Nordisk & Sorthalset Lappedykker

Sorthalset Lappedykker er en ganske smuk lille fugl, som vi kun kan beklage næsten ikke findes i Danmark, når den er smukkest – nemlig i sin sommerdragt.

Den er kun konstateret ynglende her i landet i 1971, 1974, 1993 og 1996.

I Norden har kun Sverige en mindre bestand på ca. 100 par, og næsten alle af dem yngler i Hornborgasjöen.

 

Nordisk Lappedykker har kun ynglet ganske få gange i Danmark. De to sidste registrerede forekomster er helt tilbage i 1998 og 2014. De få yngleresultater er alle fra mindre søer.

Alle registrerede fund har været observeret i Jylland, dog bortset fra ét enkelt, som blev registreret på Sjælland i 1988.

De to arter må betegnes som værende blandt de sjældnere ynglefugle i Danmark, hvilket især er gældende for Nordisk lappedykker.

Sorthalset Lappedykker

reference DOF og Århus Universitet.

Længde 28-34 cm, vingefang 56-50 cm. Lidt mindre og mere kompakt end Nordisk Lappedykker med tyndere hals. Har i alle dragter et spinkelt og let opadbøjet, sort næb (som påklistret opstoppernæse), stejl pande og høj isse og svømmer ofte med langstrakt hals og bagenden pustet op ligesom Lille Lappedykker. Ligger højt i vandet med afskåret, hvidt bagparti. Dykker ikke så meget som de andre lappedykkere, men søger føde på vandoverfladen.

Den yngler ved ferskvandssøer i Europa, Asien, Afrika, det nordlige Sydamerika og det sydvestlige og vestlige USA. I Danmark er den sjælden, men findes og yngler især i Midtjyllands søer. Men dog kan dog også findes i Vestjylland og som det nordligste i det helt sydligste Sverige.

Den overvintrer ikke i Danmark, men trækker mod mildere himmelstrøg i august – september, og vender tilbage i marts-april

Bestandsudvikling

I Danmark var der tidligere store kolonier af Sorthalset Lappedykker flere steder i landet, men fuglene kunne af ukendte årsagetpludselig udvandre fra disse.

Den sorthalsede lappedykker indvandrede i Danmark østfra i løbet af 1870’erne. Frem til 1900 forekom den kun i Jylland, men i de første årtier i 1900-tallet optrådte den også på Sjælland. I mellemkrigstiden havde arten muligvis sin talrigeste forekomst herhjemme med store kolonier bl.a. i Vejlerne og Stadil Fjord i Vestjylland. I 1950’erne slog den sig ned i Nakskov Fjord i stort tal, men pga. forurening forsvandt den igen i det følgende årti. 

Fra 1960 til i starten af 80’erne var der ca. 200 på landsplan, hvorefter bestanden steg til ca. 350 par.

Bestanden anslås til i dag at udgøre 250 – 300 par.

Af andre nordiske lande huser kun Sverige en ynglebestand, på ca. 100 par. Næsten hele bestanden yngler i Hornborgasjön. Bestanden her svinger meget.


Nordisk Lappedykker

reference DOF og Århus Universitet.

Nordisk Lappedykker er en af de mellemstore lappedykkere med sin længde på 31-38 cm, vingefang 46-55 cm. I yngledragten ligner den Sorthalset Lappedykker, men halsen er kobberrød. Striben af guldgule fjer fra næbroden gennem øjet og de bagudrettede øretoppe mangler i den mere uanselige vinterdragt (fra august til februar, hvor den mere ligner Gråstrubet Lappedykker), som fuglen for det meste ligner, når den træffes i Danmark.

Nordisk lappedykker yngler meget sjældent i Danmark. De ganske få yngleforekomster, der er registreret, er fra mindre søer. Arten er trækfugl, som uden for yngleperioden holder til i større, isfri søer eller på havet.

Der ses årligt ca. 100 overvintrende fugle i Danmark, især langs Bornholms kyster og i Furesøen og Stubbe Sø.

Ifølge observationer fra DOF.
I starten af 1800-tallet fandtes formentlig en lille fast bestand i Thy, men denne forsvandt i løbet af 1860’erne. Siden har der været registreret to sikre danske ynglefund i henholdsvis 1974 og 1990-91, begge i Nordjylland, og to i Nordvestjylland i 1994 og 1996. Herudover er der gjort enkelte sommerobservationer af enlige fugle i løbet af 1990’erne, samt registreret et enkelt yngleforsøg i 1988 på Sjælland.

Udbredelse

Nordisk lappedykker ynglede tilsyneladende med en lille stabil bestand i Thy og på Mors frem til omkring 1860. Efterfølgende er der registreret enkeltstående ynglefund med års mellemrum (Grell 1998, Nyegaard m.fl. 2014).

År

Antal

2012

0

2013

0

2014

1

2015

0

2016

0

Tabel 1. Overvågning af nordisk lappedykker i Danmark, NOVANA 2012-2016.

Se mere om fugle på DOF Pandion

Se mere om lappedykkere HER WIKIPEDIA , eller Fugl og Natur