Tranefugle

Denne side er stadig under konstruktion, og bliver indgangsside til alt hvad jeg har om fugle, som kan vælges ud fra to hovedgrupper som angivet nedenfor. Siden vil efterhånden også komme til at indholde en oplistning med valgmulighed for at linke ind til specifikke arter.

Tranefugle er en gruppe af sumpfugle omfattende 10 meget forskelligartede arter og familier, som hovedsaligt er af tropisk art, der ikke virker særlig nær beslægtede.

Orden GRUIFORMES – sumpfugle

  • Familie Aramidae: Riksetrane 
  • Familie Psophiidae: Trompetfugle
  • Familie Rallidae: Vandhøns
  • Familie Heliornithidae: Svømmerikser
  • Familie Rhynochetidae: Kagu
  • Familie Eurypigidae: Solrikse
  • Familie Cariamidae: Seriemaer
  • Familie Otidae: Trapper
  • Familie Gruidae: Traner
  • Familie Phorusrhacidae: Terror Birds

Når eks.vis traner er mere beslægtet med blishøns og rørhøns end med storke og hejrer, som de helt tydeligt ligner mere, er det på grund af tilpasning til de samme leveområder hos traner og storke. Igennem deres udviklingsforløb er de kommet til at ligne hinanden (lange ben, lang hals og langt næb), udviklingstræk som er fordelagtig for et liv i de pågældende biotoper.

I europa finder vi kun tre medlemmer af familien ”tranefugle”: vandhøns, traner og trapper. Kun de to første findes i Nordeuropa.

Trapper er en familie på 24 arter, som hovedsaligt er tilpasset et liv på græsstepper og halvørkener i Afrika, Orienten og Australien. De ligner en mellemting mellem høns og små strudse, og de største af dem er verdens tungeste flyvende fugle.

Vandhøns er sumpfugle, og langt den talrigeste gruppe af tranefugle. Mange af dem lever meget tilbageholdende og er ret sky. Vandriksen og Engsnarren er ret almindelige fugl i den danske fauna, men man ser dem meget sjældent.

Traner er også sumpfugle og findes i 15 arter på verdensplan. De er alle store langbenede og langhalsede storkelignende fugle.

Definition af arter, underarter og racer:

Individer tilhører den samme art, hvis de kan parre sig og få levedygtigt afkom, som også er i stand til at reproducere sig.

Det er ikke usædvanligt, at to individer af nært beslægtede arter rent faktisk kan producere afkom. For eksempel kan en hest (som mor) og et æsel (som far) parre sig og producere levedygtigt afkom. Disse kaldes muldyr, men muldyr er som oftest sterile og ude af stand til selv at reproducere – de er sterile. Hest og æsel tilhører derfor to forskellige arter.

Arter er adskilt ved at de sammen ikke kan få bæredygtigt afkom.

En underart er en rang lige under art.

Underarter defineres almindeligvis som grupper af individer af den samme art, der er i stand til at få fertilt afkom, men under naturlige forhold ikke krydses, enten på grund af geografisk isolation, seksuel selektion eller andre grunde. 

Race:

Racer er en systematisk opdeling af individer indenfor en bestemt art. En art kan altså udgøres af mange racer. Et eksempel er naturligvis hunde eller katte, som begge kan opdeles i mange racer. Hund og kat henhører under hver sin art

Fælles for racer er at de allesammen kan få afkom sammen, som igen kan få afkom. Derfor tilhører de stadig samme art.

Gruppen sumpfugle er i Danmark repræsenteret ved 6 arter:

  • Blishøns
  • Gulbenet Rørhøne
  • Vandriks
  • Engsnarre
  • Plettet Rørvagtel
  • Trane

Gå direkte til