Europæisk Brun Bjørn - Slovenian bears

Brun Bjørn

En fototur til Slovenien efter Europæisk Brun Bjørn

MEN - Slovenien er ikke kun bjørne

Slovenien er et skovrigt land, ikke mindre end 60% af dets område er dækket af grønne skove, som for en stor del består af store nåletræer. De største skove findes i det sydlige Slovenien. På grund af deres tæthed og knappe befolkning er disse skove et ideelt levested for mange forskellige dyrearter, lige fra fugle til dyr, såsom ulven, den eurasiske gaupe (Los) og ikke mindst den brune bjørn.

Slovenien er også et land med mange store, dybe og bemærkelsesværdige klippehuler – så er man til huller i jorden eller bjergsiderne, er der meget at se på denne front.

Også søen Lake Cerknica midt i Karstlandskab (søen der med mellemrum  forsvinder), er ganske unik og smukt beliggende omgivet af de træklædte højder og den gamle by, som ses lidt på afstand fra søen. Søen er omtalt og vist længere nede på siden.

Europæisk brun bjørn er en underart af  bjørnefamilien "Ursidae"

Brunbjørnen er den mest udbredte bjørn i verden, og den forekommer i mange synlig forskellige varianter. Men; der er kun to anerkendte underarter af de brune bjørne, på trods af at der er store forskelle på dem, alt efter hvor de lever.

De to anerkendt underarter er: grizzlybjørnen, som omfatter alle brune bjørne med undtagelse af dem, som lever på øerne Kodiak, Skuyak og Afognak, der regnes til underarten Kodiakbjørnen.

Den brune bjørn (Ursus arctos) er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika.

Den Slovenske brune bjørn trives, og  udgør ca. 700 stk. Der foretages en vis årlig reduktion, for at holde arten på dette antal.

Den europæisk brun bjørn har været stærkt udryddelsestruet, men der findes nu en bestand i Skandinavien på cirka 1.200 dyr i det aller nordligste Sverige, samt i grænseområderne mellem Sverige og Norge. Mere specifikt i Hedmark og Dalarna. her ud over 1.300 individer i Findland.

En brunbjørn "findes" alligevel i 11 underarter !

Men på grund af de store forskelle der er mellem dem, anvendes der ofte en yderligere underopdelinger af den brune bjørn, primært efter hvor de lever. For eksempel Europæisk brun bjørn (Ursus arctos arctos), som er den bjørn, der lever i Norge og Sverige. Den kaldes undertiden også for den skandinaviske brune bjørn.

Denne uofficielle opdeling angives ved op til 11 underarter :

  • Kodiak-bjørnen (Ursus arctos middendorfi)
  • Alaska-bjørnen (Ursus arctos dalli)
  • Den amerikanske grizzly-bjørn (Ursus arctos horribilis)
  • Den mexikanske grizzly-bjørn (Ursus arctos nelsoni)
  • Barren Ground grizzly-bjørn (Ursus arctos richardsoni)
  • Heste-bjørnen (Ursus arctos pruinosus)
  • Isabellabjørnen (Ursus arctos isabellinus)
  • Den sibiriske bjørn (Ursus arctos beringianus)
  • Den manchurianske bjørn (Ursus arctos manchuricus)
  • Europæisk brun bjørn (Ursus arctos arctos)
  • Hokkaido bjørnen (Ursus arctos yesoensis)

Isbjørnen er også nært beslægtet med den brune bjørn. Så nært beslægtet, at de kan få fødedygtige afkom sammen. Det sker dog sjældent, og i dag anerkendes den som en selvstændig art.

Europæisk Brun Bjørn
Bosted og udgangspunkt for Slovenian Bears
Brun Bjørn

Brunbjørn og føde:

Den Europæiske brun bjørn er som udgangspunkt altædende. Den spiser dog primært planteføde, som normalt udgør 65 % af dens føde. Fødevalget varierer dog kraftigt alt efter det geografiske udbredelsesområde og tidspunktet på året. Af planter ædes græs, urter, knopper og bær. Herudover æder den brune bjørn også ådsler, fisk, fugleæg, myrer, elge, rensdyr og honning

Men først lidt om den enestående sø - Lake Cerknica i Notranjskai Regionens karstlandskab

Europæisk Brun Bjørn

Lake Cerknica – Søen der med mellemrum  forsvinder

Slovenien’s natur er  ganske fantastisk, den store bjergkæde “Julian Alps”, der går fra det østlige Italien og  langt ind i Slovenien, som nemt kunne blive mit rejsemål i 2020. Den bemærkelsesværdige Lake Cerknica sø i den sydlige del af landet, omgivet af de vilde træbevoksede Javorniki-bakker med den Europæiske brun bjørn, og videre til bjergene ved Sneznik ikke langt fra den Kroatiske grænse. Slovenien er en unik destination for en fotograf – både med hensyn til landskab og dyr.

I hjertet af Notranjska provinsen, ligger den berømte sø Cerknica (se ovenfor). Det er en intermitterende sø, der hovedsageligt er fyldt med efterårsregn og den tidlige forårstø, der stopper i maj eller juni, undertiden endda midt på vinteren. Vandet kommer fra Karstlandskabet, der bobler ved søens kant og strømmer ud under jorden gennem synkehuller. Vandybden varierer fra op til 9 meter til nærmest ingenting. Når vandet er lavt, spænder det over 20 kvadratkilometer, men når højsæsonen sættes ind, er det over 10 kilometer i længden, næsten 5 kilometer bredt, og dets overfladeareal overstiger 30 kvadratkilometer.

Her under et Karstlandskab som består af porøs klippegrund. 

Europæisk Brun Bjørn

En karstsø er en sø, der ligger i en fordybning af kalkgrunden.

Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand. Floderne har ofte underjordiske løb. Sænkninger (doliner) bl.a. som følge af nedstyrtninger i underjordiske huler. Hvilket bevirker en meget hurtig vandstigning i de perioder,  hvor foderene fører meget vand, og en hurtig afvanding, når de ikke er helt så vandførende.

 I Danmark er fx Nors Sø og Vandet Sø i Thy eksempler på såkaldte karstsøer.

Intermitterende opførsel 

Søen, der under almindelige forhold har et areal på ca. 26 km, kommunikerer gennem et antal åbninger med en række underjordiske reservoirer eller huler. Om sommeren, når nedbøren er svag, drænes søen fuldstændigt ned i de lavere underjordiske reservoirerne,  og dens seng er hurtigt dækket af rig vegetation. Med de tilbagevendende kraftige regn i efteråret, fyldes de omgivende højere reservoirer og udledes pludselig gennem de underjordiske passager i søen, så sidstnævnte meget hurtigt genvinder sit fulde volumen og endda kan oversvømme det omgivende land. 

Fotografering bibliotekarkiv Skjul person og turbilleder 52

Når vandstanden ikke er på sit højeste, er der enge og god plads til vadefuglene

Lake Cerknica 1

Søen er hjemsted for en unik gedde, der bliver ”suget” ud af jorden mad vandet, når søen drænes, og som  kan leve i de underjordiske floders  karvanøse Karst i op til ét år. Når søen dræner, sker det ofte så hurtigt, at de lokale fiskere er på vagt for at redde andre fisk i nærheden af vaskehullerne. De transporterer dem så til en meget mindre sø, der aldrig forsvinder – kaldet Receto.

Lake Cerknica 3
Fotografering bibliotekarkiv Skjul person og turbilleder 43

På vores tur rundt i det smukke område ved søen, mødte vi også lidt af områdets fugle

Solvenien fugle 3
Svaler
Landsvaler
Solvenien fugle 8
Bysvale
Solvenien fugle 9
Stillids
Solvenien fugle 5
Tornskade
Solvenien fugle 6
Tornskade
Solvenien fugle 4
Solvenien fugle 1
Slagugle - Den blev dog ikke set ved søen, men i skoven
Snog 1
En snog lagde vejen forbi
Snog 3
Snog 4
Lake Cerknica 5

Her under; Hjertet markerer hvorfra turene udgik

Byen Markovenc med Miha Mlakar’s Slovenian Bears, som var vort udgangspunkt.

Her under; Bjørnenes udbredelsesområde i Slovenien

The place of Slovenina Bears; a really nice and cozy place

Slovenian Bears 2

Home of Slovenina Bears & Miha Mlakar

Miha Mlakar – manden der skabte en særdeles bjørnevenlig oplevelse for fotografer og andre bjørneinteresserede.

Om Miha som driver og ejer ”The SlovenianBears place” fortælles det, at han har været begejstret for disse fantastiske brune dyr, siden han var ganske lille. Som yngre var han jæger, og drømte om at dræbe en bjørn. På et tidspunkt vendte dette forhold sig dog til, at han byttede riflen ud med kameraet, og foretrækker nu en fredelig sameksistens. Han startede derfor dette super bjørne-observations sted i Slovenien. Her har han opbygget 20 fotoskjul og under guidede ture, med max 6 personer, er det muligt, af følge brunbjørnenes migrationsstiernen fra Čaber til Cerknica. Undervejs er opgaven, at få det bedst mulige billede fa bjørnene i deres naturlige miljø, frem for fra skjulene.

Slovenian bears place:

 Under opholdet (som inkluderede fuld forplejning), serveres der så store mængder af mad, at det næsten ikke er muligt, at spise sig igennem det. 

Maden består af dejlige velsmagende supper og god slovensk landmad. 

Værelserne er store og rigtig gode

Slovenian Bears 1
Miha Mlakar

Miha (med telefonen) er konstant travlt optaget, med at tale med bjørneinteresserede, men alligevel har han al den tid som er nødvendig, for at hjælpe og guide under opholdet.

Under TUREN bliver alt arrangeret og ture m.m kører 100% perfekt, og den hjælpsomhed der udvises på steder, er næsten uden sammenligning.

Eksempel; Ved vor hjemrejse fik vi orientering om, at vores fly ville blive 10 timer  orsinket (vi stod og skulle afsted en “vild” tidlig morgen. Da Miha hørte om dette var beskeden øjeblikkelig – I beholder bare jeres værelser så længe som det er nødvendigt – og I spiser båre morgen mad og frokost.

Det blev vi selvfølgelig glade for, så skulle vi ikke sidde i mange timer og vente i lufthavnen – oven i købet kunne vi sove længe 🙂 Fantastisk

Yderligere ville han slet ikke høre tale om, at betaling for den ekstra forplejning – lige så fantastisk. En sådan hjælpsomhed og service har jeg aldrig været ude for tidligere. 

Vi havde nu en 1/2 dag vi kunne bruge til at se os om i området – SØRME om Miha ikke foreslog, at gå en tur med os, og viste os lidt af området. Det blev til en ekstra og hyggelig formiddag.

Jeg må sige, at magen til service, hjælpsomhed, stedets indretning, maden - og ikke mindst BJØRNETURENE, STÆRKT KAN ANBEFALES.

Min tur efter Slovenina Bears

I skovene ved og omkring Cerknica-søen og byen Markovec finder vi Sloveniens brune bjørne.

Men den samlede bestand, er hovedsageligt spredt i skovene i de Notranjska og Kočevsko regioner

Mit første møde af betydning med bjørnene, blev denne flotte unge han

Europæisk Brun Bjørn
Slovenian Bears / Europæisk brun bjørn
Brun Bjørn
Brun Bjørn
Brun Bjørn
Slovenian Bears

Udbredelse og reetablerings forsøg af eurpæisk brun bjørn

Udbredelsesområde: Der antages at være over 100.000 eksemplarer af brun bjørn i Rusland, hvoraf ca. 36.000 findes i det europæiske Rusland. Andre steder i Europa er der omkring 15.000 brunbjørne, og bestanden er spredt og isoleret i små bestande i de spanske / franske Pyrenæer, de Cantabriske bjerge i Spanien, i Italien og Alperne. Nogle af disse populationer er muligvis for små til at være bæredygtige, og kan derfor forvente, at forsvinde. I Skandinavien er den relateret til den meget store bestand i Rusland, hvorimellem der naturligt udveksles ny arvemasse ved tilgang af nye individer.

Bestanden på Balkan findes hovedsageligt i Kroatien og Slovenien, og er relativt stor, men helt adskilt fra den Europas bestand.

Slovenien donerede i 2006 bjørne til Frankrig

Slovenien har en så stor bestand af brun bjørn, så de i et forsøg på reetablering  begyndt at donere dyrene til andre lande.

Slovenien er et land, der har mange bjørne. Op mod 700 bjørne vandrer rundt i landet. 

På grund af det forholdsvist sunde antal bjørne, har Slovenien gentagne gange hjulpet blandt andet Italien, Østrig, Frankrig og Spanien med at øge forekomsten af den europæiske brun bjørn. 

Øget jagt i Slovenien bevirker, at to forsøg på reetablering af bestande i alperne ikke har været succesfuldt.

Gen-udbredelsen af bjørne i alperne er dog i det sidste årti blevet negativt påvirket af den bjørnejagt, der er blevet etableret i Slovenien. I denne periode er jagtkvoten på bjørne øget betydeligt. Årsagen til dette tilskrives konflikter mellem bjørne, biavlere og kvægavlere. 

 

Fotografering bibliotekarkiv Hun Med unger 21

Se flere dage med den brune bjørn via nedenfor værende link

Videre til; Brunbjørnen – Kongen af skovene

Videre til; Brunbjørn med 1 år gammel unge

Videre til; Brunbjørn med 2 små unger

Brun bjørn – familie og oprindelse

Brunbjørnen er en imponerende art. Sammen med isbjørnen, er brun bjørn det største landlevende rovdyr på den nordlige halvkugle.

En forskergruppe, ledet af professor Axel Janke ved Forskningssenteret for biodiversitet og klima (BiK-F) i Frankfurt am Main, er netop blevet færdig med at kortlægge den brune bjørns arvemasse.
 
Brunbjørnens genom har specielt stor betydning på grund af det nære slægtskab med isbjørnen – selve symbolet på klimaændring.
Nyere studier ved BiK-F viser, at den brune bjørn og isbjørnen først udviklede sig til forskellige arter for 600.000 år siden, og at arterne er langt ældre end først antaget. At sammenligne deres genomer vil derfor fortælle meget om, hvordan de har formået at tilpasse sig forskellige klimaer.
 
Læs mere om brunbjørnens oprindelse på Videnskab.dk
Fotografering bibliotekarkiv Skjul person og turbilleder 54
Translate »