Med en længde på kun 9 -10 cm og en vægt på helt ned til 5 g er Rødtoppet Fuglekonge blandt de mindste af Danmarks (og Europas) fuglearter.
Rødtoppet Fuglekonge er en stor oplevelse at se i funktion. Den er absolut ikke sky, men suser aktivt tæt rundt omkring én, når man har stået og betragtet den et stykke tid. Ind imellem sad den tre meter fra mig, andre gange susede den lige forbi mit hoved i få centimeters afstand.
Yderligere var det fantastisk at se, når den fuldstændig som en kolibri på ”svirrende” vinger stod stille i luften.
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passerinies)
Familie: Fuglekonger(Regulidae)
Slægt: Regulus
Fakta
Vingefang: 13-16 cm
Længde: 9 cm
Vægt: 5-7 g
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 7-11 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 14-15 dage
Ungetid: 19-20 dage
Rødtoppet Fuglekonge er i modsætning til alm. fuglekonge en sjælden ynglefugl i Danmark. Men den er grundet klimaændringer under stærk udbredelse, idet antallet af observationer af denne traditionelt set sydlige og i Danmark hidtil fåtallige fugleart, på det nærmeste er eksploderet i de senere år. Rødtoppet fuglekonge er tilsyneladende ved, at blive en vidt udbredt dansk fugleart.
Her i landet findes arten hovedsaligt i Sønderjylland, og det blev i år 2000 anslået, at der fandtes under 30 ynglepar.
Iflg. DOF er der i årene 2013- 2017, sket en meget markant stigning i antallet af observationer, ligesom både antallet af sete fugle og antallet af lokaliteter med Rødtoppet Fuglekonge lige siden, er steget væsentligt.
Det er konstateret, at arten via Sønderjylland, Sydøstfyn og Sydsjælland år for år rykker længere og længere mod nord i Danmark. Den overvintre dog kun sjældent, men foretrækker at trække en kort distance mod syd. Men den er i modsætning til alm. fuglekonge alligevel stadig en sjælden ynglefugl i DK.
Rødtoppet fuglekonge optrådte for første gang (Iflg. DOF) med sikkerhed som Dansk ynglefugl i Kongelunden i 1961, men har muligvis ynglet i Sønderjylland inden. I løbet af 60’erne og 70’erne optrådte den regelmæssigt som ynglefugl i Jylland op til området mellem Silkeborg og Århus og desuden på det sydlige Sjælland, Møn og Falster. I dag 2020 er den fundet et par steder i København og forskellige steder i Nordsjælland.
At fuglen er under udbredelse mod nord, illustreres tydeligt ved, at den er nået til det sydlige Sverige, hvor den anføres som en nylig imigrant. Rørtoppet Fuglekonge er i dag en regelmæssig, men ganske usædvanlig ynglefugl i, først og fremmest i Skåne
Fuglekongen lever udelukkende af animalsk føde som små insekter, især bladlus, samt af edderkopper. Føden tages på grantræernes nåle. På vores breddegrader er det helt usædvanligt, at insektædende fugle også lever af insekter om vinteren.
Men det kan lade sig gøre, fordi bladlus har en frostvæske i kroppen, der gør det muligt for dem at overleve, hvor mange insekter overvintrer som æg eller pupper. Da bladlus er meget små, kræver det en voldsom fødesøgningsaktivitet i dagtimerne for de fugle, der overvintrer.
Den Rødtoppede Fuglekonge søger i højere grad sin føde i løvtræer, og tager lidt større bytte end fuglekongen. Derfor foretrækker arten blandingsskove, og er ikke som alm. fuglekonge afhængig af nåletræer for at yngle.
Mens rødtoppet fuglekonge går frem, syntes den nært beslægtede fuglekonge at være i tilbagegang. Faktisk har den været i tilbagegang som ynglefugl i de sidste fire årtier.
Der er ingen egentlig forklaring på denne tilbagegang. Men det er nærliggende, at kæde en del af tilbagegangen sammen med ændringer i de nåleskove, som arten er knyttet til. Rødtoppet Fuglekonge er mere varieret i sit valg af skovterræn end sin nære slægtning “Fuglekongen”, primært holdet til i blandingskove. Fuglekongen derimod er stort set udelukkende knyttet til rene nåleskove.
Denne lille fugl lægger utrolig nok ikke færre end mellem 7 og 11 æg, og producerer to kuld om året. Fantastisk af en fugl med en kropsvægt på ned til 5 gr. Læs mere om dens yngleaktivitet HER
Engelsk:
Firecrest
Svensk:
Brandkronad Kungsfågel
For ikke at undlade det danske;
Rødtoppet Fuglekonge
Med fotografering som hobby
Fuglekonge rødtoppet
Se mere om fugle på DOF Pandion