Lille Lappedykker

 

Lille Lappedykker (Tachybaptus ruficollis) er en fugleart i familien lappedykkere og er med sine kun 26 cm korte krop, den mindste og mest sky af vore lappedykkere. 

Den er ikke nær så prangende som de andre lappedykkere, da den mangler deres hovedfjerprydelser.

I sommertiden er den ganske vanskelig at se, da den lever meget tilbagetrukket imellem sivene, hvorved man kun afslører sin tilstedeværelse ved at man hører dens karakteristiske lille territoriesang, som er en let genkendelig trille, som kan høres i linket her under.  Om vinteren er det en ganske anden sag, for så samler de i pænt store flokke langs vores kyster.

Hvis man ser den, så er det ofte liggende i vandet med rejste fjer på bagkroppen og rumpen vendt mod solen for at opfange varmen via sine lyse fjer på bagkroppen (se billedet overfor). Før dyk presser den luften ud af fjerene, og får da karakter af en helt anderledes slank fugl.

Parringsspillet er som dens udseende, mere ordinært end hos gruppens andre arter. Kønnene kan dog ses svømme imod hinanden, puste sig op og dreje rundt om hinanden, mens de i duet udsender nogle små triller. Den er hurtig og serdeles manøvredygtig, og kommer ofte op til overfladen ret så langt fra hvor den dykkede.

Øjnene er mørke i modsætning til de fleste andre lappedykkere, som har røde øjne på grund af deres rødfarvede iris. Sommerdragten er mørk med sort isse og brune kinder, hals og strube. Vinterdragten er mørk med beige halssider, bryst og flanker. 

Lille Lappedykker ses ofte liggende oppustet med rumpen vendt mod solen
Lille Lappedykker er virkelig - lille. Her i sammenligning med Gråand

Lille lappedykker kan løbe rigtig stærkt hen over vandet

Da Lille Lappedykker var ved at blive frokkost

En hejre havde fået godt tag i den lille fyr, men mirikuløst slap den væk og ud af et stærkt greb

Se video med Lille Lappedykker og unger

Del dette: