Natuglen

Natugle

Natugle

(Latin: Strix aluco) Engelse: Tawny Owl)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Ugler (Strigiformes)
Familie: Ugler (Strigidae)

Strigiformes orden normalt inddeles i to nærtstående familier: slørugler (Tytonidae) med 16 arter og egentlige ugler (Strigidae) med 189 arter. Uglernes nærmeste slægtninge er natravnen.

Danske ugler

Ugle bestanden i Danmark udgøres af 7 arter, og vi besøges af yderligere 4 arter, som undertiden besøger vores skove i en kortere periode.
Ynglende ugler: Kirkeugle, Perleugle, Slørugle, Stor Hornugle, Skovhornugle, Natugle og Morehornugle.
Gæster: Sneugle, Høgeugle, Spurveugle og Dværghornuglen – som dog kun er truffet én enkelt gang

Arten er den almindeligste og mest udbredte ugleart i Europa, og findes også i Asien og Nordafrika. Til gengæld træffes den ikke i Nordskandinavien og Irland.

Den forekommer over hele Danmark, dog meget spredt i Nord- og Vestjylland. Men da den ikke overflyver større vandoverflader, findes den derfor ikke på de fleste mindre øer .

Den har et fantastisk veludviklet syn, som er skabt til brug i døgnets mørke timer, hvor den aktivt jager fødeemner. Fødeemnerne består hovedsaligt af mus, men også af andre gnavere, småfugle, pindsvin, egern, muldvarp, orm og insekter

Den træffes ofte i ældre løvskov med hullede træer og med lysninger, som er dens foretrukne jagtområder. Men de er ikke vanskelige i forhold til levesteder, idet de sagtens kan findes i de fleste skovtyper indeholdende gamle hullede træer og et godt føde grundlag. Også i byernes parker og haver kan den findes.

En Natugle er huleboer, idet den ikke bygger reder, men finder et gammelt træ, hvis huller indtages og bruges som ”redested”. Den kan dog også vælge en forladt krage- eller skaderede.

Den yngler generelt meget tidligt på året, idet æggene sagtens kan lægges i slutningen af februar, men nye unger kan sagtens træffes langt ind i juni måned.

Den samlede bestand i Danmark vurderes til ca. 3000-4000 ynglepar

Hør Natuglens stemme

Natugle
Natugle
Natugle
Natugle

Fra DOF Nyheder er ”sakset” forstående indlæg ganske interessante indlæg, som her gengives i lidt forkortet version.

Forskeren Peter Sunde har fundet ud af, hvad unge natugler dør af, når de forlader deres trygge hjem, oplyser DOF. Ræve, duehøge og musvåger er uglernes største fjender. Og så er det farligere at være en ung natugle om sommeren end om foråret.

Peter Sunde fandt, at 10 procent af de nyudfløjne ugleunger døde i løbet af den første nat, primært fordi de sad for lavt i vegetationen eller dumpede ned på jorden, hvor de blev taget af ræve, fortæller forskeren, der via radiosenderne fulgte de uerfarne ugleunger i mere end et år, efter at de var fløjet fra hjemmet. Den aktuelle statistiske analyse dækker dog kun over de første 55 døgn som natugler i det fri.

Peter Sunde har også kunnet konkludere, at de tidlige april-kuld af natugler har langt større chancer for at overleve end de sene kuld, hvor ungerne først flyver fra reden i maj eller juni.

– I april sidder natugle-ungerne ganske vist ofte mere synligt i skoven, end de gør senere på foråret, men i det tidlige forår er duehøge og musvåger optaget af at ruge. Derfor er rovfuglene ikke så fokuserede på natugleunger på denne årstid, men i slutningen af maj og begyndelsen af juni, når de store rovfugle skal jage meget for at skaffe føde til deres egne unger, er natuglerne yderst udsatte. Efter 20. maj bliver over halvdelen af alle natugleunger taget af rovfugle, primært af duehøge og musvåger.

Radiomærkning

Forskeren; hvis forskning med de radiomærkede natugler i de nordsjællandske statsskove blev støttet økonomisk af Carlsbergfondet, har sat procenter på chancerne for at overleve som en ganske ung natugle.

– Hvis en natugle-unge flyver fra reden i april, har den 86 procent chance for at overleve, til den bliver selvstændig. Men hvis ungen først forlader reden i maj-juni er der kun 40-45 procent chancer for, at den vil klare sig. Der er god grund til at tro, at den meget tidlige ynglestart hos natugler – rugningen begynder allerede i februar, hvis der er føde nok – er en tilpasning til at undgå prædationspresset fra de store rovfugle, siger forskeren.

Det fulde indlæg kan læses i DOF Nyheder HER

Natugle
Translate »