Fiskeørn lever ved søer, floder og kyster, hvor den let kan fange sit bytte, og kan ofte ses siddende på højdedrag nær vandet, hvorfra den har et godt overblik, og kan holde øje med de forbipasserende fisk.
Ofte ses den komme søgende, flyvende over vandet, hvor den så pludselig stopper op og ”muser” med dybe kraftige vingeslag og hængende ben. Den kan ganske som tårnfalken på karakteristisk vis stå med baskende højt løftede vinger og ”muse” over søen, for så pludselig, at kaste sig ind i et voldsomt dyk. Kort før den når sit bytte, strækker den benene frem, således at de store kraftige fangerne og de lange sylespidse kløer rammer og griber fisken med en voldsom kraft.
Dens nedslaget er ofte så kraftfuldt, så den forsvinder helt under vandoverfladen, før den med udbredte vinger kommer op til overfladen. Men ikke helt sjældent må kæmpe sig op til overfladen, og med flere forsøg forsøger, at komme på vingerne igen – selvfølgelig alt efter byttets størrelse.
Fiskeørnens teknik er som regel at stå stille i luften omkring 25 meter over vandoverfladen – udse sig en fisk med sit skarpe blik – og derpå styrtdykke. I sidste øjeblik inden den rammer vandet, strækker den så sine fanger for at gribe sit bytte. Fiskeørnen tager som regel fisk på 20-40 cm, men den kan godt tage større fisk.
På en af mine ture i Sverige, fortalte en ornitolog mig, at det ikke var helt sjældent, at man fangede fisk med rovfugle kløer i ryggen, kløer som var rester af fiskeørne, som ikke magtede, at førte sig ud af vandet, efter at havde grebet en for stor fisk.
Kløerne kan således både være låst eller gået igennem fisken, så byttet ikke bare lige har, kunne slippes. det