Høgefamilien er (som det fremgår af diagrammet) én ud af fire familier under ordenen ”rovfugle” (Acciptriformes), som indeholder både arter som eks. vis Havørn, Kongeørn, Glenter, Musvåge og Gribbe. Ialt ca. 250 arter fordelt på 60 slægter. Altså en temmelig omfattende og forskelligartet samling.
Diagrammet viser en udvalgt del af våge slægtens familie ”høgefamilien” (Accipitridae). De to underfamilier “Buteronine” og “Gypaetinae” er for overskuelighedens skyld fremhævet med rødt. Det samme med de to slægter ”Butero” og ”Pernis” , som begge indeholder ”våge arter”.
På trods af at de to slægter (som det kan ses), ikke har et direkte slægtskab, da de udgår fra hver sin ”underfamilie”, har de samme art-navn tilknyttet deres fulde navn – eks. Vis. Musvåge – Hvepsevåge mf.
Den opmærksomme vil se, at falkene ikke har plads i rovfugle ordenen. På grund af DNA-analyser er de nu placeret i deres egen orden “Falkoniformes”. De er ikke længere er placeret familiemæssigt sammen med “rovfuglene”, men flyttet til et nærmere slægtskab med papegøjer og spurvefugle.
Buteo slægten 29 arter og Pernis 4 arter – 33 våge arter i alt. Se den fulde vågegruppe længere nede.
Det fulde antal af vågefugle udgøres af en gruppe af fugle fra to forskellige slægter “Butero” og “Pernis”
Der er således tale om “slægten våger” og “gruppen vågefugle”
Begge slægter er medlem af “høgefamilien” (Acciptridae), og indgår som to slægter ud af underfamilien Buteroninae’s 11 slægter.
I diagrammet er vist 6 fugle ordener ud af de 40 ordener som findes. De 5 første er de største, den 6’te er èn af de nyetablerede falke orden “Falkoniformes”.
De 10.474 fuglearter som findes, er opdelt i 40 hovedgruppen (ordener).
En slægt er i den biologiske systematik en kategori eller gruppering, som omfatter en eller flere arter.
En eller flere nærtstående slægter kan så danne en familie. En slægt er således et snævrere begreb end familie, når vi taler fugle. Dette kan skabe nogen forvirring, fordi det er modsat hos mennesker, hvor en slægt er betydelig større og betydelig mere omfattende end en familie.
En slægt med blot én art kaldes monotypisk (der er mange slægter med kun én art).En slægt med mange arter kan opdeles i flere underslægter.
Som ved andre taksonomiske kategorier (på nær arten) er det et skøns-spørgsmål, hvilken gruppe af arter, man vælger at kalde en slægt. Men arter, der er nært beslægtede med hinanden placeres i samme slægt. En slægt kan således være sammensat både skønsmæssigt og med beslægtede arter.
I skrivende stund, er kan det vanskeligt, at skrive en tekst som denne, for fuglenes klassificering står for en omfattende omlægning, fordi DNA-forskningen er taget i brug, og har afsløret, at de slægtskaber fuglene hidtil har været kategoriseret under, snarere viser hvilke fugle, der er tilpasset samme levevis, end de viser deres slægtskab (det kan der læses mere om HER). Mange arter er således flyttet, andre slået sammen og andre igen delt på en ny måde.
Hvem skulle tro, at falkefamilien er mere beslægtet med papegøjer og spurve, end med de rovfugle de ellers har været placeret i slægt med (hvilket kan ses ovenstående diagram over familien Buteroninae i sidens top).
Fugleslægten, og især gruperingerne “slægt og familie” er systematisk en del anderledes, i forholdet til hos mennesket.
På grund af DNA-analyser har mange arter skiftet videnskabeligt navn eller slægt de senere år, især er en del arter er flyttet til nye slægter. Mejse-slægten Parus har f.eks. traditionelt rummet 6 danske arter, men nu er kun musvit “tilbage”. Også blandt, måger, sangere, værlinger m.fl. er der sket en del ændringer.
DNA-forskningen har indenfor de seneste år bragt omfattende ny viden om fuglegruppernes indbyrdes slægtskabsforhold, så der nu synes at være bred enighed blandt eksperterne om rækkefølgen af ordener, familier og slægter. Derimod er der langt fra enighed om, hvordan arterne skal defineres, med andre ord, hvorvidt delbestande (underarter eller grupper af underarter) under de bredt definerede biologiske arter skal tildeles artsstatus.
Se mere om fugle på DOF Pandion