Guldsmede & Vandnymfer
Insekter er inddelt i 30 ordener, hvor guldsmedene danner en selvstændig og tydeligt afgrænset orden.
Guldsmede (Odonata) er igen opdelt i to underordner – ægte guldsmede og vandnymfer.
Guldsmede en af de ældste insektordner og omfatter ca. 5000 arter i 27 familier som er udbredt over det meste af Jorden. De voksne guldsmede er ofte store, iøjnefaldende, kødædende insekter, der ved synets hjælp jager andre insekter og griber deres bytte i flugten. Larverne er ligeledes rovdyr og lever med få undtagelser i ferskvand.
Guldsmedene inddeles i tre underordner – hvor den ene er uddød.
Vandnymferne (Zygoptera). Her er for- og bagvinger ens og slanke ved basis. I hvile holdes vingerne samlet over bagkroppen. Larven har tre lange gælleblade yderst på bagkroppen.
De ægte guldsmede(Anisoptera) har bredere bagvinger, og begge vingepar holdes i hvile vandret eller lidt fremstrakt. Larvens bagkropsspids er forsynet med tre torne, men mangler ydre gæller. Den tredje underorden (Anisozygoptera) omfatter meget få nulevende, men mange fossile arter. De ligner ægte guldsmede, men har vandnymfelignende vinger.
Protodonata (nu uddød). I Karbon-tiden (også kendt som “Kultiden) for ca. 300 mio. år siden fandtes der guldsmedelignende insekter tilhørende denne nu uddøde orden. Gruppe omfattede nogle meget store insekter, bl.a. kæmpe-guldsmeden Meganeura monyi. Dette monster af et insekt havde et vingefang på ikke mindre end 70 cm. De egentlige guldsmede (Odonata) optræder først langt senere i Trias for ca. 200 mio. år siden.
Guldsmede er flotte, karaktaristiske og farvestrålende insekter med en særdeles særpræget og spændende biologi.
Men vores viden om dem er meget mangelfuld.
Både de ægte guldsmede og vandnymferne ser fantastisk godt. Hvert af guldsmedens øjne består af cirka 30.000 små øjne der sidder meget tæt ved siden af hinanden.
Stor Blåpil
Orden: Guldsmede (Odonata)
Familie: Libeller (Libellulidae)
Stor Blåpil har en kropslængde på ca. 45-53 mm. Hunnerne og unge hanner har en gul-lysebrun bagkrop med to mørke striber ned langs oversiden. Når hannerne kønsmodnes bliver de blåpudret.
Forveksling: Arten kan overfladisk forveksles med Blå libel,Spidsplettet libel og Fireplettet libel. Den kendes straks fra disse på, at Stor blåpil har helt klare vinger uden basale vingepletter på for- og bagvinge.
Biologi: Hannerne er territoriale og overvåger ofte deres territorum enten siddende i bred-vegetationen eller fladt på en sten eller på jorden på bredden. I Danmark er larverne 2-3 år om udviklingen.
Stor Blåpil har en mindre slægtning “Lille Blåpil”, som i mere end 70 år blev anset som uddød i Danmark. Men i 2006 blev den genfundet omkring Herning, efter 70 års fraværd.
Den kendes fra Stor Blåpil ved at have hvide mærker på vingen, i modsætning til Stor Blåpil, som har sorte vingemærker.
Blodrød Hedelibel (Sympetrum sanguineum)
Blodrød hedelibel har en kropslængde på ca. 33-39 mm og er en af de mindre guldsmede. Den udfarvede han er helt rød på bagkrop og ansigt. Hunner og unge hanner er gule-gulbrune. Blodrød hedelibel har helt sorte ben, og der kan forekomme nogen gulfarvning ved vingebasis.
Forveksling: Der er tre dansk forekommende hedelibeller der har helt sorte ben. De to almindelige arter Blodrød hedelibel og Sort hedelibel, og så den meget iøjnefaldende og sjældent forekommende Båndet hedelibel.
Blodrød hedelibel er lys ensfarvet på siden af forkroppen og har enkelte tynde sorte streger, hvor Sort hedelibel istedet har tre gule pletter i et sort felt midt på kroppen.
Set ovenfra så har Blodrød hedelibel et sort “T” på forbrystet, hvor Sort hedelibel i stedet har en sort trekant.
Båndet hedelibel er letgenkendelig med de kraftige sorte felter på tværs af det yderste af vingerne.
De øvrige hedelibeller, der kan forekomme i røde farver har alle sorte ben med gule streger.
Den smukke guldsmed er en effektiv dræber – den er et rovinsekter med imponerende flyveegenskaber, der gør at de kan fange bytte i luften, og endda spise dem samtidig.
Deres flyveegenskaber er ganske enkelt – FENOMENALE.
Blå Mosaikguldsmed
Orden: Guldsmede (Odonata)
Familie: Mosaikguldsmede (Aeshnidae)
Kendetegn: En af vore største guldsmede. Kropslængde 67-74 mm.
Blå mosaikguldsmed har meget brede skulderstriber, en karakter den kun deler med grøn mosaikguldsmed. Siden af forkroppen er grøn, afbrudt af halvanden mørke striber.
Hannens bagkrop er mørk med gule, grønne og blå tegninger; hunnens bagkrop er mørk med grønne tegninger.
Den ligner de øvrige Mosaikguldsmede, men blå mosaikguldsmed kan altid kendes på, at på tværs af oversiden af de to bageste bagkropsled er der et sammenhængende og ensfarvet lyst felt, modsat de øvrige bagkropsled hvor de lyse tegninger udgør små usammenhængende pletter.
De blå eller grønne farver på de sidste bagkropsled lyser op og ses så tydeligt, at det ofte er muligt at bestemme dyr selv på stor afstand.
Da min viden om guldsmede ikke strækker sig til at art-bedømme hunner og unge, er de efterfølgende par billeder bragt uden art angivelse
Guldsmeden – et vingesus fra fortiden
Der har været guldsmede på vores planet længe før der kom mennesker. Guldsmedene fandtes allerede helt tilbage i kultiden for 300 millioner år siden. Længe før dinosaurernes storhedstid.
I modsætning til dinosauerne har guldsmede overlevet og der findes i dag ca. 5000 arter af vandnymfer og guldsmede.
Grøn Smaragdguldsmed (Cordulia aenea) – libel art
Grøn smaragdlibel er almindeligt udbredt i hele landet. Den lever og yngler ved søer, tørvemoser, damme og vandhuller enten i skoven eller i åbent landskab.
Grøn smaragdlibel er enten grøn eller kobber-farvet med et metallisk skær. Øjnene er ligeledes grønne eller kobberfarvede. Hunnen har en bred bagkrop, mens hannen er slank med en taljeformet bagkrop. Guldsmeden har fire store, brede vinger.
Vandnymfer (Zygoptera)
Vandnymfer (Zygoptera) er en af to underordener af guldsmede i klassen insekter. De kan kendes fra de ægte guldsmede, som er den anden underorden af guldsmede, på, at det bageste par vinger er smallere, og på at vingerne i hvile lægges bagud over bagkroppen. Vandnymfernes nymfe er slankere end hos de ægte guldsmede. På dens bagkrop findes tre haleblade, der bruges som svømmevifte. De er blevet kaldt gælleblade, men åndedrættet foregår gennem huden.
Der findes ca. 20 forskellige arter af vandnymfer i Danmark, hvoraf flagermus-vandnymfe er en af de mest almindelige.
Hos slægten “calopeteryx” findes der en tydelig teritorialadfærd, idet hannerne hos disse arter opretholder små, men klart afgrænsede teritorier, som de overvåger siddende i vegatiationen ved kanten af vandløbet. Den enkelte han kan således findes på precis den samme plet i flere dage i træk.
terietorier hos andre arter af vandnymfer er mere svævende og ikke helt afgrænset. Men hannerne ar tydeligt aggresive over for artsfæller, som kommer for tæt på.
Vælg gallerier for andre insekt type
