Våger - slægten Buteo
Slægten Våger
Klasse:Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Accipitriformes)
Familie: Høge (Accipitridae)
Underfamilie: Buteronine
Slægt: Buteo – de ægte våger
Artnavnet “våger” er en fællesbetegnelse for en gruppe af kraftige, korthalede og bredvingede høgefugle, hvis vinger er tilpasset ”glide- eller svæveflyvning”. Samlet udgør de således ikke en egentlig slægt, idet våge betegnelsen anvendes i to forskellige slægter – ”Buteo”, som dækker 29 våge arter (bla. musvåge (Buteo buteo) og slægten ”Pernis”, bestående af 4 hvepsevåge arter. Se de to bokse nedenfor.
Der er således en rimelig mulighed for forvirring, hvis man ikke er meget kendt med rovfugle slægter, fordi der i de danske betegnelser er et ”ikke velvalgt” navne sammenfald mellem arterne i de to slægter. For tanken, at en våge må være en våge, er jo ganske nærliggende – men slægts-mæssigt er en våge ikke bare en våge. De to slægter ligner hinanden, de flyver ensarter, og de ligner hinanden i krop og vinger – men det er det. De er fra samme familie, med indgår i hver sin gruppering af slægter. Se boks nedenfor eller slægtskabs oversigt HER.
Det er sandsyneligvis grundet til, at når “Buteo” slægten (ganske som her) nævnes som værende ”de ægte våger”, er det for at holde de to slægter adskilte, når våge slægten omtales. Men de udgør altså “en gruppe af vågefugle – hvis medlemmer ikke alle er fra samme slægt.
Den fulde gruppe af vågefugle udgøres af en gruppe af fugle fra to forskellige slægter "Buteo" og "Pernis" Der er således tale om "slægten våger" og "gruppen vågefugle" Begge slægter er medlem af "høgefamilien" (Acciptridae)"
Våge slægten er udbredt over hele verden – dog undtaget Australien og Antarktis.
Høgeuglen en sjælden gæst
Slægten Buteo (vågeslægt – Musvåge mf.) Slægtsoversigt HER
Buteo (de ægte våger) er en slægt af fugle i høgefamilien med omkring 29 arter, som kan ses her.
Våger fanger alle deres bytte på jorden
Slægten Pernis – slægtoversigt HER. Billeder af Hvepsevåge HER
- Hvepsevåge, Pernis apivorus – European honey buzzard
- Østlig hvepsevåge, Pernis ptilorhynchus
- Stribet hvepsevåge, Pernis celebensis
- Negroshvepsevåge, Pernis steerei
De tager både fritboende og jordbyggende hvepse. Sidstnævnte graves ud med fødderne og med næbbet til en dybde helt ned til 40 cm.
Musvåge
Musvåge
Latinsk navn: Buteo buteo, engelsk navn: Buzzard
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Accipitriformes)
Familie: Høgefugle (Accipitridae) glenter, våger, ørne & høge
Musvågen er udbredt over hele verden (dog undtaget Australien og Antarktis), og er også udbredt over hele Danmark.
Den er som resten af våge slægten en kraftig kompakt rovfugl ,med store brede vinger og et ganske bredt hoved.
Dens størrelse ligger mellem 51-57 cm, og har et vingefang på mellem 113-128 cm. Den er en fast ynglefugl, og bliver her vinteren over. Men vi besøges også af musvåger på træk- og som vintergæster.
En Musvåge foretrækker åbne afvekslende landskab, som grænselandet mellem skov og åbent land. Den har sin rede i skovens store træer, men søger føde i det åbne landskab med marker og enge. Den sidder ofte på ”våge-maner” på en træstub, pæl eller bar gren, og iagttager det omliggende område, og når et bytte spottes, glider den lydløst roligt ned mod det. Musvågen har en jagtteknik, der ikke indbefatter et hurtigt angreb, men nærmere et roligt lydløst glid ned mod det udvalgte bytte.
Musvågen fanger ganske mange mus, men også andre gnavere, og spise også gerne ådsler af døde dyr. I Sverige har musvågen fået navnet ”ormvråk”, fordi regnorme også indgår i menuen.
Varianter
Musvåger findes i utrolig mange varianter, og kan derfor nemt forveksles med andre arter. Den findes således fra meget mørk over alle variationer til en meget smug næsten helt hvid variant.
Denne næsten helt hvide variant omtales under navnet ”Börringevåge”. Men det er ikke en selvstændig art ”kun” en lokal variant. Det er blevet betegnelsen for meget lyse musvåger, hvor de mest ekstremt ”hvidfarvede” musvåger, som hovedsaligt findes i det sydlige Sverige og efter ”sigende” til dels lokalt i marsken i Sydvestjylland. Der er tale om meget lyse nærmest hvide individer.
Hør dens stemme:
Når musvågen har spottet sit bytte, glider det roligt på sine store og brede vinger, fuldstændig lydløst, ned i et hurtigt afsluttende overrumblende angreb
En musvåge foretrækker jagtområder beliggende på kanten mellem åbne områder, der grænser op til skoven. Ofte sidder den på den bare mark og observerer, for pludselig at rykke frem mod et bytte længere henne på marken.
Som det kan ses på de to nedenfor værende billeder, er en musvåges vinger ganske store. Det gør den til en eminent svæver, og en lydløs glider
