Spurvefugle
Indgangsside til billeder og tekster om gruppen SPURVEFUGLE.
Siden er pt. under opbygning
Flere af arterne er opvarter for flere mager og kuld, hvilket medvirker til, at en hård vinters store reducering af individer, forholdsvis hurtigt øger bestanden igen.
Med en længde på kun 9 -10 cm og en vægt på helt ned til 5 g er Fuglekongen den mindste af Europas fuglearter
På trods at navnet, er Halemejsen ikke en mejse, da både dens genetik og levemåde er ganske anderledes, end de rigtige mejser. Halemejser udgør helt deres egen slægt
I Danmark findes to arter “Husrødstjert” og “Almindelig Rødstjert”
På verdensplan findes 33 arter af tornskader, men i Danmark yngler kun 2 arter. Den har en bemærkelsesværdig måde, at anskaffe sig føde, og dens måde, at opbevare det på
Jernspurven er som art ganske speciel, idet den lever i et ganske indviklet yngleforhold med flere hanner og hunner i samme territorie
Pungmejsen er i Danmark en ganske sjælden fugl, som kun er observeret meget fåtalligt – 10 til 12 “ynglepar” årligt , og kun registreret 188 gange i Danmark.
Skægmejsen er en ganske unik sangfugl, den minder ikke om andre, og udgør som eneste art slægt “Panurus”.
På verdensplan findes 24 arter, men kun én af dem lever i Danmark. Den findes så i to underarter. Arten er ikke en mejseart.
Mejsefamilien (Paridae) består på verdensplan af 14 slægter med ialt 67 arter. Heraf yngler 6 i Danmark
Arten må betegnes som værende mest udbredt i det sydlige Jylland, men har i en del år været under ekspansion til det øvrige Danmark.
Spurvefugle (Passeriformes) er den største orden inden for fuglene med mere end 6000 forskellige arter.
Over halvdelen af alle verdens 10.000 fuglearter er således spurvefugle, og i Danmark repræsenterer de ca. 44% af vores ynglefugle. De er generelt ganske små fugle, men spænder i størrelse lige fra den ganske lille fuglekonge (5 gram) til ravn (1Kg). De er således vidt forskellige. Føllestræk for dem er en veludviklet stemme, en relativ ens kropsbygning, omhyggelig yngelpleje og redebygning (hvor de overgår alle andre fugle-arter), samt deres tilknytning til skov og krat.
Artsvariation
Denne store fugleorden er repræsenteret med et utal af former, der på det nærmeste er tilpasset til, at kunne leve i hver eneste niche af de områder, hvor fugle har bare den mindste mulighed for at leve – de findes på alle kontinenter.
Lige så varieret deres størrelse kan være, lige så varieret er udformningen af deres næb, som er konstrueret til at passe ind i ganske specifikke af naturens nicher. Man kan ofte på næbets form og bygning aflæse, hvad den pågældende fugl lever af. De går lige fra ganske tynde spidse næb hos arter, der piller mindre insekter fra vegetationen, over flade og brede typer hos arter, der snupper insekter i luften, til kegleformede næb hos fugle, der især lever af hårde plantefrø.
Flertallet af dem er sangfugle og de har veludviklede muskler i og stor kontrol af et stort brusk-organ nederst i luftrøret. Lyden dannes ved at membraner, og undertiden en omgivende luftsæk kommer i svingninger, når fuglen tvinger luft igennem. Sangfuglen har således ikke et strubehoved og et stemmebånd som der findes hos pattedyrene.
Den danske spurvefuglefamilie udgøres af 23 familier
Drosselfugle (Turdidae)
Sangere (Sylviidae)
Finker (Fringillidae)
Kragefugle (Corvidae)
Vipstjerte & pibere (Motacillidae)
Mejser (Paridae)
Lærker (Alaudidae)
Værlinger (Emberizidae)
Træløbere (Certhiidae)
Pungmejser (Remizidae)
Tornskader (Laniidae)
Fluesnappere (Muscicapidae)
Spurve (Passeridae)
Fuglekonger (Regulidae)
Spætmejser (Sittidae)
Vandstære (Cinclidae)
Svaler (Hirundinidae)
Piroler (Oriolidae)
Halemejser (Aegithalidae)
Jernspurve (Prunellidae)
Smutter (Troglodytidae)
Silkehaler (Bombycillidae)
Stære (Sturnidae)
Art - hvad er en art!
Arten er en af de mest fundamentale enheder i biologien, men på trods af
dette, findes der ikke en entydig biologisk definition af begrebet, men
derimod adskillige der mere eller mindre anvendes after behov. Det bedst
kendte artsbegreb er nok det biologiske artsbegreb, som defineret af Ernst
Mayr (1942). Han grupperer individer, der sammen kan få fertilt afkom i samme art. Individer fra samme art deler derfor en fælles genpulje, og er
formeringsmæssigt isoleret fra andre arter, dvs. de kan ikke udveksle gener
med andre arter. Det mest anvendte artsbegreb er det morfologiske
artsbegreb, der grupperer individer der adskiller sig morfologisk fra andre
individer i samme art.
Af andre mindre anvendte artsbegreber kan nævnes det økologiske artsbegreb,
der kategoriserer individer, der deler en bestemt økologisk niche i samme art,
og det evolutionære artsbegreb der kategoriserer individer der fylogenetisk har samme stamfader, i samme art. Det evolutionære artsbegreb minder om det biologiske, men inddrager tidsdimensionen og at en art udvikler sig over tid og at nye arter opstår ved artsdannelse.
Defination af "art"
Defination af art: en afgrænset gruppe af individer, som ligner hinanden på væsentlige punkter, og som, indbyrdes kan frembringe frugtbart afkom.
Individer inden for samme art kan parre sig og få forplantningsdygtigt afkom. Hvilket kaldes det biologiske artsbegreb.
(dvs. at arter normalt består af individer, der ikke udveksler arvemateriale med individer fra andre arter)
Hvad er en underart!
Underarter defineres almindeligvis som grupper af organismer af den samme art, der er i stand til at få fertilt afkom, men ikke krydses indbyrdes under naturlige forhold på grund af geografisk isolation, seksuel selektion eller af andre grunde. Forskelle mellem underarter er normalt mindre tydelige end forskelle mellem arter. Da arter udvikler sig gradvist ved at lokale bestande isoleres fra hinanden (ligesom underarter, blot i længere tid), vil der findes grænsetilfælde, hvor det er en skønssag, om der er tale om en art eller underart.
En underart er inden for den biologiske systematik en rang lige under art. En underart kan også betegne en takson af denne rang, det vil sige en gruppe af organismer, f.eks. dyr eller planter, der har en række fællestræk, men som ikke udgør en selvstændig art
En sektion om danske og nordiske spurvefugle
Definition af arter, underarter og racer:
Individer tilhører den samme art, hvis de kan parre sig og få levedygtigt afkom, som også er i stand til at reproducere sig.
Det er ikke usædvanligt, at to individer af nært beslægtede arter rent faktisk kan producere afkom. For eksempel kan en hest (som mor) og et æsel (som far) parre sig og producere levedygtigt afkom. Disse kaldes muldyr, men muldyr er som oftest sterile og ude af stand til selv at reproducere – de er sterile. Hest og æsel tilhører derfor to forskellige arter.
Arter er adskilt ved at de sammen ikke kan få bæredygtigt afkom.
En underart er en rang lige under art.
Underarter defineres almindeligvis som grupper af individer af den samme art, der er i stand til at få fertilt afkom, men under naturlige forhold ikke krydses, enten på grund af geografisk isolation, seksuel selektion eller andre grunde.
Race:
Racer er en systematisk opdeling af individer indenfor en bestemt art. En art kan altså udgøres af mange racer. Et eksempel er naturligvis hunde eller katte, som begge kan opdeles i mange racer. Hund og kat henhører under hver sin art
Fælles for racer er at de allesammen kan få afkom sammen, som igen kan få afkom. Derfor tilhører de stadig samme art.
- Definition af en race: “gruppe individer som tilhører samme art og har fælles, arveligt betingede fysiske kendetegn, for menneskers vedkommende f.eks. vedrørende hudfarve, ansigtsform eller kropsbygning, kendetegn der adskiller dem fra andre grupper inden for arten.”