Skarven ved Tueholmsøen - et vinter kvarter.

Skarven ved Tueholmsøen

Latinsk navn: Phalacrocorax carbo 
Engelsk navn: Cormorant 
Klasse: Fugle 
Orden: Årefodede 
Familie: Skarver

Der findes to racer i Danmark, der er svære at skelne fra hinanden: mellemskarven (Phalacrocorax carbo sinensis) som ynglefugl og storskarven (Phalacrocorax carbo carbo) som trækgæst.

Den er en fugl, der lever i alle verdensdele undtagen Sydamerika og Antarktis. I Danmark, hvor den har været del af faunaen i omkring 7000 år, er den en almindelig ynglefugl og vintergæst nordfra. Den lever især af fisk som ål, ålekvabbe, torsk og sild.

 Skarven har igennem en hel del år haft en vinter koloni i Tueholmsøen samt en ynglekoloni ved Esrum sø – det er disse to pladser, der danner basis for mine to sider om skarven.

Skarv-rapport fra 2018

Jeg har skrevet og vist en del billeder om og af skarven, som finder værende en fascinerende fugl. Men en fugl der af flere grunde er nødvendigt, at holde på et vist niveau. I den forbindelse vil jeg tilføje lidt om den sidst udførte skarv-optælling – foretaget i foråret 2018 af; Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. – Teknisk rapport nr. 125.

I denne rapport præsenteres resultaterne af den optælling af skarvreder, som fandt sted i de danske skarvkolonier i foråret 2018. Herunder et kort uddrag.

Uddrag; Der blev i 2018 optalt 31.605 par ynglende skarver i Danmark. Det var 1.581 par færre end i 2017, hvilket svarer til en tilbagegang på 4,8 %. Den danske bestand af skarver kulminerede i årene 1996-2005 med en stabil ynglebestand på omkring 40.000 par, hvorefter antallet gik tilbage.

I 2010-2013 ynglede der i gennemsnit 26.400 par. Herefter steg bestanden igen i 2014, men efterfølgende har antallet været ret stabilt. I årene 2014-2018 har bestanden i gennemsnit været på 31.700 par, og de årlige bestandssvingninger har været på under 5 %.

I 2018 gik bestanden tilbage i Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet. I begge disse områder var tilbagegangen på ca. 21 %. Den modsatte udvikling sås i landets centrale dele, idet der var fremgang særligt i det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt/Fyn og i Nordsjælland; Uddrag slut.

I 2010 blev der vedtaget en ny forvaltningsplan for 2016 til 2020, til erstatning af 2009 og den endnu tidligere fra 2002 planen. En ”regulerings-plan”, der sigter på en forsat regulering af skarvens udbredelse. I planen fremgår det bl.a.:

Det forventes, at de forvaltningsredskaber (læs reguleringsregler), der beskrives i planen, vil medføre, at antallet af skarver vil fastholdes på et lavere niveau end, hvis skarvbestanden frit kunne udvikle sig.

Ny forvaltningsplan

 

Iflg den nye forvaltningsplan for skarvbestanden, vil der især i områder med intensiv regulering være en forventning om, at indgrebene resulterer i, at et lavere antal skarv end ellers vil opholde sig i disse områder. Det forventes, at en implementering af forvaltningsplanen vil medvirke til, at konflikter mellem skarver og fiskere afhjælpes.

I forhold til planen fra 2009 er der mere fokus på skarvers fødesøgning i vandløb, og der gives nogle regulerings muligheder, der er målrettet denne problemstilling. Sigtet er her at nedbringe skarvens fødesøgning på vandløbsstrækninger, hvor de kan gøre væsentlig skade på vigtige fiskebestande.

Min tekst her er ikke skrevet i hverken positiv eller negativ ånd om forhold omkring skarven, eller til den ”reguleringsplan (forvaltningsplan)” der er vedtaget, men udelukkende på basis af min interesse for fugle – og for skarven, som jeg finder som et meget interessant indslag i vor biologiske fauna.

  • Vi ER ”nød” til at værne om alle elementer i vores fauna, det være sig andre fuglearters behov for føde, samt – jægere og lystfiskeres behov for ”fangst” 🙂
  • Skarv reguleringen vægtes nu mere over på beskyttelse af  å-løb og lignende end tidligere.

Høgeuglen en sjælden gæst

Skarv ved Tueholmsøen
Skarven ved Tueholmsøen - her en yndet rasteplads for både skarv og fiskehejre

Vinter ved Tueholmsøen

Skarven
Skarven
Skarven
Skarven
Skarven
Skarven

 

 Den danske skarv-bestand er opgjort til 31.605  yngle-par (2018). Mange af dem  trækker mod syd, når vinteren nærmer sig – men en del af dem er standfugle, som trodser kulden (den tid det efterhånden varer).

 

 

 

 

Selv om skarven befinder sig meget af tiden under vand, så er et bad alligevel en nødvendighed.

Når skarven bader slår den sig rigtig løs

Skarven

Når skarven har badet, skal fjedrene tørres

 

 

Skarven er en fantastisk svømmer. Se den i funktion videoen her over for

Se mere om skarven eller forsæt til en anden side

Skarven ved Esrum sø – ynglekolonien

Danske fugle

Fotografering som Hobby – hovedside

Allan Kierulff naturfotograf
ALLAN KIERULFF
naturfotograf

Fotografering som hobby

DUE MORE OF WHAT MAKES YOU HAPPY take a "snapshot" and make it greath"