Sort Glente

Sort-Glente

Sort Glente

Engelsk navn: Black Kite                   Latinsk navn: Milvus Migrans

Klasse: Fugle (Aves)

Orden: Rovfugle (Falconiformes )

Familie: Glenter, Ørne og Høge (Accipitridae)

Sort Glente er med sin størrelse på 46-59 cm lidt mindre end den Rød Glente, den er således nærmere på størrelse med en Musvåge, og har et vingefang på 130-155 cm.

Den minder meget om den Rød Glente, men er mørkere brun med en KORTERE, OG SVAGERE KLØFTET HALE (som er lige afskåret når den spredes). Den har bredere vinger og parallelle vingekanter, som holdes plane i flugten. Den mest synlige forskel syntes jeg dog findes i halen, idet den ikke har den Røde Glentes meget markante og dybe kile, som fremstår særlig tydelig i flugten. Den er mere brun, og har ikke den Røde Glentes varme røde farve.

Den kan dog også forveksles med de ensfarvede mørke rørhøge, men rørhøgen flyver i modsætning til glenten næsten altid med skråt løftet vinger.

Om vinteren trækker de europæiske bestande af Sort Glente til tropisk Afrika og vender tilbage mellem marts og maj. Det er især i forbindelse med tilbagetrækket, at nogle individer trækker for langt nordpå og dermed observeres i Danmark. Det sker hyppigst i perioder med lune sydlige og sydøstlige vinde i maj måned. Gode observationssteder er forårstrækstederne Skagen, Rørvig, Hellebæk og Gilbjerg Hoved, hvor arten ses årligt.

 

Sort Glente er i endnu højere grad end rød glente altædende, idet den har tilpasset sig en næsten uudtømmelig fødekilde i de store mængder af menneskenes affald. Derudover lever den som så mange rovfugle af ådsler og tager gerne fisk. Den er en hurtig og dristig jæger, som ikke står tilbage for at jage andre rovfugle for at få dem til at slippe deres bytte.

Hør dens stemme

Sort Glente foretrækker halvåbne områder, gerne i nærheden af vand.

Sort-Glente
Sort-Glente
Sort-Glente
Sort-Glente
Sort Glente

 

Sort Glente Yngler ikke i Danmark, men der ses årligt en 70-90 stykker, fortrinsvis i den sydlige og østlige del af landet. Men den er en fast forårsgæst ved Skagen.

Den sorte glente anses for at være den almindeligste rovfugleart i verden og findes således ynglende i store dele af Europa, Afrika, Asien og Australien. 

Ynglebestande findes så tæt ved Danmark som i Polen og det nordlige Østtyskland. I Nordvest Europa er den dog fraværende og har således aldrig ynglet med sikkerhed i Danmark.

Sort-Glente

 

Når der er uenighed i luften, kan det ofte gå hårdt for sig, og en fantastisk form for luftakrobatik kan blive fremvist i stor hastighed.

Se andre arter –  Slangeørn, Gåsegrip og Tårnfalk

Sort-Glente
Sort Glente

Se vide om S0rte Glente

Besøg min hovedside Fotografering som Hobby, hvor der er flere billeder og tekster om fugle