Skarven

Skarven - en urfugl med dinosaurer gener!

Skarv kolonien ved Esrum sø

Skarven ved Esrum sø

Phalacrocorax carbo

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Årefodede (Pelecaniformes)
Familie: Skarver (Phalacrocoracidae)

På min tur i midt marts 2019  ”inspicerede” jeg skarvkolonien ved Esrum Sø for at se hvordan det lå til med unger. Der var til min forbavselse allerede trods det tidlige tidspunkt på året flere store unger i rederne – som så ud, som om de ikke havde langt igen, før de skulle til at afprøve vingerne. 

Nu er det sådan, at det forgående års unger ofte vender tilbage til den rede hvor de er født – spørgsmålet er så, om det var dem! Men det forhold, at flere voksne fugle regelmæssigt kom tilbage til rederne med kindposerne fulde af mad, talte imod den opfattelse. Men jeg så dog ikke nogen fodring, det skal jeg se mærmere på i den kommende tid.

Da skarverne ankommer tidligt til kolonien, allerede i februar eller marts, hvor hannen ankommer før hunnen og gør reden klar til ”damens” ankomst, er jeg mest tilbøjelig til at tro, at det er hanner og det tidligere års unger der er tilstede pt.

Fugletårnet.

 

Fugletårnet ligger super-godt for på ganske nært hold, at følge med i hvad der sker i kolonien. Men desværre er skarven jo ikke den bedste miljø-passer af deres nær-område, så træerne er en rigtig dårlig forfatning – og mange er væltet. Det har fået de fleste familier til at rykke længere ind i en del af søen, hvor de ikke kan følges. Så en rigtig god observations-mulighed er tæt på sin afslutning.

Men heldigvis var der stadig nogle få familier, der var godt i gang med den årlige familie-forøgelse, hvilket endnu en gang gav mig mulighed for at betragte denne prægtige dinosaur-agtige fugl.

Skarven - en urfugl med dinosaur gener.

 

Skarven er en meget særpræget fugl, som leder tankerne hen mod tidligere tids flyvende dinosaurer, som den oprindelig nedstammer fra. Deres lange slanke hals, deres specielle hovedform og farver, deres karakteristiske positur når vingerne skal tørres, og ikke mindst deres flotte (nærmest hjælmformede) fjerprydelse på hovedet, vingernes metalliske bronzefarve samt den blå/sort/lilla farve som kroppen ofte changere i, kan næsten betegnes som ”smukt”. Den er en fugl, som fuglefotografer og andre” fugleelskere” ikke kan undvære i vores fauna.

Arten er ikke kun bemærkelsesværdig på ovenfor nævnte områder, også dens flugt og svæv er de bemærkelsesværdige og ganske karakteristiske i forhold til de fleste andre fugle.

Ved betragtning kan det bemærkes, at dens vingeslag ofte afbrydes af perioder med glideflugt – faktisk kan skarven på solskinsdage med opvind svæve rundt som en anden rovfugl. Det kan hverken ænder, gæs eller svaner, kun rovfuglene kan det. I det tilfælde, er det ligefremt muligt, at forveksle den, med en rovfugl.

Vi ser dens kolonier i træerne, det er også her alle skarve tidligere anlagde deres kolonier. Men den har tilpasset sig nye ynglepladser, idet 50% af de danske skarver i de sidste årtier, nu bygger deres reder på jorden.

Skarven - en udskældt og af mange en uønsket fugl.

 

Arten har ikke altid været en ønsket fugleart (og er det stadig ikke af mange). Både skarv, fiskehejre, alle vores rovfugle og sågar vores
alle-sammens smukke isfugl, blev for ikke særlig langt siden opfattet som skadedyr, der skulle bekæmpes.

Datidens hårdhændede metoder gik kraftigt ud over de fugle (og pattedyr), som ikke blev betragtet som naturlige nyttedyr, og i begyndelsen af 1960’erne var der kun 125 ynglened skarver-par tilbage i Danmark. Senere igen holdt kun en lille reguleret bestand på max 200 skarver stand på den lille ø ”Vorsø” – et naturvidenskabelige reservat i Horsens fjorden.

Bedre forståelse og omtanke for vores dyrefauna og natur, medførte bl.a. derfor, at skarven blev fredet i 1980. Siden bredte den sig ud over det ganske land, og indtog en fast og meget synlig plads ved vores sø, skove og kystområder. De begyndte, at fyldet (og efter manges mening ”slide”) meget på den danske natur.

De ”tærede” på grund af deres størrelse og antal efterhånden stærkt og mærkbart på trængte fiskebestande, både kystnært og i ferskvand, og ikke mindst sætter de andre fiskespisende fugle under stor konkurrence, om fangst af både fiskeyngel og voksne fisk.

Her-ud-over har de vægtige og stærke konkurrenter/fjender i lyst– og erhvervsfiskere om de samme fisk. Så skarven er i den grad en fugl, mange ønsker reguleret.

Ny forvaltningsplan.

 

I 2002 blev en ny forvaltningsplan vedtaget. En plan som bl.a. skulle sigte på, at forhindre skarven i at etablere nye kolonier. De skulle reguleres ved, at sprøjte madolie på æggene så de ikke klægger. Ca. 15% af skarvens reder blev i en årrække (og måske stadig!) udsat for dette indgreb. Denne handling har da også i de senere år mærkebart reduceret antallet af skarver og ny kolonietablering.

Ingen anden fugl har haft og har så mange fjender og blevet så udskældt som skarven. Men karakteristisk og anderledes, næsten grænsende til det smukke – det er den 🙂

Ved reden

Skarv 2
Skarv 4
Skarv 8
Flyvende skarv
Næsten med et glad udtryk, som "tydeligt" signalerer "vuptiiii her kommer jer" 🙂 Et af mine favorit billeder på grund af det livsmod det udtrykker
Skarv kolonien ved Esrum sø
Flyvende skarv
Skarv kolonien ved Esrum sø
Flyvende skarv
Skarv
Skarv 11
Skarv 11
Skarv 8
Skarv 14d 2d

Jeg kan nu ikke lade være med, at få visse relationer til flyveøglerne i Jurassic Park, når jeg ser dette billede af SKARVEN FRA ESRUM SØ 🙂 Min tanke var – godt at den for mange år siden udviklede ænderne fra – der har næppe været meget anden forandring hos den i de sidste 60 mio år.

Fording af unger

Skarven har en bemærkelsesværdig måde at fodre ungerne på, det voldsomt ud – næsten som om ungen er ved at blive slugt 🙂 

Skarv kolonien ved Esrum sø
Skarv fodrer unger
Skarv 19
Skarv fodrer unger
Skarv fodrer unger
Skarv fodrer unger
Skarv fodrer unger
Skarv fodrer unger
Skarv fodrer unger
Skarv fodrer unger
Skarv fodrer unger
Skarv fodrer unger
Skarv fodrer unger
Skarv
Skarv fodrer unger
Skarv 20 1
Skarv 18
Skarv fodrer unger
Skarv 19

Er en skarv en urtidsfugl!

Trods en enorm lighed med urtidens fugle, er den ikke en primitiv og tidligt opstået fugl – det ved vi “seføli’” godt alle sammen. 

Det ligger nemlig fast, at skarvens stamfader er opstået sammen med flertallet af de andre fugle-ordener for 60 – 65 mio år siden, og er dermed ikke en gammel art set i evolutions-forløb og i ”Livets træ”. 

Fuglene blev udskilt fra dinosaurerne for 150 mio år siden, og for 100 mio år siden udskiltes igen den stamform, som alle nulevende fugle nedstammer fra.

Skarv
Skarv 14a

Vinterkvarteret ved Tueholmsøen

Danske fugle

Fotografering som Hobby – hovedside

Se mere om fugle på DOF Pandion

Skarven ved Tueholmsøe – et vinter kvarter

Skarven ved Tueholmsøen - et vinter kvarter.

1 Skarv 3

Skarven ved Tueholmsøen

Latinsk navn: Phalacrocorax carbo 
Engelsk navn: Cormorant 
Klasse: Fugle 
Orden: Årefodede 
Familie: Skarver

Der findes to racer i Danmark, der er svære at skelne fra hinanden: mellemskarven (Phalacrocorax carbo sinensis) som ynglefugl og storskarven (Phalacrocorax carbo carbo) som trækgæst.

Den er en fugl, der lever i alle verdensdele undtagen Sydamerika og Antarktis. I Danmark, hvor den har været del af faunaen i omkring 7000 år, er den en almindelig ynglefugl og vintergæst nordfra. Den lever især af fisk som ål, ålekvabbe, torsk og sild.

 Skarven har igennem en hel del år haft en vinter koloni i Tueholmsøen samt en ynglekoloni ved Esrum sø – det er disse to pladser, der danner basis for mine to sider om skarven.

Skarv-rapport fra 2018

Jeg har skrevet og vist en del billeder om og af skarven, som finder værende en fascinerende fugl. Men en fugl der af flere grunde er nødvendigt, at holde på et vist niveau. I den forbindelse vil jeg tilføje lidt om den sidst udførte skarv-optælling – foretaget i foråret 2018 af; Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. – Teknisk rapport nr. 125.

I denne rapport præsenteres resultaterne af den optælling af skarvreder, som fandt sted i de danske skarvkolonier i foråret 2018. Herunder et kort uddrag.

Uddrag; Der blev i 2018 optalt 31.605 par ynglende skarver i Danmark. Det var 1.581 par færre end i 2017, hvilket svarer til en tilbagegang på 4,8 %. Den danske bestand af skarver kulminerede i årene 1996-2005 med en stabil ynglebestand på omkring 40.000 par, hvorefter antallet gik tilbage.

I 2010-2013 ynglede der i gennemsnit 26.400 par. Herefter steg bestanden igen i 2014, men efterfølgende har antallet været ret stabilt. I årene 2014-2018 har bestanden i gennemsnit været på 31.700 par, og de årlige bestandssvingninger har været på under 5 %.

I 2018 gik bestanden tilbage i Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet. I begge disse områder var tilbagegangen på ca. 21 %. Den modsatte udvikling sås i landets centrale dele, idet der var fremgang særligt i det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt/Fyn og i Nordsjælland; Uddrag slut.

I 2010 blev der vedtaget en ny forvaltningsplan for 2016 til 2020, til erstatning af 2009 og den endnu tidligere fra 2002 planen. En ”regulerings-plan”, der sigter på en forsat regulering af skarvens udbredelse. I planen fremgår det bl.a.:

Det forventes, at de forvaltningsredskaber (læs reguleringsregler), der beskrives i planen, vil medføre, at antallet af skarver vil fastholdes på et lavere niveau end, hvis skarvbestanden frit kunne udvikle sig.

Ny forvaltningsplan

 

Iflg den nye forvaltningsplan for skarvbestanden, vil der især i områder med intensiv regulering være en forventning om, at indgrebene resulterer i, at et lavere antal skarv end ellers vil opholde sig i disse områder. Det forventes, at en implementering af forvaltningsplanen vil medvirke til, at konflikter mellem skarver og fiskere afhjælpes.

I forhold til planen fra 2009 er der mere fokus på skarvers fødesøgning i vandløb, og der gives nogle regulerings muligheder, der er målrettet denne problemstilling. Sigtet er her at nedbringe skarvens fødesøgning på vandløbsstrækninger, hvor de kan gøre væsentlig skade på vigtige fiskebestande.

3 Skarv 5
2 Skarv 4
6 Skarv 8

Min tekst her er ikke skrevet i hverken positiv eller negativ ånd om forhold omkring skarven, eller til den ”reguleringsplan (forvaltningsplan)” der er vedtaget, men udelukkende på basis af min interesse for fugle – og for skarven, som jeg finder som et meget interessant indslag i vor biologiske fauna.

  • Vi ER ”nød” til at værne om alle elementer i vores fauna, det være sig andre fuglearters behov for føde, samt – jægere og lystfiskeres behov for ”fangst” 🙂
  • Skarv reguleringen vægtes nu mere over på beskyttelse af  å-løb og lignende end tidligere.

Høgeuglen en sjælden gæst

Skarv ved Tueholmsøen
Skarven ved Tueholmsøen - her en yndet rasteplads for både skarv og fiskehejre

Vinter ved Tueholmsøen

Skarven
Skarven
Skarven
Skarven
Skarven
Skarven

 

 Den danske skarv-bestand er opgjort til 31.605  yngle-par (2018). Mange af dem  trækker mod syd, når vinteren nærmer sig – men en del af dem er standfugle, som trodser kulden (den tid det efterhånden varer).

 

 

 

 

Selv om skarven befinder sig meget af tiden under vand, så er et bad alligevel en nødvendighed.

4 Skarv 37

Når skarven bader slår den sig rigtig løs

5a Skarv 9
5b Skarv 36
Skarven

Når skarven har badet, skal fjedrene tørres

 

 

Skarven er en fantastisk svømmer. Se den i funktion videoen her over for

Se mere om skarven eller forsæt til en anden side

Skarven ved Esrum sø – ynglekolonien

Danske fugle

Fotografering som Hobby – hovedside

Allan Kierulff naturfotograf
ALLAN KIERULFF
naturfotograf

Fotografering som hobby

DUE MORE OF WHAT MAKES YOU HAPPY take a "snapshot" and make it greath"

Se mere om fugle på DOF Pandion

Translate »