Hanbjørnen er farlig for bjørneunger, da den både opfatter dem som føde og konkurrenter. De kønsmodne hanner er konstant på “jagt” efter parrings villige hunner, og er derfor en trussel på ungernes liv. Men også det faktum, at hunnen kommer hurtigere i løbetid, hvis hun mister sine unger spiller ind, for hannen får hurtigere mulighed for at parre hende og sende sine egne gener videre. Støder en hanbjørn derfor på en bjørneunge risikerer den at blive dræbt og ædt. Dette er en almindelig handling hos de fleste større pattedyr.
En han kan bevæge sig rundt på områder på størrelse med Lolland (ca. 1200 km2), og kan tilbagelægge strækninger på over 250 km på en uge. Hvilket er grunden til hunnens konstante vagtsomhed.
Hunbjørnen er og må derfor hele tiden være opmærksom og påpasselig over for lyde under sin færden med ungerne, og ved den mindste forstyrrelse, er hun hurtig væk og ude af syne.
Hunner, især hunner med unger, bevæger sig betydeligt mindre omkring end hanner, og hvis føden er rigelig, kan de nøjes med områder på omkring 100 km2.