Europæisk Brunbjørn - hun med små unger
Forplantning og vintersøvn.
For at kunne overleve en lange og strenge vinter, hvor det er næsten umuligt at finde føde, kan bjørnene gå i hi og sove vintersøvn. Når vejret bliver koldere og den første sne falder, og føden langsomt forsvinder, begynder bjørnene at finde et egnet sted til vintersøvnen. Det kan være en klippehule eller en stor jordhule, som ofte graves ind i en forladt myretue. Men skovbunden i en tæt og uforstyrret granskov kan også bruges.
Europæisk Brunbjørn og vinterhi
Brunbjørnens vinterhi har en varighed på ca. 6 måneder, typisk fra november til marts måned. Umiddelbart forud for dette har den spist sig godt tyk og fed, og de opbyggede depoter anvendes så som energiressource under hiet. Bjørnen vågner dog fra sit hi engang imellem, typisk ved »godt vejr« eller hvis der er fare på færde. Den bliver således let forstyrret, og kan lynhurtigt vågne og angribe en indtrængende fare.
Derfor kan man egentlig ikke sige, at bjørne går i hi, og har en dvaletilstand som andre dyr i hi og dvale. Deres tid i ”vinterhi” kan bedre betegnes som en tung søvn ”vintersøvn”, som de nemt kan vækkes af, såfremt det skulle blive nødvendigt. De sænker heller ikke deres puls nær så meget som andre hi/dvale-gående dyr. Deres normalpuls på 40 slag pr minut, sænkes dog betydeligt til mellem 8 og 20 slag pr minut.
Mister ikke muskel- eller knoglestyrke
Det mest bemærkelsesværdige ved denne ekstreme søvn er, at når bjørnen vågner, har den ikke mistet nogen væsentlig grad af muskel- eller knoglestyrke. Den kan således straks efter opvågning være klar til jagt.
Det er bemærkelsesværdigt, at bjørnene under deres ”vintersøvn” ikke har afføring, idet de kan omdanne deres afføring til protein. En proces der endnu ikke er forstået af videnskaben!
En brunbjørn er kønsmoden efter 2-4 år, og parre sig kun hvert tredje år. Parringen foregår fra april til august måned. Efter en drægtighedperiode på 7 til 8 måneder føder hunbjørnen 2-4 unger, som er små, blinde og næsten nøgne. Synet får de når det er 4-5 uger gamle. Ungerne fødes i bjørnens vinterhule, og kommer frem sammen med deres mor, når de er mellem 4-5 måneder gamle.
En brunbjørn med ganske små unger var spottet i nabolaget.
Vi havde hørt , at der var set en hun med to ganske små unger ved det skjul vi skulle til i dag. Vores forhåbninger om, at være så heldig, at få dem at se – var meget store. Efter nogle timer venten i total stilhed i vort mørke og varme skur, trådte en kæmpe stor hunbjørn frem i lysningen. Vi holdt spændte vejret – var det hende! ville vi få de små at se!
Det var det – bag hende kunne vi se en lille unge, og lidt efter endnu én, vi havde fået “jackpot”. Nu var spørgsmålet bare “hvor stor var denne jackpot” – hvor længe ville hun blive!
Roligt går hun frem – efter at havde vejret og set i retning af skjulene.
Hun sætter sig og ser intens i vor retning – vi holder vejret og tør dårlig blinke, for ikke at komme til at lave en lyd, som kan få hende til at fortrække
Området undersøges – er det sikkert !
Og minsanten om lykken tilsmiler os endnu en gang – for pludselig komme en lille krop fremover en lille forhøjning i skovbunden – en lille brunbjørn. De små er i vort synsfeldt – vor sidste dag i skjulet, og her var de små bjørneunger
Området er efterhånden godt gennemgået, og hun spejder igen intenst i vor retning – vil forsvinde! vil hun gå ind i lysningen!
Endnu en unge kom snigende frem – det var den spottede hun med de to ganske nye unger, en uge med bjørne hver dag blev nu afsluttet med et fantastisk syn af to bjørneunger
På trods af en rolig og afslappet fremtoning bliver der holdt øje med os i skjulet. Det er ingen tvivl om, at hun har helt styr på os. En brunbjørn med unger er som nævnt – altid på vagt
Pludselig giver hun et signal – hun er blevet urolig over et eller andet – ungerne reagerer på mindre end et split-sekund. an kunne overhovedet ikke se en reaktion på ungerne – kun handling.
Den ene unge (som var længest fra moderen røg op i et træ. Jeg nåede overhovedet ikke at se ungen klatre op – den sad der bare.
Det var tydeligt, at den prøvede at gøre sig så lidt synlig som muligt -den pressede sig helt tæt ind til stammen.
Moderen sætter uden tøven afsted og forlad uden betænkelighed ungen der valgte træet – den anden unge følger hende så godt det kan lade sig gøre, og ender nærmest med at stå under hende.
Det var tydeligt reflekser – enten op i et træ, eller efter mor.
Den lille brunbjørn følger lynhurtigt sim mor
Nu vender hun sig og tager et overblik, men finder ingen fare aligevel. Hun giver et nyt signal, og ungen der valgte træet, begynder at klatre ned igen
Der bliver hurtigt ro igen, og familieidyllen er genoprettet
Men der bliver holdt øje med de små. Udtrykket i hovedet er betydelig roligere end for et øjeblik siden
Og med omgivelserne
En hun med unger må konstant være på vagt
Hanbjørnen er farlig for bjørneunger, da den både opfatter dem som føde og konkurrenter. De kønsmodne hanner er konstant på “jagt” efter parrings villige hunner, og er derfor en trussel på ungernes liv. Men også det faktum, at hunnen kommer hurtigere i løbetid, hvis hun mister sine unger spiller ind, for hannen får hurtigere mulighed for at parre hende og sende sine egne gener videre. Støder en hanbjørn derfor på en bjørneunge risikerer den at blive dræbt og ædt. Dette er en almindelig handling hos de fleste større pattedyr.
En han kan bevæge sig rundt på områder på størrelse med Lolland (ca. 1200 km2), og kan tilbagelægge strækninger på over 250 km på en uge. Hvilket er grunden til hunnens konstante vagtsomhed.
Hunbjørnen er og må derfor hele tiden være opmærksom og påpasselig over for lyde under sin færden med ungerne, og ved den mindste forstyrrelse, er hun hurtig væk og ude af syne.
Hunner, især hunner med unger, bevæger sig betydeligt mindre omkring end hanner, og hvis føden er rigelig, kan de nøjes med områder på omkring 100 km2.
Det der klatren skal lige prøves igen. Men det er tydeligt, at det nu er i leg, ungen presser sig ikke ind til stammen, for at gøre sig så lidt synlig som da der var en mulig fare
Efter godt en time er det tid for at drage videre, men vi var godt underholdt – og det var et privilegie, at have dem så lang tid lige i front
Et sidste intens blik på os, fortalte os tydeligt, at vi havde været accepteret – tålt, og under skarpt opsyn 🙂
Dette var vor sidste oplevelse på turen - men hvilke én
Efter ca. fem kvarters underholdning, drog den lille familie videre, efterladende sig os, med en pragtfuld og helt eventyrlig oplevelse – vi var nu klar til at drage hjem, vi havde ”fået” det hele.
Kort tid efter blev vi hentet, vi skulle nu hjem og pakke kamera og linser ned, samt sikre SD-kortene, så vi for altid kan gense vores oplevelser. Og nu for mig, også en tekst, om mine tanker, om mit møde med Slovenian BABY bears.
Stedet er enestående. Vil man tæt på bjørnene, så er Slovenian Bears stedet, der skal findes. Du skal altid være velkommen til at kontakte mig om forhold og muligheder – hvis du vil en tur til Balkan for at se brun bjørn.
Men linket på knappen her under vil bringe dig til stedets hjemmeside
En fantastisk uge med bjørne-oplevelser hver dag er slut med denne super oplevelse, nu skal vi tilbage til Danmark, hjem og se på billeder 🙂
Andre dage med brunbjørn
Til startsiden; Solvenian bears / Eurpæisk brunbjørn
Til ; hun med 1 årig unge
Til; Skovenes Konge – Ung han – en rigtig flot “fyr”
En lille brud blev en bonus i ventetiden
Den lille jæger var tydeligt på jagt, og så os ikke i skjulet. Den er virkelig sjov at betragte – den er så hurtig, at man slet ikke ser den bevæge sig. Det ene øjeblik står den et andet sted, og næste “frame” på nethindes – så står den et andet sted.
Bruden æder især mus og rotter, som den jager i deres gange under jorden. Men den går ikke af vejen for større insekter og fugleunger/ægsom den jager i deres gange under jorden.
Et par eksempler på SloveniansBears bjørneskjul
Skjulene kan være anbragt både direkte på jorden eller på pæle
Der kan hurtigt blive mangel på lys imellem de høje graner
En brunbjørn færdes meget i skovene, derfor kan lysforholdene ofte være vanskelige