene begynder, og hannerne bliver parate til kamp for deres territorium.
Mens blishønsene hele vinteren har flokkedes i fjorde og fladvandede områder, er de nu i gang med at finde en mage, og så bliver fuglene aggressive , og fremviser en voldsom parringsadfærd.
Den hvide blis i panden på blishønen vokser og svinder i takt med, hvor megen magt blishønen har.
Når en blishøne-han mister sit territorium, bliver blissen således mindre.
Blishønen er ganske aggressiv – den går efter alt, når den er i yngle og pardannelses tiden. Her skal en fredelig gruppe Taffelænder lige ha’ en tur før han skulle jagte og overfalde en blishøne hun, hvilket ses i de efterfølgende billeder.
Efter at havde jagtet Taffelænderne, udser han sig en blishøne-hun lidt væk, og sniger sig ind på den intetanende høne
Blishønens parringsadfærd kan være ganske udmattende
Hvorfor er blishønen egentlig så aggressiv over for artsfæller.
Artsfæller kommer ofte i situationer, hvor de må konkurrere indbyrdes om ressourcer, der er begrænsede i forhold til det antal individer, der kan udnytte dem. Det kan f.eks. være parringsvillige mager, egnede yngleområder eller opholdssteder og ikke mindst tilgængelige fødemængder.
I sådanne tilfælde reagerer dyrene aggressivt på hinanden, idet de prøver at tilkæmpe sig retten til den omstridte genstand ved at bort-jage konkurrenter med trusler eller direkte angreb. Hos nogle floklevende dyr resulterer de indbyrdes kampe i etablering af en såkaldt social rangorden, hvor de psykisk/fysisk stærke individer dominerer svagere flokmedlemmer og derved opnår fordele på deres bekostning. Til gengæld mindskes antallet af aggressive sammenstød, når først rangordenen er etableret.
Blishøns er i yngleperioden ikke et flokdyr, men de levet alligevel forholdsvis tæt på hinanden, og i vinterperioden er den et flokdyr. Dens sociale rangorden etableres allerede tidligt på året, mens den lever i flokken. I den periode udvikles størrelsen af hannernes pandeplet, hvilket signalerer dens plads i den sociale rangorden, hvorved alvorlige stridigheder reduceres til ”mindre” bataljer, der ikke bliver livstruende. –Bataljernes voldsomhed er så reguleret af hvor i hierarkiet de enkelte fugl befinder sig.
Blishønen er en aggressiv fugl, når de bedste revirer skal tilkæmpes, og den dominante han skal findes
Blishønens parringsadfærd kan også være rolig, når parret først er dannet, og de befinder sig på deres revir
Se mere om fugle på DOF Pandion