Halemejse familien "Aegithalidae" - Slægtskab
Halemejse
Aegithalos caudatus / Longtailed tits
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Halemejser (Aegithalidae) 13 arter fordelt på 3 slægter
Slægterne udgøres tilsammen af 50 underarter
De 3 Slægter i Aegithalidae slægten
- Aegithalos (10 arter, fx halemejser)
- Leptopoecile (2 arter, mejsesangere)
- Psaltriparus (1 art, kratmejse / amerikansk bushtit
Betragtning, udforskning, organisering og katalogisering af verdens spektakulære mangfoldighed af fugle, er et fascinerende emner
Vi er mange mennesker der er betaget af fuglenes fantastiske forskellighed.
Men – hvad er det der fascinere os sådan ! Forskelligheden kan ikke være alt ! Hvad er det, der gør fuglene så betagende, så unikke, så anderledes i forhold til alle andre levende væsener !
Det første svar er ----- FJERENE
Fjerene gør dem unikke, for de giver dem mulighed for at FLYVE, de gør det også muligt for dem, at fremstå i så mange vildt fantastisk STRÅLENDE FARVER.
Fjerene giver dem også mulighed for at indtage så mange forskellige habitater. Ingen andre levende væsener kan gøre den rangen stridig på dette punkt.
Fugle fascinerer os altså ved, at de kan flyve, og med deres mange farver. Men også deres former og opførsel er så utrolig mangeartede.
Hvis dette ikke er fantastisk nok, kan nogle fugle bogstaveligt talt løbe på vand – hvor mange andre arter kan flyve, svømme, løbe på vandet, leve i de koldeste, varmeste og fugtigste egne, samt være højt til vejrs – INGEN. Fuglene mestre alt.
Derfor er fugle og deres fantastiske forskellighed - så fascinerende.
Sidens indhold
Ud over at prise fuglene forskellighed, er sidens mål, at beskriver og illustrere slægtskabet hos sangfugle slægten “Aegithalidae” (Halemejser), samt registrerede underarter.
Men for at give et overblik over hvor i fuglenes “Tree of Life” halemejse-slægten findes, og hvorfor de findes lige der, vil jeg starte med at beskrive begrebet “klassificering af fugle”, som er en vigtig del af forståelsen, af hvordan arter er samhørige.
Et lille kendskab til den videnskabelige klassificering kan også være værdifuldt, for at få overblik over ”the basis ways” fugle er grupperet. Men også det, at have en smule viden om de tekniske/biologiske betegnelser man ofte møder som taxomomi, en clade exc exc. Kan være værdifuldt, for at få den fulde forståelse af visse dele af tekster, som man kan støde på, når der læses om fugle arter, familier og slægter.
Teksten her vil derfor tage sin start i det “Fylogenetiske system”, der illustrerer slægtskabs-grupperinger og viser “Hvem der er i slægt med hvem”. Derefter mod udgangspunktet for den fælles stamform for alle nulevende fugle – stamformen, AVES (FUGLE). Videre mod placeringen af halemejseslægten i det biologiske klassifikationssystem.
Alt det kan dog springes over hvis det er overflødig information, og der kan forsættes direkte til oversigten over halemejsernes slægtskab, arter og underarter – VIA LINKET HER
Nogle gange kan en definition godt være anvendt mere end én gang, hvor jeg har fundet det passende, at gendrive en forklaring eller en betydning. Det er jo ikke hverdagslæsning – hvem kan fra starten holde styr på de forskellige biologiske termer og deres betydning.
In all things of nature,
there is something of the
MARVELOUS
-Aristotele
Klassifikation af fugle
Lige siden sidst i 1700-tallet har de fleste biologer brugt et sæt af standardregler til opdeling/klassificering af fugle og andre organismer.
Disse standardregler bygger på en *klassificering som involverer gruppering af fugle i kategorier i henhold til fysiologiske ligheder, egenskaber og levevis, samt i nyere tid, også under hensyntagen til deres genetiske sammensætning. Denne klassificering kaldes også taxonomi – og kan betegnes en ”taksonomisk orden”.Livets træ
Det evolutionære sammenhæng mellem arter og udvikling af arter kan illustreres som det kendte begreb “livets træ”, der udvikler sig med nye grene, kviste og knopper – ganske som nye dyregrupper og arter udvikler sig, kommer og forsvinder. Ganske som et træ der vokser, over tid, uddør nogle arter, og deres ”grene” stopper med at vokse, nye kommer til og sidegrene fortsætter. Arterne er evolutionært tættere beslægtede jo tættere de sidder på hinanden i træet.
*Taksonomi: Beskriver de enkelte individer og deres placering i grupper, arter, slægter, familier, ordner mm
*I klassificerings-systemet tildeles hver fugl en hierarkisk rang/plads i en given kategori / gruppe. Se boks her under.
Klassificeringssystemet opdeler individer i en hierarkisk rækkefølge.
- Klasse: Aves
- Orden: Passeriformes
- Familie: Passeridae (spurvefugle)
- Slægt: Aegithalidae (halemejser)
- Art: Agithalos caudatos
- Underart: Agithalos caudatus europaeus
Ovenstående er den grundlæggende form for klassificering af en fugle-orden. Den kan udbygges yderligere i mange trin, hvis det ønskes, at oplisteingen skal være meget specifik. Men det er ikke almindeligt i forbindelse med et generelt overblik over fuglenes til hørersesfolhold i art, slægt og familie.
Der er sket meget siden starten på klassificering i 1700-tallet
Klassifikationen af fuglearter blev (som nævnt) fra 1700-tallet grupperet efter udseende (morfologiske egenskaber) og levevis. Hvilket i flere tilfælde medførte, at ikke nært beslægtede fuglegrupper blev placeret tæt på hinanden i fuglenes stamtræ ”tree-of-life”. Samt at arter kunne være anbragt i forkerte slægter, og igen slægter i forkerte familier. Men siden man i 1980’erne og især i 1990’erne begyndte, at forske i fuglenes arvemateriale ”DNA/RNA”, kom der for alvor gang i en revision. En revision der medførte en hel revolution af den tidligere opfattelse af fugle-arternes indbyrdes slægtskab og samhørighed, hvilket i dag har ændret mange artes placering i familier og slægter.
DNA-data er mere objektive størrelser end ligheder, idet de bygger på fuglenes samlede arvemasse. Men selv om der i dag er godt styr på fuglenes overordnede klassifikation, er der stadig problemer med, hvordan arterne skal defineres og placeres.
Forskellige analysemetoder kan give helt forskellige resultater, og fremkalde uenigheder. Yderligere er der ikke enighed blandt organisationer og forskere om fortolkningen af nogle af de foretagne DNA-analyser. Derved kan én art være placeret i en familie/slægt hos en organisation, og i én anden, i en anden organisation. Generelt er der dog en overordnet enighed, men under søgninger på nettet er forskelligheder dog et forhold, man kan støde på.
Også det forhold, at man ofte under søgning på nettet og i ældre bøger, støde på oplysninger om arter og slægter, hvis tilhørelses forhold ikke er opdateret, gøre det ganske vanskeligt for lægmand, at overskue forskellige tilhørelses forhold, når man gang på gang støder på arter og slægters forskellige placeringer.
Den moderne klassificerings systematik søger at genspejle naturlige slægtskabsforhold i det omfang, disse kan afdækkes – dvs. at give et billede af evolutionens forløb, baseret på DNA og RNA analyser. Det arbejder ikke helt som det tidligere ”den klassiske fuglesystematik”, som udelukkende byggede på sammenligninger af fuglene ud fra deres ydre udseende, indre anatomi og levevis. Hvilket (som nævnt) betød, at ikke nært beslægtede fuglegrupper blev placeret tæt på hinanden i fuglenes stamtræ.
Baseret på de nye faktorer, inddeles fuglene nu i grupperinger, så de kan indsættes i kladogrammer, hvor alle grupper er monofyletiske.
En monofyletisk gruppe (f.eks sangfugle) består af arter, der alle kan føres tilbage til én fælles stamfader. Gruppering i en clade eller kladiogram. Se boksene her under.
MONOFYLETISK – Kladiogram - hvad er det! Kort fortalt
Siden 1960’erne er man begyndt at arrangere de taxonomiske grupper i et evolutionstræ (livets træ). Det kaldes “Kladistisk taxonomi*” (eventuelt kladistik eller kladisme). Hvis et taxon omfatter alle efterkommere af et givet ophav, kaldes det monofyletisk.
En monofyletisk gruppe(en clade) indeholder alle efterkommerne af en stamform og ingen andre – de har én fælles ane.
*Taksonomi: Beskriver de enkelte individer og deres placering i grupper, arter, slægter, familier, ordner mm
Fylogenetisk systematik er en en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.
Fylogenetikken beskriver individernes afstamning og samler beslægtede individer i grupper, med én fælles stamfader . Illustreres i “kladiogrammer”.
Fylogeni beskriver “arternes beslægtethed”, og anbragt i et fylogenetisk træ (livets træ) fremstår slægtskabsforholdet mellem arter eller grupper af arter tydeligt.
Kladistik - en clade - hvad er det
Kladistik er den mest betydningsfulde af forskellige metoder til rekonstruktion af evolutionære slægtskaber mellem levende væsner. Hvem er mest i slægt med hvem?
Kladiogrammer fremkommer ved sammenligning af fuglearternes arvemateriale (DNA), og placering i et hierarkisk system – taksologi.
Kan også ses som “cladogrammer”
Moderne klassifikation af fugle bygger på udviklingstanken, men der er ikke fuld enighed om, hvilke metoder og definitioner der skal lægges til grund.
Den kladistiske eller fylogenetiske metode søger at klassificere i så fuld overensstemmelse med stamtræet som muligt, hvor hovedprincippet er kun at anerkende naturlige, dvs. monofyletiske grupper (grupper bestående af én stamart og alle dens nulevende og uddøde efterkommere.
Kladiogram / cladogrammer (begge betegnelser anvendes). Se nærmere i den fortsættende tekst.
Monofyletisk– Kladiogram - clade - taxa, hvad er det! Nærmere fortalt
Hvor store grupper af arter er oplistet, vil der kunne ses grupperinger, hvor flere arter er nærmere beslægtet med hinanden, end med andre. Der vil ved nærmere eftersyn kunne etableres blokke, hvori én art, er stamform til en underliggende gruppe.
Disse blokke betegnes ”clades” (der er ikke noget dansk navn). Det eneste krav til blokken er, at der for stamformen/stamarten kan samles alle dens efterkommere i blokken, helt uden relation til andre arter. Kun stamarten må have relation til de underliggende arter. Så er der tale om en clade af arter, som har tættere slægtskab til hinanden, end til nogle andre arter.
En “clade” er således en gruppe af individer med én fælles ane, og er en gruppering, der bruges i et evolutionære træ, (livets træ – evulotionen), et cladiogram (kladiogram) og i fylogenetiske træ-strukturer.
Fylogenetiske træ-strukturer, kladiogrammer med clade inddelinger skaber således overblik.
Brug af disse teknikker er væsentlige, hvis man vil have overblik over, hvilke arter der er mere beslægtede med hinanden, end med andre. Samt over hvor meget en given familie /slægt vægter i en given orden.
Fylogenetikken beskriver arternes afstamning og samler beslægtede arter i grupper, som igen kan anbringes i et cladiogram, slægtsdiagram og livets træ struktur.
Fylogenetisk systematik er en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien – og beskriver arter, slægt, familie, orden osv. Det vil sige, at fuglenes klassifikations system bygger på den “Fylogenetiske systematik”, og er en “taksonomisk klassifikationsmetode”. Betegnelserne hænger sammen..
Der er flere typer af clades, men i denne tekst er kun gruppen med monofyletiske egenskaber nødvendig.
Mono betyder én, hvilket relaterer til at den enkelte clade kun indeholder én stamfader – gruppen er en lukket gruppe.
En monofyletisk gruppe indeholder alle efterkommerne af en stamform (som en clade) og ingen andre. Et eksempel er klassen Aves (fugle) hvor fjer er af altafgørende betydning.
I alt findes der tre gruppen med forskellige ”fyletiske” egenskaber. Monofyli er den eneste, som betegner et princip – de to andre beskriver afvigelser fra idealet. De vil ikke blive behandlet, da de ikke er nødvendige i denne tekst.
Boks 1 - slægtskab
Evolutionære træer skildrer clades. En clade er en gruppe arter, der inkluderer en forfader og alle efterkommere af den forfader. Det er tilfældet i flere tilfælde i diagrammet her under.
I diagrammet er der 4 clades:
Grøn gruppe, blå gruppe, gul gruppe og rød gruppe.
Alla disse clads udgår fra én stamfader, som har alt sit afkom repræsenteret i de farvede felter.
Hvor en clade kan etableres, betyder det, at denne gruppe er mere i slægt med hinanden, end med andre arter i et fylogenetisk træ – et slægtsdiagram
Boks 2 - slægtskab
Fylogenetisk træ indeholdende 4 clads.
“E” er stamform til alle – Alle er afkom efter “E”
“C” udgør én clade, “B” udgør en anden men senere clade.
“B” udgør en tredje clade.
“A” udgør en fjerde clade – sidste udvikling på stamtræet.
“E” til “A” udgør et evelotionært forløb. Hvert knudepunkt afstedkommer udvikling af en ny egenskab og derved en ny art.
Boks 3
Fylogenetisk træ indeholdende fælles forfader til fugle, dinosaurer og krokodiller. – slægtskab
Hele kladiogrammet udgør én clade i sin aller videste omfatning. Alle grupperne kan føres tilbage til én fælles stamform. Hvor Aves udgør den sidste clade, og er rigtig mange “led” / udviklingsforløb fra stamformen. Hvorimod krokodiller ligger ganske tæt på stamformen. Krokodiller er således fuglenes fjerneste slægtning.
Fuglene er tættest beslægtet med den sidste linje af dinosaurer, idet de har fælles stamfader, i den sidste forgrening.
Den grønne gruppe “Aves” udgør fuglene, og starter ved en opsplitning af den senest opståede gruppe af dinosaurer. De har fælles stamform. Fuglene og den sidste linje af dinosaurer er relativt nært beslægtet. Den første linje af dinosaurer er nærmere beslægtet med fuglene, end den er med den anden og tredje linje af dinosaurer – der er færre udviklingsforløb imellem dem. Fugle gruppen og den sidste dinosaur linje er således to relativt nært beslægtede dyregrupper – i den videnskabelige forstand.
*Non-Avian = ingen fugle i dinosaur gruppen
Boks 4
Der kan udledes to clades i figuren: A, B og D udgør en clade. Alle figurene udgør en anden clade. I dette og mere komplekse systemer vil slægtskabsforehold fremtræde tydeligt.
Det var så tingene set i det store perspektiv. Den efterfølgene tekst går mod det snævre perspektiv – familien og slægten halemejser
I THINK THAT I SHALL NEVER SEE
A POEM AS LOVELY AS A TREE
GATHER AROUND
THE TREE OF LIFE
FEELING THE SUNSHINE
FOR THE LAST TIME
WELL IT COULD HAVE BEEN
THE TREE OF HUMANITY
SHARING THE SUNSHINE
FOR THE FIRST TIME
CALLING THE NAME
OF THE ONES WE LOVE
SHARING THE SUNSHINE
FOR THE LAST TIME
Aretha Franklin
Tree of Life
Fuglenes klassifikations system
Vi ved nu en del om de grundlæggende elementer, hvordan slægtskaber oplistes og aflæses, samt en del om de tekniske termer. Vi har været inde på klassificering, så vi går nu ind i selve klassifikations systemets grupperinger, af klasse, familier og slægter.
Det moderne klassifikations system bygger på udviklingstanken (evolutionen). Men sammenholdt med DNA analyser, er klassificering af fugle blevet et kontroversielt begreb, som ofte diskuteres, og som i en hel del år, konstant har været under revision – et forhold som utvivlsomt vil fortsætte en tid endnu
Det var Taksonomien, der beskriver de enkelte individer og deres placering i grupper, arter, slægter, familier, ordner mm. Det er den “taxomomiske orden” vi normalt opererer med, når vi ser på de fuglearter, vi møder og fotograferer. Den starter ved den første fælles stamart betegnet -“Aves”.
Aves
Al-verdens fugle er kategoriseret som én biologisk klasse, Aves
Betegnelsen Aves; er et videnskabeligt synonym for stamarten for fuglenes første fælles ane, hvortil alle nulevende og uddøde fugle kan henføres – ”Aves” = alverdens fugle.
Aves er således det samlende udgangspunkt i fuglenes klassificeringssystem.
Under synonymet “Aves” opdeles al-verdens nulevende fugle i 40 ordener, hvorfra en stor gruppe af underordener udgår. 4 af disse ordener er illustreret i det nedenfor værende diagram.
Ordener; er den næste klasse/gruppe i klassificeringssystemet
For at holde styr på al-verdens fugle, er de inddelt i 40 ordener, som indeholder 10.770 nulevende arter (inkl. underarter 20.005), fordelt på 250 familier (IOC World Bird List version 10.1 fra 2020).
Ordenen er den øverste gruppering af fugle i den Biologisk klassifikation, og hver består af mange fuglefamilier, slægter og arter.
Spurvefugle ordenen (Passeriformes / Passerines), som med mere end 140 familier og ca. 6.600 navnegivende arter, er den ene af de 40 ordener, og omfatter alene over halvdelen af al-verdens 10.770 kendte fuglearter.
Der er forholdsvis enighed om, at ordnerne er “korrekte”. Men i forbindelse med rangeringer af familier og slægter samt placering af enkelte arter, er der ikke fuld konsensus om fortolkninger af den førte DNA forskningen. Men ingen er tvivl om værdierne af dem – kun fortolkningen 🙂
Men antallet af ordener varierer alligevel lidt, når man går dybere ind i stoffet;
*IOC World Bird List version 10.1 fra 2020) 40 ordener – 250 familier.
*Clements Checklist v2020 – 41 ordner – 248 familier (en meget anerkendt liste).
*Bird Families of the Worls fra Conell Lab beskæftiger sig med 36 ordener og 243 familier.
Ordener - Indeling i grupper
Spurvefugle-ordenen "Passeriformes"
Ordener opdeles igen i underordener (se boks nr. X)
Denne orden (Passeriformes) som også kan ses omtalt som ”Passerine-gruppen”, udgøres af ”spurvefuglene”. Den er langt den største af de 3 underordener i denne ordenen, og er illustreret i diagrammet her under
Et kladiogram (herunder) viser en gruppering (en “clade” – som tidligere beskrevet) af fugle. Nærmere betegnet, en gruppe af fugle, som kan afgrænses til ét fælles ophav / én stamfader. En sådan “clade” (gruppe) af fugle kan omfatte mange såvel som få, bare de kan samles under én fælles stamfader. I sin fulde udstrækning er hele den nulevende fugle-gruppe “Aves”, én “clade” af fugle – de kan føres tilbage til det fælles ophav, betegnet – “Aves”. Men også spurvefugle gruppen udgør en clade – af spurvefugle.
Diagrammet er dynamisk, hvis der klikkes på en af kasserne, vises arten.
Spurvefugle-gruppen Passerine - se ovenfor
Passeriformes (spurvefugle-gruppen) som er fordelt på 3 underordener, hvor sangfugle-gruppen ”Passeri”, er den ene (se diagrammet ovenfor og boks 1 lidt nede).
Halemejserne - Slægten Aegithalidae
Halemejserne hører til i sangfugle-gruppen ”Passeri”, hvor de under ”Familien Passeridae” udgør deres egen slægt – ”Aegithalidae” (boks 1). Her findes også en anden mejse-slægt ”Paridae”. (Se ligeledes boks 1)
Halemejser (Aegithalidae), hvis mål det er at beskrive, er således en lille familie af spurvefugle placeret i sangfugle-gruppen i familien ”Passeridae”, omfatter 13 halemejse arter, med 50 underarter fordelt på tre slægter:
- Aegithalos(10 arter, halemejser)
- Leptopoecile (2 arter, mejsesangere)
- Psaltriparus (1 art, kratmejse) ( amerikansk bushtit– eneste mejse i Den Nye Verden)
Boks 1. Fra Aves til Aegithalidae slægten
Klasse: AVES / FUGLE – opdelt i 40 ordener,
hvor én er angivet her.
Orden: Passeriformes (Passerine)
Underorden: Passeri (én af tre sangfugle-grupper / underordner)
Familie: Passeridae (én af de mange familier i Passeri-gruppen)
Slægter: Aegithalidae* (halemejser / Longthailed tits)
Paridae * ( en slægt med de ”ægte” mejser / tits, Chicadees og titmeices)
* De 2 slægter, er 2 ud af mange i ”Passeridae-familien ”
*De mange familier i underordenen “Passeri”, kan hvor fin-opdeling er påkrævet, opdeles i en indskudt “infraorden”, som så findes mellem underorden og familie.
De tre halemejse slægter
i familien Aegithalidae med respektive arter
- Langhale tit, Aegithalos caudatus – 17 underarter
- Sølvstruet bushtit, Aegithalos glaucogularis – 2 underarter
- Hvidbenet bushtit, Aegithalos leucogenys – 0 underarter
- Sortstruet bushtit, Aegithalos concinnus – 7 underarter
- Hvidstruet bushtit, Aegithalos niveogularis – 0 underarter
- Rufous fronted bushtit, Aegithalos iouschistos – 0 underarter
- Sort-browed bushtit, Aegithalos bonvaloti – 2 underarter
- Burmesisk bushtit, Aegithalos sharpei – 0 underarter
- Sooty bushtit, Aegithalos fuliginosus – 0 underarter
- Pygmy bushtit, Aegithalos exilis – 0 underarter
Psaltriparus
Amerikansk bushtit , Psaltriparus minimus – 10 underarter
- White-browed tit-sanger, Leptopoecile sophiae 2 – underarter
- Crested tit-warbler, Leptopoecile elegans
Familien Aegithalidae - halemejser
Slægterne Aegithalos, Psaltriparus og Leptopoecile, for overskuelighedens skyld sat i diagram
Familien Halemejser (Aegithalidae) består af tre slægter med underarter. Én art kan forefindes fra en enkelt art i én slægt til x-antal arter i slægten .
Familien udgør også en clade af halemejser, de udgår alle fra den samme stamfader
Mange underarter - slægtskab
De enkelte halemejse-arter i Aegithalidae slægten findes i flere underarter. Ialt findes 50 underarter i de tre slægter:
Slægten ”Aegithalos caudatus” udgøres af 17 underarter (vist her over).
3 af disse kan henføres til specifikke hjemområder:
Hvor grupperne mødes, er store områder besat af meget varierende ‘hybrider’ (mellemting mellem de to arter), som kan gøre en egentlig artsbestemmelse så vanskelig, at selv nørdede fuglekendere, kan have svært ved, at placere de enkelte individer i den rigtige gruppe.
I Danmark findes der kun én af de 10 art nemlig - ”Aegithalos caudatus”.
Men caudatus-arten findes (i DK) i to underarter
De to underarter der kan træffes på vores breddegrad er den nordlige art Aegithalos caudatus caudatus (se billede her under), som har helt hvidt hoved, og den sydlige art Aegithalos caudatus europaeus (se billede her under), som har et tydeligt sort bånd over øjet om til nakken. De adskiller sig således tydeligt fra hinanden. Men da Danmark ligger på grænsen mellem de to underarters udbredelsesområde, er der overlapningsområder, hvori der forekommer mange meget varierende ‘hybrider’ (mellemformer af de to arter). Hvilket gør en sikker art-bestemmelse vanskelig.
Den nordlige art (caudatus ) har helt hvidt hoved og bryst, samt en skarp afgrænsning mellem ryggens sorte trekant og nakken. Den sydlige art (europaeus) har et sort bånd over øjet gående om til nakken, mens brystet er let rosafaret. Ryggen på alle er vinrød- og sortmønstret, vingerne er sortbrogede. Men hos caudatus er det hvide vingebånd betydeligt bredere, end det er hos europaeus. Som nævnt findes der mange mellemliggende typer, som i meget forskellig grad udtrykker forældrenes særpræg.
Fænotypisk A. caucatur cautatus
Den fætotypisk rene halemejse (Lang-thailed tits) af underarten caudatus skal have følgende egenskaber, for at den kan betegnes som en ren art:
- Rent hvidt hoved, hvilket betyder ”snehvidt” hoved – absolut ingen sorttegning
- Skarp afgrænsning af sort og hvidt mellem hoved og nakke
- Intet brystbånd (ikke engang en skygge)
- Hvid mave, med, hvid eller kun ganske svagt rosa sider.
Bred-hvidbåndede tertialer (vingebånd)
Tildeling af navne til underarter
Når en art findes i to ”varianter”, der indebyrdens avler de adskillende karakterer rent, tildeles arten et tredje navn.
Den kommer fra at hedde ”Aegithalos caudatus” til at hedde ”Aegithalos caudatus caudatus”. De to ens navne angiver (som oftest), at det var den først registrerede.
Efterfølgende varianter der tildeles arts-status, kommer så til at hedde ”Aegithalos caudatus + et tredje navn.
I dette tilfælde kom én ”variant / art” til at hedde ”Aegithalos caudatus eropaeus”.
Når ”varianter” indebyrdens avler rent for deres karakteristika, tildeles de art-status.
A.caudatus cautatus; nordlig art.
A.caudatus europaeus; sydlig art.
Deres art-adskillelse er dog af så nylig oprindelse, at de stadig kan få fertilt afkom. Deres genpulje (gene pool) har endnu ikke haft tid nok, til at udvikle sig i forskellig retning længe nok til, at deres genpulje er blevet så forskelligt, at de sammen ikke kan få feritilt afkom – men processen er undervejs.
Udbredelsesområder mødes og overlapper.
Hvor grupperne mødes, er store områder besat af meget varierende ‘hybrider’ (mellemting mellem de to arter), som kan gøre en egentlig artsbestemmelse så vanskelig, at selv nørdede fuglekendere, kan have svært ved, at placere de enkelte individer i den rigtige gruppe.
“Wherever
there are birds
there is hope
De to hjemlige arter
Her under de to arter “Aegithalos caudatus caudatus” nordlig art til venstre, og “caudatus europaeus” sydlig art til højre.
Europaeus er dog tydeligt en hybrid mellem de to arter (men med tydelige europaeus farvetegn). Men den har ikke øjen-striben fulde trukket op. Hvidfarvningen er også ganske forskellig. Men dens farve-aftegningerne illustrere tydeligt forskellen mellem de to arter.
Anbefalede fuglesider
The difference we make:
British Trust for Ornitlogy – BTO
Birds of the World:
The CornellLab og Ornitology – Cornell
Why Birds Matter, and Are Worth Protecting:
National Geographic – MAGAZINE
Birds Are Vanishing From Nort America:
Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER
Pandion:
En super fugle-side fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER
Inspiration til denne side er fundet via:
iGoTerra:
iGoTerra tilbyder skybaserede tjenester og mobile applikationer til enkeltpersoner, organisationer og virksomheder, der nyder og arbejder med “wildlife watching”. Og så rummer den utallige registreringer af fugle familier og slægter.
Avibase - The World Bird Database
Avibase er et omfattende database informationssystem om alle fugle i verden, den indeholder over 27 millioner optegnelser, omkring 10.000 arter og 22.000 underarter af fugle. Herunder distribution af oplysninger om taksonomi, synonymer på flere sprog og meget mere.
Wikiwand:
Wikipedia er den største kilde for menneskelig viden Den giver folk overalt i verden frit mulighed til at få adgang til 35 millioner artikler på 288 sprog.
Det eneste problem? Wikipedia blev bygget for 17 år siden – og har ikke ændret sig meget siden da.
I det sidste årti har web- og mobilapplikationer gjort store fremskridt med hensyn til funktionalitet og brugeroplevelse – vi vil bringe de samme fordele til din Wikipedia-oplevelse. Derfor har vi oprettet Wikiwand – siger folkene bag det nye Wikiwand.