En Gærdesmutte har med sin korte runde krop og korte hale, som altid stritter frækt i vejret samt et stærkt nærmest stirrende blik i øjnene, nok det frækkeste og kækkeste udseende af samtlige danske fugle, og med en vægt på kun ca. 7 gram og 10 cm vores næst mindste fugle, idet kun Fuglekongen vægtmæssigt er mindre.
Den er særdeles vel-camoufleret med sin ensfarvede mørke dragt, som skjuler den fantastisk i sit levested med tæt vegetation og mange grene. Men den gør nu ikke altid brug af denne camouflage, da den elsker at sidde højt til vejrs og frit, og lade sin smukke klangfulde og kraftige stemme gjalde ud over sin lille biotop. Den regnes som en af fugleverdens kraftfuldeste sangere.
På verdensplan findes der 79 arter, men kun én af dem findes i Danmark, med en ynglebestand på ca. 400.000, såfremt vi ikke har været ramt af meget kolde vintre. Bestanden kan derfor svinge meget, og hårde vintre kan reducere bestanden med på til hele 60-70%
Flere af arterne er polygame med hannen som bygmester og opvarter for flere mager og kuld, hvilket medvirker til, at en hård vinters store reducering af individer, forholdsvis hurtigt øger bestanden igen. Så sandelig en travl lille kæphøj fyr.
Gærdesmutten er udbredt over hele Danmark, og er ikke nøjeregnende med valg af biotop, idet den findes i både løv- og nåleskov, haver og byer – kravet er kun, at der skal være områder med tæt vegetation, og lidt fugtige områder foretrækkes.
De danske fugle er primært standfugle, og kan ses hele året.
Hør gærdesmuttens smukke og kraftfulde sang
Jeg regner synet af en Gæredsmutte for en af de største fornøjelser, når jeg møder den på mine fugleturer.
Gærdesmutten er overvejende en standfugl. De fleste bliver i landet uanset vinterens beskaffenhed. Men trofastheden mod de fædrene krat og buskadser giver erfaringsmæssigt nogle tørre, kolde tærsk engang imellem til hjemmefødningerne.
Den blot 7-8 gram tunge – eller skulle vi sige lette – gærdesmutte, der er den næstmindste danske fugleart efter fuglekongen, har på grund af sin ringe størrelse og tyngde svært ved at holde varmen i lange kolde vintre.
DOF’s punkttællinger viste, at ynglesæsonen i 2010 blev den ringeste for danske gærdesmutter i 30 år. Og de viste, at bestanden på få år gik tilbage med 68 procent. Med andre ord stod to ud af tre territorier, der i årene forinden havde været beboet af gærdesmutter, tomme i sommeren 2010.
Vintre med en gennemsnitstemperatur på under minus 1 grader Celsius resulterer i en nedgang i bestanden af gærdesmutter på 29-68 procent i den efterfølgende ynglesæson, viser tællingerne fra Dansk Ornitologisk Forening.
Jo lavere gennemsnitstemperatur, desto højere tabsprocent blandt de små fugle. Sådanne tilbagegange af varierende størrelse er noteret en halv snes gange siden 1976, da DOF begyndte de årlige punkttællinger.
ONSDAG 8. MARTS 2017 skrev Jan Skriver følgende på DOF’s hjemmeside:
Hårde vintre med 2010 som den koldeste fik to ud af tre danske gærdesmutter til at bukke under. Men nu er Danmarks bestand af de blot 7-8 gram tunge fugle atter på fode. Foråret tegner lovende med gærdesmutter over hele landet.
Med den næste mildning i marts vil gærdesmutten for alvor være klar til at erklære ynglesæson 2017 for åben med højlydt sang.
I år vil scenen være sat til gærdesmuttens kraftfulde sang fra krat og underskov over hele landet, for bestanden er efter en voldsom nedtur omkring 2010 igen kommet på fode, så den nærmer sig tidligere højder.
Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) såkaldte punkttællinger, der laves sommer og vinter.
– Ynglebestanden dykkede i årene efter de hårde vintre i 2009 og 2010, da mere end halvdelen af Danmarks gærdesmutter døde. Men gærdesmutten er en af de arter af småfugle, som allerhurtigst kommer på fode igen efter et bestandsmæssigt dyk, fordi den kan få flere kuld hver med 6-8 æg om året. Når sommeren er føderig, og vintervejret igen er mildt i gærdesmuttens favør, går der ikke mange sæsoner, så er tilbagegangen visket ud og erstattet af ny fremgang. Vi er tæt på en bestand, som vi havde i 2005, da arten senest toppede i Danmark, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF, hvor han blandt andet leder de såkaldte punkttællinger.
Tællingerne bruges til at overvåge de almindelige danske fugle og deres bestande. På 400 ruter jævnt fordelt over hele landet tager erfarne ornitologer pulsen på Danmarks fugleliv hvert år både vinter og sommer.