I dag til morgen er jeg helt parat til at møde fiskeørnen. Jeg har dagen i forvejen set den, hvor den direkte overfløj mig i så kort afstand, at dens vinger gik ud over kameraets display. Men i dag var jeg forberedt og havde medbragt to kamerahuse, hvor ét var anbragt på stativ og i mit bevægelige gimbal hoved. Det andet kamera, lå ved min side, så det hurtigt kunne når, hvis den skulle komme lige så tæt på i dag som dagen før.
Jeg ventede ikke længe, den kom mod søen med solen i ryggen, så pludselig uden varsel stod den musende over søen, lige foran mig – super.
Længe står den der – helt stille i luften, som kun en Fiskeørn kan, med sine lange vinger i lodrette bevægelser over den lodret stående krop. Øjnene var stift rettet mod vandet, ænser den mig slet ikke. Men efter en stund slapper den af igen, og svæver cirklende videre over den “lille” sø. Igen ser jeg den “stivner” og stå stille – men kun kort – så slår den ned med et kæmpe klask, og hiver en ikke så stor fisk op af vandet, og flyver væk.
Desværre for mig, var dens nedslag ganske langt fra mig, så det var ikke billeder, jeg kunne bruge til en kvalitets præsentation af fiskeørnens og dens ofte fantastiske og kraftfulde dyk mod sit bytte, et så kraftfulde et dyk som ofte vil bringe den et godt stykke under vandets overflade.
Jeg genoptager min vagt, og tænker “den må komme igen, for det var kun en lille fisk den fik der”.
Imens ser jeg på søens andre fugle, men de har ikke min fulde opmærksomhed, for det ER Fiskeørnen jeg er efter – den SKAL nedlægges – “skydes”, men til genbrug for andre.
Og – ganske rigtigt, nu kommer den igen. Men denne gang er jeg særlig på vagt, for også denne gang kommer den ind med solen i ryggen.
Og heldet er med mig – eller skal vi sige “lykkens gudinde”, for den stiller sig endnu en gang op lige foran mig, også musende på sine enormt lange kraftfulde vinger. Den er så tæt, at jeg næsten kan høre vingeslagene – fantastisk.