Sumpmejsen indgår i slægten Mejser (Poecile), som er en gruppe af små spurvefugle. De forekommer hovedsageligt på den nordlige halvkugle og i Afrika – to arter findes i Danmark, hvor Fyrremejsen ar den anden. De fleste blev tidligere klassificeret i slægten Parus. Men efter sammenlignende genetiske og morfologiske studier behandler de fleste autoriteter i dag ”Poecile” som en egen slægt.
Sumpmejsen foretrækker ældre løvskove med gammel bevoksning, og har en forkærlighed for de mere fugtige til sumpede dele af skovene, f.eks. er den almindelig i elle sumpe. Men den kan også finde på at yngle i store gamle villahaver.
Føden består af insekter og edderkopper om sommeren og når disse bliver sparsomme i vinterhalvåret, slår den over på forskellig former for frø.
Den er en ekstrem standfugl, der aldrig bevæger sig ud over længere strækninger, ikke engang ungfuglene skulle bevæger sig langt fra deres klækningssted – kun op til én kilometer!
Den overflyver kun i yderst sjældne tilfælde selv mindre vandområder.Arten er en typisk huleruger, og bor i naturlige træhuller, forladte spættehuller, og for den sags skyld også gerne i opsatte redekasser.