Phalacrocorax carbo
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Årefodede (Pelecaniformes)
Familie: Skarver (Phalacrocoracidae)
På min tur i midt marts 2019 ”inspicerede” jeg skarvkolonien ved Esrum Sø for at se hvordan det lå til med unger. Der var til min forbavselse allerede trods det tidlige tidspunkt på året flere store unger i rederne – som så ud, som om de ikke havde langt igen, før de skulle til at afprøve vingerne.
Nu er det sådan, at det forgående års unger ofte vender tilbage til den rede hvor de er født – spørgsmålet er så, om det var dem! Men det forhold, at flere voksne fugle regelmæssigt kom tilbage til rederne med kindposerne fulde af mad, talte imod den opfattelse. Men jeg så dog ikke nogen fodring, det skal jeg se mærmere på i den kommende tid.
Da skarverne ankommer tidligt til kolonien, allerede i februar eller marts, hvor hannen ankommer før hunnen og gør reden klar til ”damens” ankomst, er jeg mest tilbøjelig til at tro, at det er hanner og det tidligere års unger der er tilstede pt.
Fugletårnet ligger super-godt for på ganske nært hold, at følge med i hvad der sker i kolonien. Men desværre er skarven jo ikke den bedste miljø-passer af deres nær-område, så træerne er en rigtig dårlig forfatning – og mange er væltet. Det har fået de fleste familier til at rykke længere ind i en del af søen, hvor de ikke kan følges. Så en rigtig god observations-mulighed er tæt på sin afslutning.
Men heldigvis var der stadig nogle få familier, der var godt i gang med den årlige familie-forøgelse, hvilket endnu en gang gav mig mulighed for at betragte denne prægtige dinosaur-agtige fugl.
Skarven er en meget særpræget fugl, som leder tankerne hen mod tidligere tids flyvende dinosaurer, som den oprindelig nedstammer fra. Deres lange slanke hals, deres specielle hovedform og farver, deres karakteristiske positur når vingerne skal tørres, og ikke mindst deres flotte (nærmest hjælmformede) fjerprydelse på hovedet, vingernes metalliske bronzefarve samt den blå/sort/lilla farve som kroppen ofte changere i, kan næsten betegnes som ”smukt”. Den er en fugl, som fuglefotografer og andre” fugleelskere” ikke kan undvære i vores fauna.
Arten er ikke kun bemærkelsesværdig på ovenfor nævnte områder, også dens flugt og svæv er de bemærkelsesværdige og ganske karakteristiske i forhold til de fleste andre fugle.
Ved betragtning kan det bemærkes, at dens vingeslag ofte afbrydes af perioder med glideflugt – faktisk kan skarven på solskinsdage med opvind svæve rundt som en anden rovfugl. Det kan hverken ænder, gæs eller svaner, kun rovfuglene kan det. I det tilfælde, er det ligefremt muligt, at forveksle den, med en rovfugl.
Vi ser dens kolonier i træerne, det er også her alle skarve tidligere anlagde deres kolonier. Men den har tilpasset sig nye ynglepladser, idet 50% af de danske skarver i de sidste årtier, nu bygger deres reder på jorden.
Arten har ikke altid været en ønsket fugleart (og er det stadig ikke af mange). Både skarv, fiskehejre, alle vores rovfugle og sågar vores
alle-sammens smukke isfugl, blev for ikke særlig langt siden opfattet som skadedyr, der skulle bekæmpes.
Datidens hårdhændede metoder gik kraftigt ud over de fugle (og pattedyr), som ikke blev betragtet som naturlige nyttedyr, og i begyndelsen af 1960’erne var der kun 125 ynglened skarver-par tilbage i Danmark. Senere igen holdt kun en lille reguleret bestand på max 200 skarver stand på den lille ø ”Vorsø” – et naturvidenskabelige reservat i Horsens fjorden.
Bedre forståelse og omtanke for vores dyrefauna og natur, medførte bl.a. derfor, at skarven blev fredet i 1980. Siden bredte den sig ud over det ganske land, og indtog en fast og meget synlig plads ved vores sø, skove og kystområder. De begyndte, at fyldet (og efter manges mening ”slide”) meget på den danske natur.
De ”tærede” på grund af deres størrelse og antal efterhånden stærkt og mærkbart på trængte fiskebestande, både kystnært og i ferskvand, og ikke mindst sætter de andre fiskespisende fugle under stor konkurrence, om fangst af både fiskeyngel og voksne fisk.
Her-ud-over har de vægtige og stærke konkurrenter/fjender i lyst– og erhvervsfiskere om de samme fisk. Så skarven er i den grad en fugl, mange ønsker reguleret.
I 2002 blev en ny forvaltningsplan vedtaget. En plan som bl.a. skulle sigte på, at forhindre skarven i at etablere nye kolonier. De skulle reguleres ved, at sprøjte madolie på æggene så de ikke klægger. Ca. 15% af skarvens reder blev i en årrække (og måske stadig!) udsat for dette indgreb. Denne handling har da også i de senere år mærkebart reduceret antallet af skarver og ny kolonietablering.
Ingen anden fugl har haft og har så mange fjender og blevet så udskældt som skarven. Men karakteristisk og anderledes, næsten grænsende til det smukke – det er den 🙂
Jeg kan nu ikke lade være med, at få visse relationer til flyveøglerne i Jurassic Park, når jeg ser dette billede af SKARVEN FRA ESRUM SØ 🙂 Min tanke var – godt at den for mange år siden udviklede ænderne fra – der har næppe været meget anden forandring hos den i de sidste 60 mio år.
Skarven har en bemærkelsesværdig måde at fodre ungerne på, det voldsomt ud – næsten som om ungen er ved at blive slugt 🙂
Trods en enorm lighed med urtidens fugle, er den ikke en primitiv og tidligt opstået fugl – det ved vi “seføli’” godt alle sammen.
Det ligger nemlig fast, at skarvens stamfader er opstået sammen med flertallet af de andre fugle-ordener for 60 – 65 mio år siden, og er dermed ikke en gammel art set i evolutions-forløb og i ”Livets træ”.
Fuglene blev udskilt fra dinosaurerne for 150 mio år siden, og for 100 mio år siden udskiltes igen den stamform, som alle nulevende fugle nedstammer fra.
Se mere om fugle på DOF Pandion