Biller

Sluk musik

Biller (Coleoptera) er en meget artsrig orden af insekter, og er antageligt vor største dyreorden.

Der er beskrevet ca 350.000 billearter fra hele verden, men antallet af arter er skønnes langt større.

I Danmark forekommer næsten 3700 arter.

Langt de fleste biller er små (under 5 mm), de mindste kun ca. 1/4 mm lange, mens de største, som er tropiske, måler ca. 20 cm. Den største danske bille, eghjorten, kan blive godt 7 cm lang.

Billerne udgør på verdensplan den største af alle dyregrupper med over 350.000 beskrevne arter. De opdeles i flere underordener, hvoraf 3 er repræsenteret ved danske arter.

Underordener:

Adephaga.
Her henhører bl.a. løbebillen som er én af de store familier blandt biller. Det menes, at der på verdensplan findes omkring 40.000 arter af løbebiller – et tal der dog er behæftet med stor usikkerhed.

Den danske fauna tæller 320 arter og dens videnskabelige navn er ”Carabidae”. Den omfatter dels de egentlige løbebiller, dels sandspringerene, som nogle dog regner for en familie for sig selv.

Løbebiller er slanke dyr med lange, kraftige ben og lange, trådformede antenner. De er knyttet til jordoverfladen, de fleste er rovdyr, men en del arter lever dog helt eller delvis af plantekost.

Polyphaga.

Hertil hører alle andre billefamilier. De er oftest langstrakte, slanke dyr med lange ben og antenner, og de fleste er rovdyr. 

Her nogle få arter:

Rovbillerne (Staphylinidae)

Rovbiller er en familie af biller med omkring 58.000 arter på verdensplan og dermed den største af billefamilierne.

Rovbillerne er den største danske billefamilie med ca. 800 arter. Nogle arter er kun få mm store, mens den største danske art kan blive op til 30 mm. Alle rovbiller har en langstrakt krop og korte dækvinger, der kun dækker de to forreste bagkropsled. Under dækvingerne findes de sammenfoldede flyvevinger. Billerne er oftest ensfarvede sorte eller brune – nogle har røde eller gullige aftegninger.

De har et nærmest ørentvistelignende udseende, fordi deres dækvinger er meget korte. Og så har de oven i købet for vane at løfte bagkroppen på en truende måde, hvis man generer dem. Farlige er de dog kun, hvis man er meget, meget lille

Træbukke (Cerambycidae) er langstrakte, slanke biller med lange ben og antenner, ofte med flotte farver og former. Larverne lever i ved, de voksne findes ofte på blomster. 

På verdensplan kendes omkring 25.000 arter, hvor 77 er fundet i danmark.

Nogle af disse er meget farvestrålende, og kendes under navnet “blomsterbukke”, på grund af at de om sommeren søger til blomster, som de så lever af. 

Bladbiller (Chrysomelidae).

Bladbiller er en arts- og formrig familie af ofte meget farvestrålende biller, de fleste er små eller middelstore; de danske arter måler ca. 1-13 mm, enkelte eksotiske former op til 4 cm. De er udbredt over hele Jorden; man kender over 36.000 arter, heraf 260 i Danmark.

Snudebiller (flere familier)

Snudebiller kendes på at hovedet er forlænget til en kortere eller længere snude, hvor munddelene findes på snudens spids. De er planteædere

Ådselbiller (Silphidae).

Ådselsbiller er mest udbredt i tempererede og subtropiske områder, særlig på den nordlige halvkugle, men også i Australien og Sydamerika. Der kendes ca. 200 arter, heraf 20 i Danmark.

Torbister  – er ofte store, hvælvede biller.

Torbister er en familie af biller med omkr. 30.000 arter. Torbister er kompakte biller, der har et knæk på følehornene og spidsen af følehornene er vifteformet. Deres størrelse varierer mellem 2 mm og 160 mm. Farven er ofte metalskinnede.

De er udbredt over hele verden med ca. 28.000 kendte arter, i Danmark ca. 90 arter.

   

Løbebiller & Sandspringere

De fleste løbebiller er ret uanselige af farve. De fører oftest en skjult tilværelse, og da de tit er nataktive og lever skjulte, og vi ser mest løbebillen, når vi vender en sten eller en flise eller noget haveaffald, hvor de så hurtigt løber væk, for at komme i skjul i mørket.

Eter deres størrelse er de nogle drabelige rovdyr, og er nyttedyr, som er med til at holde planteædende insekter i skak.

En stor del af arterne er specifikke i deres krav til levesteder, og er dermed indikator for, hvordan naturen har det.

Her Brun Sandspringer fotograferet i naturområdet  “Rusland – Nordsjælland”.

Sandspringerens jagtteknik

I klitter på strande og i sandet jord har sandspringeren sin biotop, hvor den i dagtimerne og især i varmt solskinsvejr  er særdeles aktiv og konstant på jagt efter bytte.

Sandspringerens jagtteknik: Dens lange slanke ben og strømlinet krop, gør den til en af de hurtigste insekter, om dens løbe-hastighed er målt til godt 2 km. i timen, hvorved den kan løbe de fleste byttedyr op.

Dog foregår dens angreb ofte ved et super hurtigt og kraftfuldt spring frem mod byttet, som så gribes effektivt i dens kraftige nærmest overdimensionerede kindbakker, der er sylespidse og på indersiden forsynet med skarpe tænder.

Den er absolut et glubs rovdyr, og har da også på engelsk fået navnet “tiger beetles”. Da jeg tog disse billeder, bragede den frem mod den flue den holder i sine kindbakker, angrebet var så voldsomt og kraftfuldt, at de to dyr rullede rundt og sandkorn stod omkring i en lille sky. Nøjagtig som når en løve kaster sig over en gazelle. Jeg må sige, at jeg var imponeret.

Få andre dyr er så elegant tilpasset dets levesteds temperaturforhold, som sandspringeren er.

Om natten er den nedgravet i sandet ien gang få centimeter under overfladen, og når temperaturen når helt præcis 19,5 grader, bliver den aktiv, og kommer frem fra sit skjul.

Sandspringerens foretrukne temperatur ligger på 35 grader, en temperatur som den opnår ved solbadning.  Hvis temperaturen og derved sandet bliver for varmt, hæver den kroppen op, og går “styltegang” på stive strakte ben – som ses på billedet ovenfor.

Flere arter af løbebiller kan opnå en alder af 5 år

Træbukke & Blomsterbukke

Træbukke er planteædere. De fleste arter lever som larver i dødt ved eller under barken af ofte bestemte arter af træer og buske; nogle i mørt ved, andre i mere frisk ved, eller endog i levende ved. De er således ret så alsidige i deres forhold til føde og levesteder.

De er aktive i juni og juli måned, men enkelte kommer allerede frem i april. Enkelte arter ses dog også aktive helt hen i september måned.

De fleste træbukke har som voksne individer en levetid på 1-2 måneder.

De fleste danske træbukke er dagaktive, og på solskinsdage søger de til blomster for at finde føde og parre sig. Nogle af dem kaldes derfor ”Blomsterbukke”.

Andre træbukke kryberudelukkende rundt på deres værtsplanter, hvor de lægger æg.

Føden hos voksne træbukke varierer alt efter arten, men består altid af plantedele.

Blandt træbukkene findes nogle af de mest iøjnefaldende og farvestrålende biller i den danske fauna.

De har ”opfundet” deres stærke farver, som en beskyttelse mod at blive fødeemne for deres fjender, idet stærke farver i naturens verden ofte signalerer ”her er jeg, men jeg er giftig, så spis mig ikke”.

Denne form for forsvar betegnes ”Bates mimicry”. Hvor et ikke giftigt dyr efterligner et giftigt dyrs udseende eller adfærd. Herved opnår det ikke giftige dyr en beskyttelse, idet fugle mf. Har lært at undgå det giftigt dyr.

Her Rød Blomsterbuk fotograferet i Gribskov.

Rød Blomsterbuk

 

Rødhovedet Kardinalbille

Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Kardinalbiller (Pyrochroidae)

Sivbuk – bladbille

Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Bladbiller (Chrysomelidae)

Bladbiller er ofte meget farvestrålende, og kan ikke forveksles med andre i Danmark forekommende arter.

Der findes 24 arter, der i Danmark lever på forskellige vand- og sumpplanter. Flere af arterne er knyttet til bestemte plantearter som voksen eller larve. De voksne sivbukke ses mest i rørsumpen eller moseområder i solklart vejr. 

Vælg gallerier for en anden insekttype

Musik på siden: