Gråstrubet Lappedykker er ca. 43-46 cm lang og har et vingefang på omkeing de 67 cm, hvorved den er vores næststørste lappedykker – dog kun lige en anelse mindre end Toppet Lappedykker. Den yngler ved ferskvandssøer i Europa, det vestlige Asien og det nordvestlige Nordamerika.
Den ses i DK over hele landet, men størstedelen af den danske bestand findes mod øst. Forekommer ved søer, moser, tørvegrave og andre vådområder med en rig vegetation.
Overvintrer i milde vintre i Østersøen, men hvis det bliver for koldt, trækker den til mildere himmelstrøg langs kysterne i Vesteuropa. Forårstrækket kulminerer så i marts-april måned.
Podiceps Grisegena Griseqena, som Forekommer i Europa og Vestasien og Podiceps Grisegens Holboelli, der forekommer i Østasien og Nordamerika. Den Nordamerikansek og Østasiatiske art er større end deres artsfæller i Europa og Vestasien, mens de europæiske og vestasiatiske lappedykkere har en mørk ryg.
Lappedykkerene har næsten alle rødfarvede iris, men den Gråstrubede Lappedykker adskiller sig fra dem, ved at have mørk iris
Hvis der er en Gråstrubet Lappedykker i området, er man næsten aldrig i tvivl om dens tilstedeværelse på grund af dens karaktaristiske skrig, som har stor lighed med høje grissehyl. Hør dens stemme her under.
Reden en løs samling af grene og siv fleksibelt forankret ved vandkant, gerne skjult bag siv eller nedhængende løv. Faktisk er det reden der ses ovenfor.
Lappedykkerene bygger reden i fællesskab, og som det kan ses, bruges der rådne tangrør og andre sumpplanter. Dette for at den er let, og at de rådne plantedele kan udvikle gasser således, at den bliver let, og kan følge de vandstandsændringer, der kan fore komme under meget nedbør – reden bliver mobil og kan flyde oven på vandet.
Lappedykkerens unger er meget følsomme over for kulde. Derfor “fragtes” de ofte rundt på de voksnes ryg, så de kan holde sig varme.
Herunder ses hvordan de hygger sig på én af forældrenes ryg (godt gemt væk under vingerne), mens den anden forældre kommer med små godbidder.