Doverfjell & moskusokser - Rondane og vild natur

Rondane-massivet set fra Dårålseteren

Rondane Nationalpark, Dørålseteren, Rondanestien og Grimsdalen

Rondane-massivet strækker sig kraftigt over brede lavtliggende bjergkæder.
I syd findes et roligt landskab med afrundede toppe. I nord findes høje, stejle toppe, hvoraf ti er over 2000 meter.

Rondane Nationalpark blev oprettet i 1962, som Norges første nationalpark – og det siges (i hvert tilfælde lokalt), at det er Norges smukkeste nationalpark. 
I dag dækker området næsten 1.000 kvadratkilometer

Norge tur retur på 5 dage

12 fotografer fra Naturfotografer i Danmark havde sat hinanden stævne i Rondane Friluftcenter, Rondetunet i Sollia Country, Norge.

Fordelt i fem biler startede vor bil med tre passagerer ”Turen til Vildmarken” med afgang fra Værløse kl. 06.30, hvor vi havde 830 km foran os før fremkomst til Rondetrunet i Sollia.

Johnny som var den store planlægger af turen, var for at få alt på plads, mødt frem nogle dage før os andre. Aftenmaden stod derfor klar, så snart vi mødte frem. 

Vi rullede da også ind på Rondetunet præcis kl. 18.00, helt klar til spisning (det er jo normal spisetid), og hvem vil bryde med almen etikette, selv om afstanden var lidt længere end normalt til en middagsinvitation 🙂 

Afsløring

Jeg kan straks fra starten afsløre, at det blev en fantastisk tur – men, at det er alt for kort tid med to transportdage og tre intens-aktive-dage. Området har simpelhen så meget at byde på. Man kan som dansker, vant til et lille land og en overskuelig natur, slet ikke forestille sig hvor meget, før man har stået midt i den norske vildmark.

Rundanetunet. Der kan være koldt i på Rundetunet... minus 37 grader er målt
Efterhånden var alle ankommet og indretningen og udpakning i fuld gang

Langt før daggry tog vi afsted mod Dørålen

Magisk lys, spektakulære farver og dramatisk natur er hvad man ser på Dørålsæteren.
Det var det som havde trukket os til foden af Norges ældste nationalpark.

Jeg skal tilbage med mit kamera igen.

Vi var taget tidligt fra hytten “Rundetuent” for at være fremme i Dørålen inden solopgang, og fandt den ganske gode grusvej og Blæsterdalsbommen, som førte ind i Dørålen. Efter at havde betalt vores bompenge, rullede vi  2 ½ km til vores bestemmelsessted (en lille sø) for en tidlig morgen fotografering.

Vi håbede (nærmest “bad”) på et flot lys på en bjergtop med en lille sø foran. Vi var klar i god tid, og fulgte lysets langsomme frembrud bag os. Lyset kom, men desværre kun ganske kortvarig, og det blev  i første omgang, ikke helt de billeder jeg havde forestillet mig. Men i en kort stund var det nu forholdsvis rimeligt  – Se billedet ovenfor.

Lyset skiftede meget mellem fantastisk sollys og dunkelt til dramatisk hele dagen. Hvilket var med til give mange forskellige variationer mellem lys, sol og skygge ofte i  det samme motiv – og det gyldne efterårsløv på de små træer fremstod ofte helt fantastisk.

Masser af smukt efterårsløv i de små træer

Høgeuglen en sjælden gæst

En smuk lille sø lå godt gemt i en krog af fjeldet
Udsigt over en del af Dørålsæteren, som ligger 1040 meter over havets overflade

Videre mod Nedre-Dørålen

Rondane-massivet set fra Dørålen

Vi kørte lidt videre mod Nedre-Dørålen, for at tage turen ud til fods ud af Rondanestien – ud mod Rondane-massivet.

Rondanestien

Vores tur på Rondanestien startede ved parkeringspladsen ved Nedre-Dørålens Hytteområde, og hvis vi ville gå længe nok, ville den bringe os til Ronvassbu Turisthytte.

Vort mål var dog “kun”  at gå mod Skranglehaugan (se kortet længere nede) og Rondane-massivet. Ronvassbu skulle være målet en efterfølgende dag.

Dørålen

Overalt i  I Dørålen ser vi storslåede terrasser of nærmest helt dødt terræn . I slutningen af istiden for omkring 10.000 år siden var der kun en “islomme” tilbage i Dørålen, hvor Atna floden nu har sin løb. 

Masser af sand og grus fra smeltningen i de store bjergområder i syd fik ikke afløb i Døråldalen, hvorved grusmasserne blev afsat i store lag, som en slags terrasser langs “islommen”. 

Syd for Dørålsæteren kan navnet Skranglehaugan ses på kortet. Det ligner en slagmark fra første verdenskrig, huller i huller som granateksplosioner. Rundt omkring havde der været kæmpe isblokke, gletsjere, der ikke længere bevægede sig, død is. De blev efterhånden lukket af grus og småsten, og under langsom smeltning efterlod de store huller, pottehuller som de kaldes. Mange huller når ned til grundvandet, og der har vi smukke damme.

Hvis man forsætter forbi Nedre-Dørålen Hytterne kommer man frem til området – se kortene.

 

Nedre Dørålseteren Turisthytte Pris for overnatning:
Ophold 3 dage 955,- N.Kr. incl:
Overnatning
Tre retters menu
Frokkostpakke
Termo og juice

Det kan næppe kaldes andet end billigt 🙂  

Dørålsvegen 1246
2580 Folldal

+47 913 36 478

Få rutevejledning

 

Nedre-Dørålen Turisthytter

Områdekort

Vi startede med morgenfotografering ved Dørålen, og forsatte ind til “Nedre Dørålseter Turisthytte. Herefter krydsede vi floden Atna, og forsatte mod Skranglehaugean – som vi dog ikke nåede. Men vi kom ganske tæt på Ronde-massivet

Vi startede med morgenfotografering ved Dørålen, og forsatte ind til “Nedre Dørålseter Turisthytte. Herefter krydsede vi floden Atna, og forsatte mod Skranglehaugean – som vi dog ikke nåede. Men vi kom ganske tæt på Ronde-massivet

Nogle forsatte ad Rondanestien – andre af os valgte, at krydse strømmen, for at komme op på platoet lige foran Rondane-massivet til højre i billedet

Fotostop.

Videre mod platoet
Videre mod platoet

Vi er nu nået frem til den lille sti der fører op til vort mål. Rondane-massivet fylder efterhånden godt i søgeren

Næsten ved Rondane-massivet. Her efter gik turen hjem

Kør en tur ud af Dørålesvegan til Nedre-Dørålseter Touristhytte, og hør en smuk norsk sang om en vandringsmand 

Men husk, at Dørålen ikke skal ses fra en bil eller grusvejen. Den skal ses til fods og inde i landskabet – kun sådanne kommer den til sin fulde ret 🙂 

Vandfald

Efter hjemkomst fra Dørålen besøgte vi en relativ høj stejl men tilgængelig ”klippe-skråning”, med en faldende elv. Hvilket resulterede i mange små, men rigtig flotte fald. Når man endelig fik aset sig op ad den lille stejle veksel, som løb langs med elven, blev man belønnet med mange flotte syn.

Se flere billeder fra turen

3
Rondane National Park - vild, barsk og imponerende natur 
Dovrefjell & moskusokser
Translate »