TORDENSKJOLD - i Søslag med svenskerne
TORDENSKJOLD GJORDE DET IGEN.
Søhelten over alle søhelte vor ”Danske” Tordenskjold gav endnu en gang de jævla svenskere klø, da han på det stolte krigsskib ”Hvide Ørn” (den tids hurtigste fregat) ledte slaget mod de angribende svenskere, som denne gang forsøgte at bemægtige sig vort smukke Kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant.
Tordenskjold og hans soldater kom til live igen og fra deres historiske skibe slog de den svenske fjende igen – da Tøjhusmuseet satte et prægtigt teater op i Københavns havn.
Godt nok er han født i Norge, men da Norge på det tidspunkt var dansk – var han altså dansk 🙂 🙂 🙂
Københavns havn var i går indhyllet i krudt, røg, mundingsflammer og gnister samt ikke mindst store brag fra de flammende kanoner. Det var rigtig flot, at se de prægtige store træskibe manøvrere rundt i det smalle havnebassin – en god oplevelse på første parket.
Lidt om Tordenskjold og hans endeligt i en duel.
Teksten er hentet fra wikipedia.
Peter Jan Wessel (født 28.oktober 1690, død 12. novmber 1720 var en søhelt i den dansk-norske flåde. Han blev adlet under abven Tordenskjold, og var bror til søofficeren Casper von Wessel.
Han fik i 1712 kommando over den nybyggede Fregat Løvendals Galej på 20 små kanoner. Med den erobrede han snart efter et svensk kaperfartøj.
Han blev adlet i 1716 under navnet Tordenskjold, og samme år vandt han en opsigtsvækkende sejr ved Dynekilen, hvor en svensk forsyningsflåde blev ødelagt. Det var stærkt medvirkende til, at Karl XII måtte opgive sit forsøg på at erobre Norge. Han blev øverstkommanderende for Kattegat-eskadren, og i 1719 erobrede han Marstrand og ødelagde kort efter resten af den svenske flåde i Göteborg. Herefter blev han udnævnt til viceadmiral, men det var afslutningen på krigen og Tordenskjolds bedrifter.
Den velhavende Tordenskjold flyttede i foråret 1720 ind i forhuset i storkøbmand og bogsamler Abraham Lehns Gård i Strandstræde på Christianshavn, og da krigen var overstået nogle måneder senere, var Tordenskjold ledig.
Han ville rejse formentlig til England, for at søge fremmed orlogstjeneste med den danske konges godkendelse. I efteråret rejste han i egen vogn igennem Augustenborg og Gottorp til Hamborg og videre til Hannover, hvor den engelske kong George I opholdt sig. Georg var også kurfyrste af Hannover.
Sådan døde Tordenskjold.
Under sin rejse i Nordtyskland havde Tordenskjold fået oplyst, at der var falskspillere i farvandet. Tordenskjolds unge ven og husvært fra Christianshavn, Abraham Lehn på 19 år, var inden Tordenskjolds rejse taget på dannelsesrejse i Europa og var tilsyneladende blevet snydt groft i kortspil i Hamborg.
Under foregivende af at vise den unge mand en slange med syv hoveder kom et sæt spillekort på bordet. Uhyret dukkede aldrig op, og det hele kunne minde om en turistfælde. Til et middagsselskab i Hannover den 9. november 1720 fortalte Tordenskjold gæsterne om det, og den svensk-livlandske oberst Jacob Axel Staël von Holstein oplyste, at han ejede det mærkværdige dyr og forlangte en undskyldning af Tordenskjold for beskyldninger om falskspil. Obersten sagde, at den unge dansker frivilligt havde deltaget i kortspillet.
Tordenskjold har formentlig sammenkædet kortspillet med slange-uhyret. Det ene ord tog det andet, og det endte med håndgemæng mellem de to mænd; Tordenskjold bankede obersten. Jacob Axel Staël von Holstein krævede oprejsning. En duel fandt sted den 12. november 1720 om morgenen uden for landsbyen Gleidingen ved Hildesheim. Tordenskjold blev dræbt af et stiksår, som var tre fingre bredt og fire fingre langt.
Tordenskjold valgte kården.
Tordenskjold var ikke nogen god fægter, men en mesterlig skytte. Den, som bliver udfordret, må også vælge våben, og Tordenskjold valgte kården, som er mindre farlig end pistolen. Tordenskjold har nemlig slet ikke haft til hensigt at slå sin modstander ihjel, som han let kunne have gjort.
Ifølge Tordenskjolds kammertjener, Christian Nielsen Kold, blev Tordenskjold orienteret om, at den livlandske oberst var rejst inden den 12. november 1720, men Tordenskjold var for alle tilfældes skyld nødt til at møde op på det aftalte sted for at opfylde sin del af aftalen. Valpladsen var et skrånende engområde Sehlwiese uden for landsbyen Gleidingen i bispedømmet Hildesheim på grænsen til kurfyrstendømmet Hannover ca. 15 km sydøstlig for Hannover.
Oberstløjtnant Georg Otto von Münchhausen (i øvrigt fader til den berømte ”løgnerbaron”) tilbød sig som Tordenskjolds sekundant. Han gjorde Tordenskjold følge tidligt om morgenen og havde forinden fremsagt, at viceadmiralen ikke behøvede at tage sine pistoler med, fordi ”så vidt ville det nu ikke komme”. Formentlig var von Münchhausen i god tro. Da de tre mænd kom til stedet, var Staël ankommet med en mængde nysgerrige.
Rygtet var, at Tordenskjold kun var bevæbnet med en pyntekåre
Men det passer ikke, det var kun et rygte, at han kun var bevæbnet med en pynte-kårde på 70 cm, mens hans modstander var bevæbnet med en kraftig rytterkårde på 100 cm. Kårderne har været lige lange. Reglerne bød, at der ikke måtte være ulige våben. Ingen ved, hvad der blev aftalt sekundanterne imellem, og muligvis har sekundanterne misforstået hinanden. I alt fald fik den dansk-norske søhelt et tilfældigt og hændeligt dødeligt stik efter blot et minuts fægteri.