Jeg har skrevet og vist en del billeder om og af skarven, som finder værende en fascinerende fugl. Men en fugl der af flere grunde er nødvendigt, at holde på et vist niveau. I den forbindelse vil jeg tilføje lidt om den sidst udførte skarv-optælling – foretaget i foråret 2018 af; Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. – Teknisk rapport nr. 125.
I denne rapport præsenteres resultaterne af den optælling af skarvreder, som fandt sted i de danske skarvkolonier i foråret 2018. Herunder et kort uddrag.
Uddrag; Der blev i 2018 optalt 31.605 par ynglende skarver i Danmark. Det var 1.581 par færre end i 2017, hvilket svarer til en tilbagegang på 4,8 %. Den danske bestand af skarver kulminerede i årene 1996-2005 med en stabil ynglebestand på omkring 40.000 par, hvorefter antallet gik tilbage.
I 2010-2013 ynglede der i gennemsnit 26.400 par. Herefter steg bestanden igen i 2014, men efterfølgende har antallet været ret stabilt. I årene 2014-2018 har bestanden i gennemsnit været på 31.700 par, og de årlige bestandssvingninger har været på under 5 %.
I 2018 gik bestanden tilbage i Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet. I begge disse områder var tilbagegangen på ca. 21 %. Den modsatte udvikling sås i landets centrale dele, idet der var fremgang særligt i det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt/Fyn og i Nordsjælland; Uddrag slut.
I 2010 blev der vedtaget en ny forvaltningsplan for 2016 til 2020, til erstatning af 2009 og den endnu tidligere fra 2002 planen. En ”regulerings-plan”, der sigter på en forsat regulering af skarvens udbredelse. I planen fremgår det bl.a.:
Det forventes, at de forvaltningsredskaber (læs reguleringsregler), der beskrives i planen, vil medføre, at antallet af skarver vil fastholdes på et lavere niveau end, hvis skarvbestanden frit kunne udvikle sig.