Lappedykkere
Lappedykkere (latin: Podicipedidae)
Orden: Podicipediformes.
Lappedykker familien er det eneste medlem i Podicipediformes ordenen, og udgør således en hel fugle-orden for sig selv.
De tilbringer hele deres liv på vandet, og kommer yderst sjældent på land. De sover på vandet, i og på vandet finder de al deres føde. Her bygger de deres flydende reder, og de transporterer deres unger på ryggen, når de skal hvile.
De kan kun lette fra en vandflade og lander altid igen på vandet – dette foregår aldrig fra land. Lappedykkeren er på grund af benenes stilling stort set ude af stand til at færdes på land. De går meget dårligt, fordi de rejser sig lodret op og alene støtter på tæerne, ikke på mellemfoden, der omtrent holdes lodret.
Da de således tilbringer hele deres liv på vandet, har de specialiseret sig i dykning efter fisk, småpadder, vandinsekter og krebsdyr. Men også plantefrø og vandplanter står på deres varierede menu.
Arten er med undtagelse af “Lille lappedykker” trækfugle, der udenfor træktiden sjældent går på vingerne, og hvis de endelig gør det, flyver de da i lige linje med fremstrakt hals og meget hurtige vingeslag.
De yngler på ferskvandsøer, hvor de bygger en flydende rede, som fasthæftet til siv. Reden er ikke særlig bastand, men dens konstruktion gør, at den kan følge en skiftende vandstand.
Fuglene er strengt monogame og opfører i parringstiden særprægede parringsspil, idet de kurtiserer med rejste fjertoppe og udstøder særegne skrig. Parringen foregår altid på reden. De 3-8 æg er aflange, lidt tilspidsede mod begge ender.
Toppet Lappedykker
Toppet Lappedykker er den største af lappedykkerne med en længde på 45-50 cm og et vingefang på ca. 67 cm.
Se dens karakteristiske danseritual før parringerne her
Gråstrubet Lappedykker
Med en længde på ca. 43 cm, vingefang ca. 67 cm, er den Gråstrubede Lappedykker, den næststørste lappedykker. Mindre end Toppet Lappedykker, men også mere korthalset og kompakt end denne.
Se den karakteristiske parringsakt og dens unger her Eller vælg galleri nedenfor:
Lille Lappedykker
Er vores mindste lappedykker på kun 23-29 cm. En sky lille fugl, der hurtigt er væk, når man nærmer sig den.
Med en længde på ca. 43 cm, vingefang ca. 67 cm, er den Gråstrubede Lappedykker, den næststørste lappedykker. Mindre end Toppet Lappedykker, men også mere korthalset og kompakt end denne.
Her fanget i flugt over vandet, samt hvor den lige er ved at blive spist af en Hejre.
Se siderne om den her.
Se Nordisk- og Sorthalset Lappedykker – se mere om dem her
Se videoer af en fantastisk dans, samt redebygning og hvordan ungerne bæres
Se mere om de forskellige arter HER WIKIPEDIA , eller Fugl og Natur
Se mere om fugle på DOF Pandion