Sommerfugle & Køllesværmere

Stop musik

Når vi almindeligvis taler om sommerfugle, er det dagsommerfugle, vi tænker på, men natsværmere og møl er også sommerfugle, selv om de er nataktive.

Faktisk er langt de fleste sommerfugle natsommerfugle. Af verdens over 175.000 sommefuglearter er blot 18.000 dagsommerfuglearter.

I Danmark er der fundet over 2.500 sommerfuglearter, hvoraf godt og vel 60 i dag er fastboende dagsommerfugle (dertil kommer nogle mere tilfældige trækgæster eller strejfere fra andre lande). Siden midten af det 20. århundrede er der forsvundet 14 dagsommerfuglearter, mens enkelte arter er indvandret eller genindvandret.

En stor del af dem er således tilfældige strejfere eller yderst sjældne, men Danmark huser trods tilbagegang mange, smukke arter. Måske kommer nye arter til i takt med at vores klima bliver varmere?

Der er registreret 98 forskellige dagsommerfugle i Danmark. En del er tilfældige strejfere eller yderst sjældne, men Danmark huser trods tilbagegang mange, smukke arter. Måske kommer nye arter til i takt med at vores klima bliver varmere?

 Med mere end 175.000 kendte arter er sommerfuglene en af Jordens mest succesrige dyregrupper

Køllesværmerene

Køllesværmere er sommerfugle – egentlig natsommerfugle. Men deres øjne udviklet til, at de kan flyve i fuldt sollys

Familien omfatter ca. otte danske arter. De har store køllelignende antenner, der øges i tykkelse udefter. Seksplettet køllesværmer er den største almindelige køllesværmer her i landet og kendes på tre par røde dobbeltpletter på grønsorte, smukt metalglinsende forvinger. Arten kan forveksles med lignende arter med 5 pletter på forvingerne eller arter med mere udflydende pletter. Nogle køllesværmere er metalglinsende grønne.

Køllesværmere er således stærktfarvede, dagflyvende natsommerfugle. De er meget giftige, og kan udskille blåsyre., en gift, som de kan danne selv. De annoncerer tydeligt deres giftighed med deres klare advarselsfarver. Fugle er født med at frygte rød-sorte og gul-sorte insekter, men skulle deres instinkt ikke være stærkt nok, forsøerr de KUN at spise en køllesværmer ÉN gang – det vil ikke blive gentaget.

Køllesværmeres vinger har 3-6 tydelige, røde pletter (ofte langstrakte) og er mørke med et grønligt metalskær. Følehornene (antennerne) ender i en ”kølle”. Følehornene er ca. halvt så lange som kroppen og vingerne er foldet som et tag hen over kroppen, hvilket kan få køllesværmere til at ligne en natsværmer. Køllesværmere bliver op til 3 cm lange med vingefang på ca. 2,5 cm. De lever i lyse, åbne områder, gerne med mange blomster, og hvor græsset absolut ikke slås.

Køllesværmeren har fået sit navn på grund af de kraftige kølleformede følehorn

Hvor giftige køllesværmeren egentlig er, oplevede den excentriske insektforsker Miriam Rothschild på egen krop, da hun i et forsøg placerede to dråber forsvarsvæske fra en voksen køllesværmer på sin hud. Udover store røde plamager omkring dråben fik hun åndenød, pulsen steg til 130, og hun følte sig utilpas i flere timer bagefter. VELBEKOM – hverken rør eller spis mig, er vist tydelige signaler, der gives med de flotte røde pletter 🙂

Dagsommerfuglene

Mens der på verdensplan findes over 100 familier af natsommerfugle, er dagsommerfuglene begrænset til syv familier, hvoraf de seks forekommer i Danmark.

Næsten halvdelen af dem tilhører “takvingen” som kendes på, at det forreste benpar er reduceret til et penselslignende vedhæng.

I modsætning til mange andre insekter, har sommerfuglene absolut x-faktor, og de har en størrelse og en adfærd, der nemt gør, at man får øje på dem.

Der er arter med utrolige farveaftegninger, og der er arter med voldsomme temperamenter. 

Nogle trækker over flere tusinde kilometre, mens andre igen overvintrer i vores udhuse og brændestabler.

De har tilpasset sig i mange små nicher, en del stiller store krav til deres levested og er i kraftig tilbagegang, og andre igen kommer til som nye danske arter på grund af det varmere klima.

MEN – der er én ting, som over en bred kam kendetegner de danske dagsommerfugle – og det er at der i dag er langt færre af dem end for 50 år siden 

Dagpåfugleøje sommerfuglen er en af vores smukkeste og mest kendte sommerfugle - den tilhøret "Takvinge-familien"

Takvinge-familien (Nymphalidae)

Her til højre og under – Dagpåfugleøje.

Dagpåfugleøje kendes på de blå og gule øjepletter på de rødbrune vinger. Hvis en dagpåfugleøje bliver truet, fx af en fugl, der vil spise den, folder den sine vinger ud og truer fuglen ved at vise sine store øjepletter. Fuglen tror måske, det er øjnene fra et rovdyr og trækker sig bort i en fart.

Takvinge-familien består på verdensplan af godt og vel 6.000 arter, hvor 45 lever i Danmark.

De egentlige Takvinger som omfatter en del af vores kendteste  sommerfugle, lægger deres æg på urter, brændenælder og tidsler samt på piletræet.

Den store gruppe af “Randøje” lægger deres æg på græsser og halvgræsser.

Også to af de mest kendte arter Admiral og Dagpåfugleøje henhører under gruppen “Takvinger”.

Dagpåfugleøje kan lave høje lyde for at skræmme rovdyr bort. Når den gnider forvingerne mod bagvingerne opstår en skrattende lyd ligesom når tørre blade rasler. Når dagpåfugleøje derefter åbner sine vinger og viser øjnene, vil det skræmme mange rovdyr bort.

Admiral (Vanessa atalanta) 

Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Takvingefamilien (Nymphalidae)

Kendetegn: Vingefang: 50-60 mm. Men der kan også forekomme individer helt ned til 40 mm. Bagvingen har orangerøde sømbånd med sorte pletter. Forvingen har et orangerødt bånd på tværs af vingen, og vingespidsen er sort med hvide kantpletter. Undersiden er i mørke nuancer og med et kompliceret mønster af matte farver og øjepletter.

Biologi: Admiralen overvintrer ikke i Danmark. Den trækker i stedet mod syd i perioden august-oktober og ender med lidt held syd for Alperne, hvor æglægning finder sted kort tid efter. Om foråret trækker de nye generationer nordover og ankommer til os i maj-juni. Æggene lægges i maj-juli, næsten udelukkende på Stor nælde. Æggene klækker efter knap en uge, hvorefter larven spinder sig et bladhylster hvor den tilbringer sin første tid. Efter ca. 3 uger bider den nu udvoksede larve en brændenældestængel halvt over, spinder et telt af nældetoppen og forpupper sig heri.

På trækket er Admiralen en rigtig aktiv-trækker Vingeslagsfrekvensen er hurtig, og den svæver næsten aldrig. 

Randøjer er Satyrinae)  underfamilie af  Nymphalidae, og er derfor også medlem af Takvinge-familien.

 

 Navnet stammer fra de øjelignende pletter, som findes nær yderranden af for- og bagvinger hos flertallet af gruppens medlemmer. 

Der er ca. 2400 arter. I Danmark er der registreret 14, heriblandt nogle af vore almindeligste dagsommerfugle som engrandøje (Aphantopus hyperantus), græsrandøje (Maniola jurtina), okkergul randøje (Coenonympha pamphilus), skovrandøje (Pararge aegeria) og sandrandøje (Hipparchia semele).

Her Græsrandøje eller stort okseøje. Det er Danmarks talrigeste dagsommerfugl, der desuden findes i hele det øvrige Europa. Den ses alle steder med højt græs og ses her i landet fra juni til september.

Græsrandøje - han
Græsrandøje - hun
Græsrandøje - hun

Blåfugle (Lycaenidae

Blåfugle familien består af  cirka 4.500 arter, og er som navnet siger, små dagsommerfugle med blå overside, hvor hunnernes overside ofte er brune, med mere eller mindre blå rodfarve. Undersiden lysegrå med små hvide øjepletter med sort kerne, som oftes med orangerøde sømmåner i sømfeltet.

Ligesom Takvingerne kan Blåfugle-familien inddeles i klart definerede grupper-

De busklevende Blåfugle har beskedne brunlige farver, og har ofte en lille ”hale-agtigt” fremspring på bagerste vinge.

Hos de egentlige blåfugle er de fleste hanner klart blå, med sorte aftegninger. Hunnerne er enten brunlige eller blå.

De smukke  ”Ildfugle” hører til gruppen af blåfugle, og er alle med én enkelt undtagelse farvet i klare orange farver.

Almindelig Blåfugl
Almindelig Blåfugl

Få kødædere

Sommerfugle er "normalt" planteædere, men der findes enkelte undtagelser.

SØGES MYRERE! Hovedparten af Blåfuglene har fundet ud af, at myrer er mere næringsrige end plantedele.  Myreren kan derfor være en interessant “samarbejdspartner”. Myrene kan tjene både som en effektiv sikkerhed mod fjender og som MAD

Det er Blåfuglene dog ikke de eneste der har opgaget, for en myretue kan rumme mange forskellige arter ag tæger, biller og edderkopper, som alle har tilpasset sig således, at de kan udnytte de storer mængder af føde, som myrerne og deres byttedyr udgør.

Hos sommerfuglene er den Sortplettede Blåfugl den art, som har drevet symbiosen med myrerne længest væk fra den opfattelse, at sommerfugle er søde, pæne og venlige imsekter, der bare henter næring via blomsternes nektar. men intet er mere forkert, når det drejer sig om denne sommerfugleart – dens larver har udviklet sig til yderst grådige rovdyr.

Når larven i nogle uger har ædt blomster og frø, lader den sig dumpe ned på jorden, et sted hvor den har stor chance for at blive ædt, og det sker så ofte. Men hvis en Hedestikmyrer finder den, befamler larven myren med sine antenner, og udskiller en væske, som netop denne myrer race finde serdeles behag i. Myren lægger sine duftspor til denne udsøgte “varer”, og snart er er mange myrer der slubrer den “lækre” væske i sig. 

Men snart stoppes fornøjelsen, larven ruller sig sammen, og ligner nu fuldstændig en stor myrer larve, og den lugter lige så. Herved bringer myrerne larven levende hjem til boet, og anbringer den hos de andre myrerlarver. 

Nu er der frit tagselv-bord, Blåfuglelarven begynder straks at æde myrerlarverne, og i de næste 10 måneder, kan den æde op til omkring 1.000 myrelarver, før den forpubber sig, og til sidst kryber ud af myreboet, som en flot ny Blåfugl, son snart skal søtte afkom i verden som så kan gentage processen. 

Flere andre blåfugle arter udfører en tilsvarende procer, som dog afviger fra art til art.

Her under – Blåfuglen “Det Hvide W”. Bemærk det lille “hale-vedhæng”, som kan distrahere eventuelle rovdyr, til at gribe forkert!

Det Hvide W
Det Hvide W

Lille Ildfugl

Lille Ildfugl (Lycaena phlaeas) (læst 6116 gange)

Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Blåfuglefamilien (Lycaenidae)

I Danmark kan man kun regne med at se 4 slags ildfugle: Lille Ildfugl, Dukatsommerfugl, Violetrandet Ildfugl og Sort Ildfugl (nu kun på Falster). Bemærk at der også findes en art, som kaldes Violet Ildfugl.

Forvinge-oversiden er gyldent skinnende orange, med adskillige sorte pletter og grålig kant og søm. Bagvingeoversiden er ensfarvet grå, dog er der ved spidsen og sømmet en orange stribe. Forvinge-undersiden er akkurat som oversiden, dog er grundfarven ikke skinnende orange men bare orange. Bagvinge-undersiden er ensformigt grå, nogle gange med enkelte små sorte pletter og lidt utydelige bånd

Lille Ildfugl er en lynhurtig flyver, der ofte vimser rundt omkring forskellige blomster.

Det Hvide W

Hvidvinger (Pieridae)

I Hvidvingefamilien er alle arter enten gullige eller hvid med mørke aftegn, på nær Auroa-hannen som har orange vingespidser.

Det er hos hvidvingeren vi finder sommerfugle med skadesdyreffekt, idet Kålsommerfuglen hører til denne gruppe.

Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) 

Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Hvidvinger (Pieridae)

 Citronsommerfuglenen rigtig forårsbebuder, som flyver fra starten af marts. Hannen har en kraftig citrongul farve. Hunnen er lys grønlig. Har orange midterpletter på vingerne. Kroppen er gullig. De rødlige antenner er korte og tykke. Vingeformen er karakteristisk med en næsten vinkelret forvingespids. Hviler næsten altid med lukkede vinger.

Grønåret Kålsommerfugl

Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Hvidvinger (Pieridae)

Grønåret kålsommerfugl er en sommerfugl i hvidvingefamilien. Arten er udbredt over hele Europa og i de tempererede dele af Asien og Nordamerika. I Danmark er den grønårede kålsommerfugl almindelig over hele landet, selv på mindre øer

Vingerne er hvide til gullige; på bagvingens underside har den karakteristiske tegninger, der ligner grønne årer. Yderst på forvingen har den små, mørke, trekantede felter. Vingefanget kan blive op til 45 mm.

Æggene lægges kun sjældent på kål, men på løgkarse, engkarse og andre vilde korsblomster foretrækkes. Larven er lysegrøn, og puppen overvintrer.

Hannen i 1. generation: Vingeoversiderne er helt hvide, dog undtaget forvingespidsen, som er sort. Dertil kan man på oversiden ane de tydelige grønne årer på undersiden, som har givet sommerfuglen sit navn. Hunnen ser ligeså ud, men den er noget svagere tegnet. Desuden har den et par ekstra pletter på forvingerne, og en enkelt på bagvingerne.

I 2. generation har hannen fået en enkelt sort plet på forvingerne, mens hunnens pletter og forvingespids er blevet mere markante. Derudover er begge køn blevet noget større.

Familien Bredpander (Hesperiidae)

Bredpandefamilien har (som navnet stærkt antyder), et bredt hoved med meget store øjne.

De er i Europa små sommerfugle som er en sideordnet familie til Dagsommerfuglene. I Sydamerika er Bredpande familie ret artsrig.

Her Stor bredpande (Ochlodes sylvanus).

Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)

 Den store bredpande findes ofte i lysninger i skove og i skovbryn, hvor den dukker op i slutningen af maj. Sommerfuglen kan ses helt ind i september, selvom arten i Danmark normalt kun har en enkelt generation pr. sommer. 

 Fransk Bredpande (Pyrgus armoricanus) 

Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Bredpander (Hesperiidae)

Bredpander kendes på det brede hovede, som har samme bredde som forkroppen, deres ribber er udelte ud til sømmet, veludviklet snabel og 3 par ben.

De er i Europa små sommerfugle som er en sideordnet familie til Dagsommerfuglene. I Sydamerika er Bredpande familie ret artsrig.

FRANSK BREDPANDE – jeg har ”sørme-fundet” en rødliste art.

Fransk bredpande er en af de sjældneste dagsommerfugle i Danmark, og er vurderet som ”kritisk truet” og påført den danske rødliste.

Det er en varmekrævende art, som i Kalundborg Kommune har sin nordligste forekomst i Europa: Den findes på sydskrænterne af Røsnæs, men det forlyder, at den i de seneste år har spredt sig til arealer i østenden af Saltbæk Vig og til Eskebjerg Vesterlyng, som begge er beliggende ganske tæt på ”foden” af Røsnæs.

Arten findes dog vidt udbredt i Syd- og Mellemeuropa samt i det sydvestlige Asien, men i Danmark, som er dens nordligste udbredelsesområde, er den en absolut sjældenhed.

Nattens sommerfugle – Natsværmerene

 

Natsværme er en  fællesbetegnelse for de grupper af storsommerfugle, hvis medlemmer som hovedregel er aktive om natten. Vigtigst er overfamilierne Spindergruppen (Bombycoidea), Målergruppen (Geometroidea) og Uglegruppen (Noctuoidea).

Natten i Danmark er befolket af over 2.400 arter af natsværmere i alle tænkelige former og farver. 

Det vil sikkert overraske mange, at der er kendt ikke mindre end 2512 arter af sommerfugle i Danmark. Men det er fordi, kun 98 af disse arter er dagsommerfugle.

Dagsommerfugle er i folkelig forstand de “rigtige” sommerfugle. Resten af sommerfuglene er natsværmere og møl.

Med over 2400 arter udgør nattens sværmere en virkelig hærskare af sommerfugle i alskens størrelser, former og farver.

 

Målere (Geometridae)

Målerfamilien er den næststørste familie med omkring 26.000 beskrevne arter af målere. I Europa alene findes over 800 arter

Målerne er typisk spinkle sommerfugle med en løs, flagrende flugt. Navnet “måler” kommer af, at larverne kun har fødder forrest og bagest og hvorved det ser ud som om de “måler sig frem”, når de går. 

 

Gul Syremåler (Timandra-comae)
Gul Syremåler (Timandra-comae)

Måler-familien er et kapitel for sig iblandt natsværmere. De er sarte, bredvingede dyr med spinkle kroppe, og mange af arterne har vingetegninger, der består af de fineste kniplingsmønstre i afstemte farver.

Måleren gemmer sig ikke så godt som andre natsværmere om dagen, så de kan tit ses i hvile på stammer eller blade af urter og træer, hvorfra de nemt bliver skræmt op. 

Målernes modsætning er de store aftensværmere, der har kraftige kroppe, smalle vinger og flyver rigtig stærkt – nogle mere end 50 kilometer i timen! Deres flyveevne er så eminent, at de kan krydse have og kontinenter. Flere subtropiske arter er kendt for jævnligt at foretage træk mod nordlige himmelstrøg, hvor de nok kan yngle om sommeren, men slet ikke er i stand til at klare sig gennem vinteren. Men dem har jeg stadig tilgode, at få billeder af – det må være et kommende projekt

Sort måler (Odezia-atrata)

Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Let kendelig ved vingerne ensfarvede brunsorte farve, bortset fra de hvide frynser ved forvingespidsen.

Den voksne skulle  udelukkende flyve om dagen, hvor man især om eftermiddagen kan se den svirre stille omkring helt nede mellem urtevegetationen. Kun hvis den skræmmes flyver den lidt højere.

Vælg gallerier for andre insekt type

Musik på siden:

%d bloggers like this: