Den svenske skærgård havde længe stået i top fem iblandt mine fotomål, og nu skulle det ske – sammen med min gode ven fra fotoklubben “Fotoakrobaterne”.
Telt og andet camping-grej blev pakket i bilen og afsted.
Der var flere mål for turen, men ned primære var Skærgården og omegn, herefter skulle det være nogle dage ved Sveriges største sø Väneren, nærmere bestemt skovområdet “Halle- og Hunneberg”. Hjemturen skulle så gå et smut omkring ved Horngorgasjöen.
Men først gjaldt det Skærgården, som er beliggende på to små øer, og som viste sig, at være helt og aldeles storslående. Her kom der nogle dejlige billeder i kassen i Klädesholmen, Smögen, Skjærhamn, Lysekill og lidt i omegnen.
Vi startede med første stop i den lille by Klädesholmen, som ligger helt yderst og ganske isoleret et stykke fra kysten.
Her er nogle fantastiske kotiver – de hvide træhuse på klipperne.
På vores vej til Klädeshamn var det dårligt vejr. den mørke himmel og en del regn lovede ikke godt for vor fotografering.
Men da vi kørte over broen der forbandt den lille ø hvor Klädeshamn ligger, så kom solen og en pæn himmel. Hurra – nu skulle der ske noget. Vi fandt ud til det yderste punkt hvor vi kunne se tilbage ind over byen og fastalnedt, så vi, at der var optræk til voldsomt uvejr – en truende himmel.
Dette syn gav os nogle rigtig gode stemningsfulde billeder af de hvide træhuse, klipperne og en truende himmel.
Desværre blev nogle helt fantastiske landskaber under turen fra Klädeshamn til Sömgen ikke til noget på grund af for meget regn. Men den strækning står stadig som en rute jeg må køre en anden gang.