Rondane Nationalpark
et studie i enkel, vild, barsk og imponerende norsk natur.
Vores dag-tur gik fra en parkering på Tønnebakkevejen ad Storulvvegen mod elven Store Ula og langs den mod vandfaldet, Storulfossen (kendt som Brudesløret). Videre mod ”Spranget”, som både er en overgang af ”Store Ula” og en parkeringsplads. Nok Rondane Nationalparks mest benyttede indgang (hvor der er mulighed for at leje cykler – hvis man vil følge den mere ”kedelige” grusvej til Ronvassbu).
Igen videre mod Rondvassbu turisthytte, hvor vi skulle ha’ kaffe/kakao med lune vafler. Men vi nåede (vildt beklageligt – og meget ”skuffende” snøft) ikke frem til vaflerne, fordi vi valgte en omvej via en lille sti langs floden, hvor vi havde rigtig mange pragtfulde fotostop undervejs – det var jo egentlig også det, vi var kommet efter ”ikke vaflerne” 🙂
De karakteristisk afrundede bjerge fungerer som en fantastisk kulisse til de smukt farvede træer
Afrundede bjerge, lav, lyng og åbne vider er hovedingredienserne i Rondane national Park.
Kun ind imellem ses spredte træer – til tider i små grupper. Men det er der langt imellem.
Floden Ula løber fra Rondvatnet (ved Ronvassbu) inde i Rondane National Park og sydpå ned til Otta og Gudbrandsdal. På vejen har elven et par store fald ”Ulafossen” og her Brudesløret, som er et dobbeltfald, hvor det ene har stor kraft og det andet mere siler ud over og ned af klippekanten.
Se brudesløret live
Man ser hvor lidt mennesket fylder i det store landskab
Man ser hvor lidt mennesket fylder i det store landskab
Turen og billederne ovenfor viste os i al sin tydelighed, hvor lidt vi fyldte i det storslåede og forholdsvis golde landskabe. Et landskab, som bortset fra lavt krat vildt changerende fra dybe grønne sommer farver, over vekslende dybe rødbrune efterårsfarver, en strågul ”græs-agtig” bevoksning, og et flot tæppe af hvidligt lav (som næsten ledte tankerne hen, mod et snelandskab).Det var i sin vilde storhed farvestrålende og imponerende. Spredte skyer drev lavt over de omliggende bjerge, og viste, at vi var et pænt stykke oppe på et stort plato midt i bjergene.
Vi havde ”tre-kvart” dag i området, men to til tre dage, havde været passende – MEN:
Vi skulle videre for at opleve det sidste gyldne eftermiddagslys, spille i og på, de unge træers nu rød/gule efterårs-løv på den smukke Grimsdalvegen, samt for at opleve verdens smukkeste sæter-dal ”Grimsdalen” i sine aller flotteste farver.
Ind imellem er elven ganske livlig
Spranget – som på dansk betyder “springet”, hvor billederne her er taget, var tidligere et sted, hvor man skulle springe fra en udragende klippeblok 1 1/2 meter over en ganske livlig flod et godt stykke nede. I dag er der en bro, så man kan komme sikkert over. Det er far denne bro det overfor værende billeder er taget.
Spranget er også navnet på den nærliggende parkeringsplads, som er det nærmeste man kan køre til Ronvassbu Turisthytte, og den mest brugte indgang til Rondane national Parra
Vi hastede videre for at opleve det sidste gyldne eftermiddagslys, spille i og på, de unge træers nu rød/gule efterårs-løv på den smukke Grimsdalvegen, samt for at opleve verdens smukkeste sæter-dal ”Grimsdalen” i sine aller flotteste farver.
Grimsdalen er omkranset af Dovre Nationalpark på den ene side og Rondane Nationalpark på den anden – de to områder vi bevægede os rundt i.
Sidst på eftermiddagen
I det smukke gyldne sollys
I efterårsløvets tid
Så må jeg sige ”ja” det er smukt, når gyldent aftenlys falder ned på træernes efterårsløv, eller hvis man ser træernes smukke gyldne farve, i det lige så gyldne modlys – så er det så smukt, at det ikke kan gengives på et billede.
Det er ikke helt så spektakulært og dramatisk som billederne fra Dørålen og Ronde, det ydes ikke fuld retfærdighed på billedet, det skal ses med det blotte øje.