Deltaets Rovfugle

Rovfuglene

Det er altid vildt fascinerende at se og følge rovfuglen spejdende efter føde, enten højt til vejrs eller strygende lavt over jorden, måske siddende på en gren og med stor intensitet og overblik vagtsomt se ALT hvad der rører sig i området.

Rovfuglen fascinerer os, fordi det er en udsøgt og effektiv dræber, når den med sit kraftige næb og veludviklede kløer lydløst og hurtigt slår til mod et bytte. Det ser fantastisk ud, og selv om et liv efterfølgende slutter, kan man ikke undlade at fyldes med respekt og netop – FACINATION.

På turen var det lidt skuffende hvad vi fik af gode rovfugle billeder. Vi så en del, men kom sjældent på så tæt hold, at billederne generelt kun blev til andet end dokumentation – med få undtagelser. Men nogle blev det da til – de bringes som start på denne side.

Havørnen

Havørnen er Nordeuropas største rovfugl, og med sit gigantiske vingefang på op til 244 cm er fuglen imponerende at skue, når den glider forbi én. Blandt fotografer er den kendt som “den flyvende dør” på grund af dens ofte lange glid på stive udbredte meget brede vinger og den korte, kileformede hale, som er hvid hos udvoksede fugle.

Næbbet er kraftigt og dolkformet og hos de voksne fugle lysende gult, mens ungfuglenes næbfarve er grålig. En udfarvet, voksen havørn kendes ved et lyst hoved, mens ungfuglenes fjerdragt er ensfarvet brun. 

Arten er udbredt over store dele af Europa og Asien og yngler desuden i Grønland, hvor jeg på en vandretur mødte den i øjenhøjde. Jeg havde desværre kameraet i rygsækken, fordi jeg var ved at klatre op af en fjeldside – men en oplevelse var det, at kunne se den i øjnene 🙂 

 

Havørnen ser vi ikke ofte så tæt på som her. Det var en oplevelse at se den største af deltaets rovfugle på så tæt hold.

Se DOF video fra havørne reden

Dværgørnen

Dværgørn er en rovfugl i høgefamilien. Arten er udbredt i Europa, Nordafrika og fra Lilleasien videre østover i et smalt bælte til Manchuriet samt helt isoleret i Sydafrika.

Som navnet siger noget om, er den den mindste medlem af ørnefamilien og på størrelse med en Musvåge med et vingefang på 110 – 135 cm. Vingerne er dog smallere og længere end musvågens.

Der findes en mørk og en lys dværgørn, og heldigvis var den jeg mødte af den lyse variant – som jeg finder værende smukkere end den mørke variant.

Der skulle være spottet Dværgørn 15. gang, i Danmark, heraf er over 2/3 fra Skagen (11.), hvor den første blev set i 1989 og 7 af fuglene efter år 2000.

Heldigvis var Dværgørnen en af deltaets rovfugle som vi oplevede.

Aftenfalken

Aftenfalken er en smuk nærmest pastelfarvet fugl, som yngler i Østeuropa, i størst antal i Rusland og Ukraine, og videre østpå til det centrale Sibirien.

Den ses regelmæssigt i Vesteuropa – også i Danmark, hvor den hvert år er en fåtallig gæst. 

Aftenfalken er lidt mindre end tårnfalken, og som det kan ses på billederne overfor, er der stor forskel på kønnenes farver og aftegn.

Den er en meget dygtig flyver, der fanger store insekter i luften, men den kan også ”muse” ligesom tårnfalken. Den er social og yngler ofte i kolonier. Her udnytter aftenfalkene f.eks. rågereder, og de kan som samlet gruppe hjælpe hinanden med at fordrive de større råger.

Under jagt på flyvende insekter og minder fuglen, minder den meget om Lærkefalken. Fuglen stryger da med hurtige, ikke særligt dybe vingeslag ofte lavt over jorden, men ses også højt til vejrs i samme forehavende, hvor den når den muser, fejlagtigt nemt antages som en Tårnfalk.

Aftenfalk - hun
Aftenfalk - han
Aftenfalk - hun

Ørnevågen

Ørnevåge er en rovfugl i høgefamilien, der lever i Nordafrika og Asien.

Den er som europæisk ynglefugl en forholdsvis sjældenhed, idet der anslås en tilstedeværelse af op til 3.400 par . Den yngler østpå ”Balkan Halvøen” gennem Asien til Mongoliet, i dele af Iran samt spredt på Den Arabiske Halvø.

I Rumænien formodes der at være omkring 300 par, jeg var således rimelig heldig, at møde denne fugl hele to gange på min tur i Donau-området, men resultater var desværre ikke billeder af særlig god kvalitet.

Den holder til på de tørre stepper og halvørkener samt til dels også i deciderede ørkenområder, hvor der er vand i nærheden.

På Balkan træffes den desuden i skovrige, bakkede områder og lavere bjerge.

Vandrefalken

Vandrefalk er en rovfugl, der er udbredt over alle kontinenter på nær Antarktis.

Vandrefalken er en af dyreverdenens mest fascinerende skabninger og en sand himlens mesterjager  samt et af verdens hurtigste dyr. Den er en fantastisk luftakrobat og er i stand til at nå hastigheder på op mod 390 km i timen, når den styrtdykker efter sit bytte fra stor højde. Skulle byttet ved mirakuløs måde nå at undvige angrebet, vil falken pga. sin høje fart ikke kunne nå, at ændre sin kurs, og fuglen undslipper

Ved jagt, er den lynhurtig og målrettet. Metoden er ofte at sidde på skrænter eller bjergskråninger og holde øje med forbiflyvende fugle under dens niveau.  Den kan også være fløjet op i højden, hvor fra den spotter sit bytte. Når det er gjort, folder den vingerne ind og indleder et gigantisk ofte skråt styrtdyk imod sit bytte, som den slår og rammer med en enorm kraft. Herved styrter byttet bevidstløs til jorden, så falken roligt kan lande og indtage sin fangst.

Da Vandrefalken er en kompakt bygget fugl med et kraftigt bryst, er dens anslag mod et byttedyr særdeles kraftigt, og forvolder både vad sin fart og stærke krop øjeblikkelig bevidstløshed hos den angrebne fugl.

I naturen ser man oftest vandrefalken sidde på en sten, en pæl eller ligefrem på jorden. Det er ret sjældent, man er så heldig at se falken jage, mens den naturligvis kan opleves i flugt på trækstederne.

Vandrefalken er en af verdens mest udbredte fuglearter. Den forekommer i forskellige racer på alle kontinenter. Også i Europa har vandrefalken en stor udbredelse, primært i bjergrige områder. De typiske ynglepladser i Danmark har været på klinter og klippekyster, som f.eks. Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm.

Tårnfalken

Tårnfalken er en lille rovfugl, og den almindeligste rovfugl i Danmark året rundt. Den kendes på sine spidse vinger og lange hale. Den har rødbrun overside og lys, spættet underside. Hannen har dog blågråt hoved og haleoverside. Den ses gerne “musende” over åbne områder, hvor den med baskende vinger og udspredt hale næsten står stille i luften, mens den spejder efter bytte på jorden.


Udbredelsesområdet strækker sig over hele Europa og store dele af Afrika og Asien. I Danmark findes tårnfalken overalt, hvor der er åbent land med spredt bevoksning, samt i byerne.

 

Rørhøgen

Rørhøgen ses typisk svævende på højt hævede vinger lavt hen over rørsumpe, søgende efter bytte. Det er også almindeligt at se den jage over marker og enge. Dens store vingeareal og lille kropsvægt gør den eminent til netop denne form for jagt, og den ses ofte ”sno” sig rundt imellem vegetationen under sin søgen efter bytte.

Hannens fjerdragt er iøjnefaldende med brun ryg, blågrå hale og svingfjer og sorte vingespidser. Vingeundersiden er hvid med sort spids, og den er efter min mening den flotteste af vores rovfugle. Hunnen er ensfarvet mørkebrun med lys isse, hage og vingeforkanter.

Den voksne han – er trefarvet med brunlig krop og forvinge (ofte lysegrå på undersiden), hvidgrå sving- og halefjer og sorte spidser på håndsvingfjerene. Men en vis variation i dragtens farver kan forekomme.

Hun er chokoladebrun med gulhvid strube, isse og vingeforkant og har ofte en gulhvid tegning over brystet. Hunner i meget slidt dragt kan vise grålige svingfjer (ligesom 2k-hanner, se nedenfor).

I midten af 1800-tallet var arten ret almindelig i Danmark, men pga. jagt blev bestanden drastisk reduceret, og den var tæt på at blive udryddet inden yngletidsfredningen i 1922. Afvanding af vådområder og brug af miljøgifte gennem 1950erne og 1960erne bidrog til bestandsnedgangen. Efter totalfredningen i 1967 begyndte bestanden at stige. I de seneste årtier er rørhøgebestanden vokset temmelig kraftigt, og rovfuglen har bredt sig til mange nye ynglelokaliteter over hele landet. Den har i dag stabiliseret sig på omkring 650 ynglepar. Talrigest er arten på Øerne og i Øst- og Vestjylland.

Sverige huser 1.400 par, Norge 0-5 og Finland 350-450 par.

 

Ugle

Ankomst til Tuleca ved Donau

Isfugle, Biædere, Ellekrage, Hærfugl, Strenpikkere, Pungmejse, Stylteløbere, Hvidøjet And med flere

Efter en overnatning rykkede vi ind i deltaet for  tre dags sejlads

Pelikan, Tophejre, Nathejre, Silkehejre, Sølvhejre, Skestork med flere

Fakta om fuglene på siderne om Donau deltaet er skrevet efter inspiration og viden fra følgende:

 

Dansk Ornitologisk Forening (DOF):    http://www.dof.dk

Danmarks Fugle og natur:     https://www.fugleognatur.dk

Wikipedia:    https://da.wikipedia.org/wiki/Forside

Samt min uundværlige Fugle Feldthåndbog af Lars Gejl

Rovfrugle i Europa af Benny Génsbøl

Birds Of Southern Africa

Birds of Costa Rica

Birds of Sri Lanka

Samt fra de 6 DVD’er “The Birds of Britan & Europe” af Paul Doherty

Teksterne en samlet viden og kendskab til fugle bibragt fra ovenstående sider, bøger og videoer,  samt fra mine mange rejser og ture med fugle som tema.

Til nye fugleinteresserede som leder efter fugle lokaliteter kan jeg anbefale at læse:

Fugle Lokaliteter i Danmark af Leif Schack-Nielsen

Naturen Rundt Om Øresundaf Søren Skov

Samt søge på fugle og natur i Skåne

%d bloggers like this: