Pungmejse

Pungmejse

Pungmejsen er i Danmark en ganske sjælden fugl, som kun er observeret meget fåtalligt – 10 til 12 “ynglepar” årligt.

Par-antallet er dog forholdsvis usikkert, da både hanner og hunner ofte har andre partnere, hvorved ét enkelt individ sagtens kan forefindes i to eller flere pardannelser.

Antallet af par er derfor behæftet med usikkerhed, og angives derfor ofte med anførselstegn, som ”par” eller som antallet af beboede reder.

Pungmejsefamilien udgøres samlet af  4 arter med 11 underarter.

Den er kun registreret 188 gange i Danmark (2020)

Pungmejsen generelt

Klasse: Fugle (Arves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Remizidae
Slægt: Remiz ( 4 arter 11 underarter)

Art: Remiz pendulinus (Pungmejse)
Meget sjælden i Danmark

Rødlistet,  Kritisk truet  i DK: En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.

Ynglepar 10 – 12 par årligt

Observeret 188 gange

Pungmejse 10
Føde
Pungmejsen lever i ynglesæsonen primært af edderkopper og insekter og deres larver, som de fanger i rørskoven. Føden søges ofte hængende fra en kvist. Uden for ynglesæsonen indtager de også planteføde, primært frø af pil, poppel og tagrør

Pungmejsen ankommer tidligt

De danske pungmejser opholder sig om vinteren i middelhavsområdet og vender tilbage til landet i marts/april. Hannen begynder hurtigt, at bevæger sig rundt i yngleområdet, hvor den synger og kalder næsten i hele den tid, hvor han ikke er travlt optaget af sit byggeri, for at tiltrække en hun.

Pungmejsen, er som navnet antyder, ikke en egentlig mejse. Den er så forskellig fra de “egentlige” mejser, at den placeres i sin egn familie (pungmejser), 

I Danmark forekommer kun én art

I Danmark er pungmejsen en sjælden ynglefugl, der fortrinsvis optræder i Nordøstsjælland og Østjylland. I 2020 er den lokaliseret i Vallensbæk mose, hvor der hele to steder er bygget reder – med ganske lang afstand imellem.

Pungmejsen, er dog som navnet lyder, ikke er en egentlig mejse, men er så forskellig fra dem, at den placeres i sin egen familie (pungmejser),  Pungmejsefamilien udgøres af  4 arter med 11 underarter.

Den har sit navn efter sin store, kunstfærdige rede, der er ophængt i de yderste pile- eller birkekviste i moser, gerne over (eller meget tæt på) åbent vand. Reden er bygget af frøuld fra pil, dunhammer og tagrør, der holdes sammen af et flettet net af dyrehår og lange plantefibre. Først når hannen har lokket en hun til, og hun har godkendt reden, bygger han et nedadhængende indgangsrør til redens åbning.

Vallensbæk mose danner her i 2020 ramme om et dejligt syn - pungmejsen og dens utrolige redebygning

Pungmejse 2 1
Pungmejse 11
Pungmejse 9

Pungmejsen findes i moseområder hvor der vokser pil, og ses derfor ofte i sivene

Pungmejse 5
DSC4616 2 2
DSC4616 2 1

Rede

Reden er unik i den danske fugleverden, både i form og i byggemateriale. Den er bygget af de bløde plantefiber som ligger omkring pilens blomsterstande ”vårpilene”  eller de såkaldte ”gæslinge”. Plantefibre som er nærmest bommuld-agtige, og giver en blød, ulden og varm bolig. Men især frøuld fra dunhammer og tagrør udgør byggematerialet. Uden om de bløde plantefibre, er så vævet et fint net af dyrehår og trådagtige plantefibre, som holder alt på plads. Et virkelig kunstværk, som er langt stærkere, end den bløde “kube” har udseende. Bunden er især meget massiv og meget tyk.

Ikke bare er den speciel og kunstfærdigt udformet. Dens placering frit hængende i f.eks. et birketræ, ses heller ikke hos andre fugle i den danske natur. Første del af reden (hele skålen) bygges alene af hannen. Det nedadvendte rør med indgangshullet tilføjes først, når en hun er ankommet, og har accepteret den. I noget af litteraturen fortælles det, at det er hunnen der bygger indgangs-tragten. Andre tekster beskriver, at begge mager i fællesskab bygger tragten. Men, denne proces påbegyndes altid først, når reden er godkendt af hunnen.

 

Pungmejse rede 1
Pungmejse rede 5
DSC4616 2 4
DSC4616 2 3

Yngleadfærd / Polygami

Pungmejsen har en ganske speciel yngleadfærd,  idet det kun er den ene af forældrefuglene, bliver ved reden. Parret danner kun kortvarigt par fra redebygning til æglægning. Herefter forsvinder enten hannen eller hunnen, for om muligt, at danne par med en anden pungmejse. 

Den tilbageværende fugl (oftest hunnen) er derfor alene om udrugningen af æggene og pasningen af ungerne. Både hannen og hunnen kan således optræde polygamt (både han såvel som hun kan danne par med mere end ét individ).

 

DSC4481 HDR
DSC4508 HDR
DSC4616 2
DSC4652 1
DSC4652
2 HDR 1
Pungmejse 12

Tueholmsøen

Helt utroligt, er der her i 2020  gang i hele to yngleforsøg i området Vallensbæk mose, for også midt i Tueholmsøen, er en han igang med at opføre en rede. Spændende bliver det, om et eller begge forsøg kan resultere i flyvedygtige unger.

I Tueholmsøgen er reden hængt fra et træ på en af øerne, et sted hvor den har fred og ro, da den kun kan betragtes på forholdsvis lang afstand. Til gengæld er den ophængt til frit skue og beundring – for det er et sandt mesterværk 🙂 

De to yngleforsøg blev desværre ikke til noget. Utvivlsomt fordi der aldrig blev observeret en hun !

32
33
34 1

Videoer

Her under ses tragten påsat og reden taget i brug. 

Se hvordan reden fores med bløde plantefibre

Se hvordan den hængende rede fastgøres til den en gren

Slægtskab

Pungmejsen er en lille spurvefugl, og er som nævnt tidligere ikke en mejse, da den adskiller sig meget fra de “ægte” mejser. Den har derfor fået sin egen familie, hvis videnskabelige navn er “Remizidae” og dens slægt betegnes “Remiz”.Familien Remizidae (pungmejser) består af 3 slægter med forskellig geografisk udbredelse:

Remiz  (4 arter 11 underarter) Hjemmehørende i Eruasien
Anthoscopus  (6 arter 24 underarter) Hjemmehørende i Afrika syd for Sahara
Auriparus (1 art 6 underarter) Hjemmehørende i Nord Amerika

Videnskabelig klassifikation for vor hjemlige art:

Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Remizidae (Pungmejser)
Slægt: Remiz
Art: Remiz pendulinus (Pungmejse)

Tidligere tilhørte pungmejserne mejsefamilien “Paridae”, men nyere genforskning har vist, at de er en selvstændig familer, og i den moderne inddeling af fugleslægter (taxonomien), er de tildelt deres egen slægt. De er dog nært beslægtet til de “ægte” mejser.

Oversigt over Pungmejse familien "Remizidae"

Oversigt over slægten Remizi - Pungmejser

Anbefalede fuglesider

The difference we make:

British Trust for Ornitlogy  – BTO

Birds of the World:

The CornellLab og Ornitology – Cornell

Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:

National Geographic – MAGAZINE

Flight for survival

Every year

25. 000. 000

birds are killed illegally

Hvert år bliver gennemsnitligt 25.000.000 fugle ulovligt skudt, fanget eller forgiftet, fra de mindste sangfugle til de mest kraftfulde rovfugle. Følg syv fuglearters spektakulære trækrejser, og se de forskellige farer de står over for, i forbindelse nogle af de værste ulovlige fangststeder langs den Afrikanske-Euasian flyverute

Birds Are Vanishing From Nort America:

Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER

Pandion:

En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER

Translate »