Insekter er inddelt i 30 ordener, hvor guldsmedene danner en selvstændig og tydeligt afgrænset orden.
Guldsmede (Odonata) er igen opdelt i to underordner – ægte guldsmede og vandnymfer.
Guldsmede en af de ældste insektordner og omfatter ca. 5000 arter i 27 familier som er udbredt over det meste af Jorden. De voksne guldsmede er ofte store, iøjnefaldende, kødædende insekter, der ved synets hjælp jager andre insekter og griber deres bytte i flugten. Larverne er ligeledes rovdyr og lever med få undtagelser i ferskvand.
Guldsmedene inddeles i tre underordner – hvor den ene er uddød.
Vandnymferne (Zygoptera). Her er for- og bagvinger ens og slanke ved basis. I hvile holdes vingerne samlet over bagkroppen. Larven har tre lange gælleblade yderst på bagkroppen.
De ægte guldsmede(Anisoptera) har bredere bagvinger, og begge vingepar holdes i hvile vandret eller lidt fremstrakt. Larvens bagkropsspids er forsynet med tre torne, men mangler ydre gæller. Den tredje underorden (Anisozygoptera) omfatter meget få nulevende, men mange fossile arter. De ligner ægte guldsmede, men har vandnymfelignende vinger.
Protodonata (nu uddød). I Karbon-tiden (også kendt som “Kultiden) for ca. 300 mio. år siden fandtes der guldsmedelignende insekter tilhørende denne nu uddøde orden. Gruppe omfattede nogle meget store insekter, bl.a. kæmpe-guldsmeden Meganeura monyi. Dette monster af et insekt havde et vingefang på ikke mindre end 70 cm. De egentlige guldsmede (Odonata) optræder først langt senere i Trias for ca. 200 mio. år siden.