Isle of Skye Scotland

På tur til Isle of Skye.

Isle of Skye Scotland (eller bare “SKYE”) er den største og nordligste ø i øgruppen Indre Hebrider, der ligger ved Skotlands vestkyst. Især Nordøen er et unikt sted for en fotograf.

 En fantastisk ø på Skotlands vestkyst ud for de ydre hebrider.

I slutningen af august 2014 havde vi fem mand fra den lokale fotoklub “Fotoakrobaterne” besluttet, at vi ville på tur efter en fantastisk natur – og det må man sige – det fik vi.

Det siges, at skotterne er  nærige af natur. Men den skotske natur er i hvert fald ikke nærig. Tværtimod er det barske højland generøst og givende til alle rejsende ud i det skotske.

Hovedmålet på turen var for mig  Nordøen – Trotternish, som er en stor og ret ubeboet gren af Isel of Sky med nogle helt unikke klippeformationer. 

Desværre fik jeg ikke al den tid på Trotternish, som jeg kunne ønske, men når man er fem personer og har fire dage, så snævres den enkeltes ønsker selvfølgelig ind til at udgøre en femtedel af fire dage 🙂 Men jeg drømmer stadig om de billeder jeg KUNNE ha’ fået.

Én ting der ærgrer mig ved den tur – jeg skulle ha haft flere dage på Isle of Sky, og skåret ned på besøget i Fort Williams.

 

NORDØEN – TROTTERNISH 

Når man er på Skye, skal den største koncentration lægges i at udforske Trotternish Ridges dramatiske landskab. Når man bevæger sig rundt i disse områder, som har en fantastisk natur, geologi og unikke klippe- og bakke formationer, føles det næsten som at være på en anden planet.

Quiraing og The Old Man of Storr er simpel-hen “must go long time”

Både Quiraing og The Old Man of Storr har givet baggrund for store film som King Arthur, Transformers, Stardust, Macbeth og Big Friendly Giant.

Quiraing – bakkerne

Quiraing er et fantastisk område beliggende i den nordlige del af Island of Sky kendt som ”Trotternish”.

Turen er nærmest et ”must” for fotografer, da man kommer omkring nogle af de mest spektakulære landskaber i Skotland.

Som andre dele af Trotternish området er Quiraing blevet dannet af et massivt jordskred, der har skabt høje klipper, store bakker og skjulte plateauer. En klar dag vil give billeder, der ikke kan findes ret mange andre steder

Old Man of Storr

The Old Man of Storr er et stort ”klippehoved” og den mest berømte af de mange karakteristiske klipperagtige basaltspidser, der ses stå som ”knive” i landskabet – Trotternish. Det kan ses milevide omkring, og er det højeste punkt på Trotternish Ridge.

isle of skye
isle of skye
Mykines 23
Mykines 27
isle of skye

The Black & The Red Cullins

De to Cuillin-områder (bjerglandskaber) dominerer totalt  landskabet på Isle of Skye, og er vildt imponerende: den sorte Cuillin og den røde Cuillin adskilt af floden Glen Sligachan. Den ikoniske højderyg i Black Cuillin er Storbritanniens mest udfordrende bjergkæde. Over 11 kilometer lang og over 3.000 fod på visse steder.

Det højeste punkt er Sgurr Alasdair på 3.254,59 fod. Den blidere, afrundede Red Cuillin er populær blandt hillwalkers, det højeste punkt er Glamaig, en 2.543-fods Corbett.

Cuillin Ridge Traverse er Storbritanniens fineste bjergbestigning udfordring. Toogtres toppe ligger i en kontinuerlig kæde strækker sig over tolv kilometer.

De danner tilsammen ”Cuillin Ridge Traverse” som er én  af den bedste, mest udfordrende og længste alpestil-klatreruter i Europa.

Den sorte Cuillin blev dannet for 60.000.000 år siden, og er alt hvad der er tilbage af et eroderet magma-kammer fra en enorm vulkan. Den bestod hovedsagelig af hård, grov gabbro-sten (basalt lignende stenart) og glattere basalt, og højderygen blev formet til sin nuværende form, ved at vulkanen blev udslukket og nedkølet, med en efterfølgende forvitring over årtusinderne, hvilket skabte Ridge’s unikke skæve karakter. Den røde Cuillin består hovedsagelig af granit, som var mindre modstandsdygtig over for gletchere end gabbro, hvilket frembragte bakkernes afrundede former.

The Black Cullin

isle of skye scotland
4 14
isle of skye scotland
The Black Cuillin and Sligachan Old Bridge
isle of skye
The Red Cullin til vnstre og The Black Cullin til højre
Mykines 7 1
Et kik under Broen på The Black Cullin

The Red Collin

De Røde Bakker (The Red Hills) er undertiden kendt som Red Cuillin. De er hovedsagelig sammensat af granit, og har forvitret sig til mere afrundede bakker

Mykines 16 1
isle of skye
Mykines 15 1

The old Sligachan Bridge

Slingachan bridge er en bro af den rigtig gamle type, og ser fantastisk ud beliggende der midt imellem The Red og The Black Cuillins – et rigtigt foto-mål.

 

 

Sligachan grill and steakhouse

Førsteklasse spisested, lige ved broen.

Dejlig mad og super skotsk øl efter dagenes fotoarbejder.

Mykines 2 3

Andre billeder

Mykines 2 3
Mykines 4 3
Mykines 26
Mykines 9 2
Mykines 5 3
Når man bliver fotograferet tæt på med en vidvinkel-linse, får man "lidt" ændrede proportioner 🙂
Mykines 25
Mykines 3 3
Mykines 2 2
Translate »