Sidder i skjulet og ser ud over et smuk senarie, en skovlysning med en klippefyldt bakke helt omgiver af tæt urskovs-agtig vegetation og store træer
Vi har ikke tidligere været samme sted to gange, men det er anden gang vi besøger dette skjul (heldigvis mit foretrukne). Ved siden af mig sidder Birthe lige så spændt og krumrygget over kameraerne som jeg, og omkring os i andre skjul, sidder resten af den gruppe, som blev dannet for 6 år siden – efter en fugle-foto-tur til Mykines.
Vi sidder højt, et par meter over jorden, en hønsestige har ledt os op til vor vagt.
Udenfor poserer en ung han på ca 4 år med mange imponerende opstillinger – han er en flot fyr; han ser så sej ud. Han er rolig og velafbalanceret, vi har set ham før. Men denne gang virker ham roligere og ænser ikke, at han betragtes fra flere ”skjul”. Han kom uden at spejde eller se sig for (ganske modsat sidst), brasende ind fra den tætte bevoksning, og går nu rundt på den klippefyldte højderyg.
Hans ageren er meget anderledes end sidst, jeg så ham. Hvor han meget forsigtigt stak sit hoved frem for at sundere terrænet – først sås kun hans strittende små runde ører over et klippestykke, så hans vejrende snude, først der efter kom hans ”sjove” runde hoved med de ganske små tætsiddende øjne. Efter at havde overvejet situationen en tid, snuset godt og grundigt til os, nærmest “smagt” på os med sine dirrende læber, trådte han ind på scenen – ung, stor og forfærdelig FLOT (men meget nervøs).
Det var en helt anden psyke han nu fremviste, ingen forsigtighed, ingen vejren, ingen vagtsom skæven til de tre små højt placerede skjul – han drog bare ind og tog området i besiddelse – måske genkendte han vor “lugt” fra et par dage før ! og var klar over, at vi ikke var “farlige”.
Taknemmelig tog vi i en tid, en stribe billeder af ham. Men pludselig stivnede han, stak snuden i vejret, snusede, læberne begyndte en karakteristisk bølgen – han nærmest ”smagte” på luften. Han stod fuldstændig stiv, kun læberne vibrerede, hans intensitet var enorm.